Så er det vist ved at være på tide at jeg skriver mit første rigtige indlæg her på siden. Der er jo ikke engang en uge siden jeg forlod DK, men Danmark, København og kulde er stort set allerede glemt. Dog ikke menneskene, som bor der eller Panum (Panum er din ven :-) ).

Nu er jeg så i Tanzania, og det var jo helt fantastisk at se Lisa igen. halvanden mrd er alligevel et stykke tid, når man nu plejer at være sammen hver dag. Hun stod i lufthavnen og ventede da jeg landede i Dar. Det vil sige hende og en chauffør, skuffende nok ikke en der kørte på blå plader, men sort det var han da.

For at overgangen til U-lands-livet skal ske stille og roligt, passer Lisa jo denne her luksuslejlighed for nogle canadiske diplomater, mens de er hjemme i Canada. Det er fordi de har en møgkat, som ikke kan passe sig selv. Den fatter ingenting, og vi skændes om hvordan den skal opdrages. Børn er virkelig langt væk for vores vedkommende he he.

Selvom vi bor i meget fint, er det dog ikke det samme som at alle vores naboer er lige så vel stilllet. Hernede smider man alle sociale klasse ud på bykortet med rund hånd, hvilket er meget sært. Det vil sige, at når jeg går ud gennem vores fine port hvor vores uniformerede vagt hilser pænt, så træder jeg ud på det som i Danmark ikke engang vil blive betegnet som en dårlig grusvej. Sådan er det overalt, og det ser ikke rigtig ud til at generer nogen.

De første dage har vi haft lidt kvali tid sammen, og nydt livet i palmernes skygge. Det har været superlækkert. For strand og vand og varme, det kan de finde ud af hernede:-) Så har jeg også mødt Ann-Kathrine og Jakob som Lisa normalt bor med, og det var meget fedt, når jeg nu har hørt så meget om dem.

Da biker-jens i sin tid (længe før han blev pæn samfundsborger og byrådskandidat for venstre) var rå rocker og kørte US coast to coast på sin kværn med et kamerahold på hjul, anmeldte han burgere i hele guds eget land. Jeg fortsætter traditionen og vil her på siden anmelde diverse gadekøkkener i Tanzania. Inklusionskriterier er: ingen andre hvide gæster, ingen el, intet menukort. Eksklusionskriterier er: synlige skadedyr, pris over 10 kr, god hygiegne. Jeg giver op til 6 kokkehuer for samlet indtryk, og hygiegnen får smilies ligesom i Danmark, bare omvent.

Første restaurent er en som liger 100 meter fra hvor vi bor. Ligger altså i smukke omgivelser, og det var da også tydeligt at se at det var et populært sted. Kogekonen så dog lidt betænkelig ud ved at vi skulle spiser hos hende. Men som så mange andre gange bløder folk lidt op når Lisa begynder at spørge til hund, kat og børn (mbwa, paka ni watoto) på swahili. Maden smagte skønt. Ris med noget halvkogt kød samt garniture og bønner. Et solidt måltid til næsten 3 kroner, og et døgn efter fungerer maven stadig. Lidt skuffet over at det halvrene service ikke kunne give bare lidt dårlig mave men måske har jeg ikke været streng nok med eksklusionskriterierne?

Jeg giver 4 kokkehuer grundet pris og omgivelser 

:-( sur smily gives fordi hygiegnen var skuffende god, min mave har det bedre han da jeg forlod Danmark.

Senre tog vi så ud på et lidt mere dyrt sted og spiste aftensmad til 50 kr per person og lyden af blidt bølgeskvulp. Det er jo ikke nemt at være fattig studerende og rig hvid på samme tid, men vi prøver.

Tak for hilsner og mails, det er superhyggeligt

see ya