Her kommer så, hvad jeg tror bliver den sidste beretning i denne omgang. Det siges jo at hele ens log kan have været noget møg, men så længe man slutter af med et brag, så gør det ikke noget. Lige nu sveder jeg bare så meget, at jeg tror ikke rigtig jeg orker at kæmpe denne sidste hilsen op over det middelmådige.

Men hvorom alting er, så blev julen altså holdt hos nogle venner i Mwanza i det nordlige TZ, og forinden havde vi lige haft et par dage i Nairobi. Det var inden de begyndte at blive sure på hinanden i Kenya, så det var nok meget heldigt at det ikke var på hjemturen vi havde planlagt storbyferien. Det var nogle meget hyggelige dage, og bortset fra busturen hjem til Dar, havde vi nogle hyggelige dage. Turen med Muhammed Trans var beregnet til ca. 15 timer, men der var ikke det, der ikke gik galt på vores tur. Motoren brød sammen, dækket eksploderede, og vi ankom en dag senere til Dar efter over 30 timer i en bus. Filosoferer stadigvæk lidt over om det var nemesis for at rejse hånd i hånd med Muhammed gennem TZ. Så kan vi lære det!

Nytår blev fejre på Zanzibar sammen med Ann-Kathrine(Lisas co-praktikant) og hendes kæreste Morten. Vi havde fundet den beachparty som var slået størst op, men så var det altså heller ikke vildere. Men det var da dejligt at kunne stå på stranden med skjorten åben og skrige mod himlenJ Om dage havde Lisa og jeg været ude at dykke. Det var første gang Lisa skulle prøve at dykke med flaske, så det var jo meget spændende. Det gik rigtig godt, og hun har mod på mere, så mon ikke hun på et eller andet tidspunkt får sig et dykkercertifikat. De der undervandsoplevelser er jo altså bare helt fantastiske.

Ellers har jeg jo haft endnu et lille klinisk ophold på et hospital. Denne gang på et indisk privathospital i Dar es Salaam. Hvis jeg skal være ærlig, og det skal man jo, så har det været så kedligt som det nærmest kunne være. Så begynder man at gå tidligt hjem, og prøve at finde en anledning til at slippe ud af opholdet igen. Det betyder at jeg er stoppet en uge før, og nu bare nyder livet og slapper af med at tage på stranden i Dar. De siger det sner hjemme i DK, men det er lidt svært at forholde sig til, når man ligger på standen med fødderne i det smukke og lyseblå indiske ocean.

Jeg glæder mig til at se jer alle sammen igen og har været meget glad for jer, som også en gang imellem har skrevet en lille hilsen. Tak til jeg der gad læse med, og fuld forståelse for jer der ikke gadJ

Det var alt for denne gang. På tirsdag kl 11.25 skulle KLM gerne smide mig af i det dejlige København, hvorefter jeg igen er kontaktbar på det legendariske 2992 2892