Kaere allesammen,

Saa er det jo dagen derpaa for os allesammen:-) Jeg forlod Ndolage hospital igaar, og I gik til valg og stemte efter jeres bedste overbevisning eller mangel paa samme. Jeg havde desvaere ikke mulighed for at stemme, fordig det naermest kun kunne goeres i Dar es Salaam. Derfor lod jeg min kone om at stemme, og vise vores politiske ansigt udadtil. Jeg er dog ikke sikker paa at jeg ville have stemt ligesaa populaerroedt, men de siger jo at det er det de unge og intelektuelle vil. Imens kunne jeg saa side og aerge mig over at jeg denne gang ikke kunne faa lov til at praege valget derhjemme...

Det er faktisk lidt svaert at foelge med i valget hernede, naar man har en langsom internetforbindelse, men jeg fik da med, at de fleste partier var for miljoeet, og det kan jeg da kun stoette dem i. Hertil en lille sjov historie, om hvor hjernevasket vi er blevet omkring miljoeet:-)

Vi kan jo ikke drikke vandet hernede uden at der i den anden ende staar risvandtynde diarreer i fuld flor. Derfor koeber vi konstant plastikdunke med vand, og det giver med tiden rigtig mange plastikdunke. Renovation er ikke det de goer mest i, for man braender bare sit affald. Efter et kort oejeblik hvor vi overvejede hvad vores handling ville goere ved ozonlaget lavdede vi et kaempe baal af plastikflasker og andet affald (det skal lige siges, at det havde vaeret deres skaebne uanset hvad...). Og her kommer saa min pointe. I Danmark var vi sikkert blevet meldt til politiet(eller hen og staa skoleret foran Connie og Villy), men er du gal hvor braender plastik godt. Her gik man og troede at vi ikke braendte plastik fordi det ikke var muligt, men nej nej. Plastik brander fantastisk godt, og det havde vi naesten glemt fordi saadan noget goer man jo ikke i Danmark. (det skal lige siges at jeg ikke dermed ikke gaar ind for nedbrydning af miljoeet, Al Gore er min ven...)

Den sidste tid paa hospitalet har vaeret saadan meget stille og rolig, men vi har haft det meget skaegt. Det er jo fedt at se foedsler, kajsersnit og operationer som man ikke troede var muligt i afrika( jeg angiver med vilje ikke postoperativ mortalitet;-)) Forrige weekend var Lisa saa oppe og besoge mig, og det var rigtig dejligt. Saa kunne jeg jo vise hende rundt paa hospitalet og i den omkringliggende natur, som simpelthen er fantastisk. Hvad det angaar er Ndolage virkelig et besoeg vaerd. Lisa var ogsaa med rundt og tale med lidt ansatte og patienter og lavede lidt feltarbejde. Hun fik ogsaa lov til at se nogle operationer, og det syntes hun vist var meget sjovt.

I torsdag tog Christoffer og Anders ogsaa afsted. De skal rejse lidt rundt i Tanzania inden vi moedes igen i Dar, og tager paa safari sammen. Det betoed jo at der kun var mig og vores lille German boy tilbage i huset. Paa forhaand saa det ud til at ville blive nogle lidt mere stille dage, men ud af det blaa dukkede en svensk laege op, som skulle vaere paa hospitalet de naeste fem uger. Med svensken dukkede selvfoelgelig ogsaa snus op til Thomas, og gensynet med den soede svie var saa stor, at jeg naesten fik taare i oejnene;-)

Vi har haft nogle rigtig skaege dage, hvor vi har introduceret ham til hospitalet og de forskaellige ansatte. Vi har spist sammen, og nu er han saa flyttet ned i huset til vores boy(det siges at hans rigtige navn er Florian, men det er der ingen der rigtig tror paa). Efter vores foerste aftensmaaltid kiggede German boy over paa den ti aar aeldre gaeste og sagde: alrigth Bjoern, know wee do the opvask:-) I skal ikke komme og sige at vi ikke har opdraget ham godt. Vi har haft det rigtig skaegt med ham, og han endte da ogsaa med at shikamoo(en respektfuld hilsen til en aeldre) os alle da vi tog afsted:-)

Vi fik faktisk endnu en svensk gaest her paa hospitalet, men det var Dr. Kjellgrenn som i en alder af 82 faktisk er den laege paa hospitalet, som operere bedst. Han har gennem de sidste tyve aar vaeret hernede saadan lidt on and off, og skal nu vaere her i tre mdr. Sindsygt vildt at en saa gammel mand lige tager herned og operere alt fra ganespalte til fjernelse af store tumorer. Han husker ikke alt for godt, men at han meget god til at operer. Jeg assisterede lige til en operation der varede naesten tre timer, og han ryster ikke paa fingerne en eneste gang.

Nu sidder jeg saa i Bukoba og skal i aften med baaden videre til Mwanza hvor jeg tager med bus til Dar. Der faar vi besog af nogle venner fra Danmark (jakob og annie) og det glaeder vi os meget til.

Naar jeg kommer til Dar vil jeg ogsaa proeve at oploade nogle flere billede ect.

Endnu engang tak for mails og beskeder, det er dejligt at laese selvom jeg ikke faar svaret paa saa mange af dem...

ses