10. Aug. 2007

Tiden nærmer sig den 20. aug. og en ny og anderledes udfordring står for døren efter Ironman 04. aug.

FORORD:

I mere end 1000 år har pilgrimme bevæget sig imod Sankt Jacobs grav i Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien. Siden begyndelsen af 1980'erne har denne vandring oplevet en renæssance. Antallet af pilgrimme, der indskriver sig i Santiago har været stigende år for år. Ca. 80.000 ankommer i snit om året. Heraf er 60% Spaniere, mens resten kommer fra op til 70 forskellige lande. Når apostlen Jacobs fødselsdag den 25. juli falder på en søndag er det "jubelår" (sidst fejret i 2004) og i den sammenhæng mere end fordobles antallet af gående pilgrimme. Blandt de, der kommer gående til Santiago, angiver 93%, at det er af religiøse grunde - de resterende syv procent af kulturelle eller andre grunde.

HISTORIEN OM APOSTLEN JACOB & PILGRIMSVEJEN:

Legenden fortæller, at Jacob den Ældre, en af Jesu diciple, ligger begravet i Santiago - ligesom apostlen peter ligger begravet i Rom. Noget sikkert vidnesbyrd er der aldrig fundet. Jacob er også kaldet "Tordenens søn". I Mark 3, 18-19, hvor Jesus vælger sine tolv diciple står der, at han til Johannes og hans broder gav dem tilnavnet "Boanerges", som betyder Tordensønner. Efter jesu korsfæstelse opfordres Jacob til at udbrede evangeliet og rejser til Spanien uden succes. På vejen tilbage gør de holdt i Zaragoza og her viser Jomfu Maria sig for Jacob stående på en marmorpille - det er den Maria figur man fejrer på Spaniens nationaldag den 12. okt.

Jacob lider martyrdøden og hans grav skulle placeres i Santiago - hvordan det går til er der flere myter omkring, men den ene går på, at Jacobs to diciple Anastasio og Teodoro bar deres læremesters afsjælede legeme og hoved ned til stranden, der hvor byen Jaffa skulle ligge idag. De lagde hoved og legeme på et skib og sejlede som vinden bar dem. Efter ugers sejlads landede de på den galiciske kyst. Guds engel styrede dem til en havn på kysten siger overleveringen. Her herskede en kvinde ved navn "Lupa" - hun tillod ikke, at de bragte Jacobs lig videre for at begrave det. Hun tillod, at de bragte det i land og på starnden lagde de Jacobs legeme på en sten, der straks efter tog form efter Jacob og dannede sig om til en kiste. Dette skete otte dage før augusti måneds indgang (deraf den 25.juli som angives, at være Jacobs fødselsdag).

De beder Lupa om lov til at jordfæste Jacob. Hun sender dem på forskullige prøver, hvoraf den ene er to utæmmede okser. Hvor okserne kunne bringe Jacobs lig hen, dér skulle jorden tilhøre dem. Anastasio og Teodoro lagde bidsler på dem, og i samme øjeblik var de tamme og de gik til de nåede dronningens sal. "Da vendtes dronningen til kristendom og gjorde kirke af sin sal og lod jorde sanctum jacobum".

Under kejser Diokletians forfølgelse siges mere end 20.000 spaniere at have lidt martyrdøden. De kristne bringer under denne forfølgelse Jacob og hans to diciple (der også lider martyrdøden) til en hule længere inde i landet. Et lille kapel rejses og gravpladsen går i glemmebogen. I året omkring 830 ser "Pelayo" (en eremitmunk) en stjerne skinne klart i flere dage, at han underretter "biskop Teodomiro". I tre dage søger de to og finder til sidst det lille kapel med Jacobs jordiske rester. Historien om Jacob får nu mere fast grund under fødderne og biskop Teodomiros kistelåg i sten indhugget med data bekræfter, at han fandt Jacobs grav. Låget er udstillet i katedralen i Santiago (den kæmpestore katedral alle pilgrimme besøger til messe ved ankomsten til santiago). Rygtet om fundet af jacobs grav starter pilgrimsvandringen. 

Kejser Karl den store skulle efter sigende have haft et "syn" hvor Jacob står for enden af stjernefirmamentet - Mælkevejen. jacobsvejen er derfor også blevet kladt Mælkevejen fordi ligegyldigt fra hvilke punkt man lagde ud i Europa, ville man komme tilSantiago de Compostela, såfremt man fulgte mælkevejen. 

KATEDRALEN I SANTIAGO:

Da Jacobs grav blev fundet i 800 tallet, rejstes et lille kapel. Dette blev hurtigt for lille til den stadig større strøm af pilgrimme. Derfor laves en ny kirke i slutningen af den 9. årh. Den anden katedral som den kaldtes blev erstattet af den nuværende i det 11. og 12. årh. Som katedralen står idag har den form som et latinsk kors. Midterskibet måler 97 m og korset 66 m. Midterskibet er 20 m bredt og de to sideskibe er hver fem meter. Tilføjelser i det 17. 0g 18. årh. fuldender katedralen og giver den den skikklese, den har idag. Katedralen er et skulturelt mestervæk (jeg tager billeder og forklarer i detaljer hvad det er mm. for det er for svært at beskrive uden billeder). Hovedalteret er dækket af sølv. Selve baldakinen er inspireret af baldakinen fra Peterskirken i Rom. Øverst ses Jacob til hest. Det iøjenfaldende er den store statue af Jacob, der dominerer hele den centrale del af alteret. Det er den figur alle pilgrimme lægger armene omkring bagfra for at takke for vandringen, og at man er kommet velbeholdent frem. 

Jeg har valgt at prøve kræfter med "EL CAMINO" for at være "i selskab" med mig selv, slippe for en struktureret og til tider planlagt hverdag med alt for mange stressmomenter for derimod at arbejde udfra accepten af, at tingene er som de er. Jeg har planlagt mindst muligt for derigennem at kunne have en større frihed til at gøre hvad der falder mig ind - ustruktureret vil nogen sige.. jeg kalder det at slippe kontrollen og se havd det bringer!

Jeg har læst bøger om ruten for derigennem at tilegne mig viden omkring det historiske bag pilgrimsruten og for at danne mig et overblik over enkelte strækninger/pas mm. Jeg tror på, universet har sit eget åndedræt og der er begivenheder, hvor denne usynlige "energi, kraft e. lign" overtager styringen. I hvor høj grad jeg er mere religiøs end jeg ved på nuværende tidspunkt kan jeg kun gisne om, men er sikkert langt mere afklaret efter min ankomst til Santiago. Denne tur er baseret på læresætningen om "kend dit sind og du kender verden" - det er hovedformålet med denne tur - at komme tættere på "kernen". Jeg begynder at glæde mig utrolig meget, men huser samtidig en angst for det ukendte... men som en klog mand har skrevet handler det om at se frygten i øjnene for derefter at indse, at den aldrig vil genere dig igen, så det er hvad jeg har i sinde at gøre!

Rejsen starter i Saint Jean Pied de Port og ender i Santiago de Compestella (med mulighed for yderligere 100 km. til Kap Finisterre). Derefter går turen sydpå til byen Cadiz, hvor det er planen, at jeg vil have min base. Inden hjemrejsen i Nov. vil jeg se Sevilla, Granada med mere (Andalusien).

14.08.2007.

Det går hurtigt nu, og er ved at ligge hånd på de sidste forberedelser. Har fået købt kamera og mangler nu bare sovepose.

20.08.07 kl. 13.41

Så er det ved at være tid. Kører til lufthavnen om en halv time og har først lige pakket færdig, men det kan sikkert ikke komme bagpå ret mage!! Har det lidt som når man har fødselsdag og folk spørg: "nå, hvordan er det at være et år ældre?" Det kan ikke rigtig mærkes! Det kan det her heller ikke for i forstanden er jeg stadig på det stadie hvor denne rejse ligger ud i fremtiden og ikke om tja... tre timer. Følelserne kommer stille og roligt til overfladen og tanken om, at jeg ikke helt ved hvor jeg skal sove i nat er på den ene side enormt skræmmende, men samtidig en udfordring... Jeg skriver så snart det er muligt! Ciao amigos...

Den pilgrimme Berner var lige ved at fare vild.. blev et kort sekund urolig for jeg var kommet vaek fra familin! 26. etape fra Triacastela til babadelo. Distance ca. 28 km. Tid ca. otte timer.

But we´re never gonna survive, unless - we´re a little bit crazy (SEAL). Den smukkeste dag, selv i regn. Dagen hvor 100 km. blev passeret og vi fejrede med kaffe og kage. Ankom tidligt til Portomarín og blev her for at lave den vildeste suppe i det fri mens det regende og tordenede i bjergene.. jo, vi er vist skoere! 27. etape fra Babadelo til Portomarìn. Distance ca. 18 km. Tid ca. fem timer med pauser..

Familien forlod Babadelo i faellesskab og i smaa regn. Det vare en ny ting efter tre uger med sol!. Efter syv km. ville vi ramme den magiske 100 km. sten! Det er underligt. Vi fejrede med Kaffe og kage og er ved at finde ud af, hvor svaert det bliver at forlade hinanden i Santiago..

Jeg fik den gode snak med Canadieren igen.. om hendes familie, uddannelse, religion med mere. Jeg har det saa svaert med hende.. hun repraesenterer alt for mange dejlige vaerdier jeg ville forgude i et forhold - hun faar mig til at foele "ALIVE"! Jeg svimles ved at betragte de venlige brune oejne, der har saa meget at give! Men hun lider.. en traadte paa hjertet foer hun rejste og jeg ved hun ikke er klar til andet end at hele sig selv! Jeg ved saa i oevrigt heller ikke noget om hvordan hun har det med en drengeroev som mig, der er syv YNGRE end hendes soen! Vi lader de hoejere magter om resten, men jeg prover med forsigtighed at aabne for de smaa konplimenter..

Ruten idag var smuk - smaa stier igennem loevskov, smukt landskab med smaa bitte landsbyer, der lever af kvaeg dyrkning. Med tiden holdt regnen op og det blev sol i eftermiddag. "Gee" og jeg havde egentlig planlagt at fortsaette, men valgte at blive med familien. Der var koekken og "donativo" refugie, saa vi kunne handle ind til god mad - indtil vi opdager, at koekkenet er ude af drift! Hvad goer man saa? Jo, starter en lille fest nede nede ved vejen, hvor man kunne grille. "Laaner" en gryde i refugiet, smuler tallerkener ud og laaner fire skeer paa en restaurent.. koger vegetar supper og rister broed med ost - jo, vi er ved at vaere en etableret lille gruppe.. vi raahygger mildest talt! Og jeg kom til at sidde dejlig taet op ad canadieren idag - jeg ved ikke hvad der ewr ved at ske. mine foeleser og hendes signaler ligner mest af alt min lejlighed paa hvidkildevej paa en af de mindre gode dage med meget rod! Vi griner, pjatter, er serioese og hun kommer til tider med smaa ting, der goer jeg ikke ved hvor jeg staar.. hun sagde noget til middagen om, at jeg godt vidste, at pigerne kiggede efter mig..  maaske en af de "damer er hende"? Jeg massereede hende her i aften og det gjorde hende ked - det er hvad der sker, hvis der sidder noget, der skal ud.. har dog aldrig oplevet det foer, men det var ok. Jeg kan sige uden at lyve, at havde hun vaeret 10 aar yngre ville jeg goere meget for canadieren..

Nu er der ca. fire dage til vi naar santiago - det er underligt og jeg sidder med en masse ambivalente foeleser - men naar man siger farvel til det ene siger man goddag til noget andet.. er glasset halvt fyldt eller halvt tomt? det vides ikke.. min rejse fortsatter i alt fald og hvem ved - maaske venter eventyret med masser af muligheder for at handle paa egen haand - finde en bolig for de naeste fem seks uger, transport frem og tilbage, nye besoegsmaal i sevilla, Granada med mere. Jeg vil opleve, bare VAERE og nyde min frihed. "Gee" vender jeg d. 26. sept., Belgieren d. 22. sept og Canadieren vil vandre camino del Norte i 10 dage og maaske komme ned til mig sydpaa efter for at drage hjem til Quebec den 18. okt! Uret tikker, hjerter banker, men hele verden er ikke fra forstanden...

DAGENS LEKTIE:

 - Jeg er naermest afhaengig af moerk chokolade med mandler - vaner er oejensynligt noget, der foelger med uanset hvor i verden man befinder sig!

 - Der er noget gyldent ved saetningen "Gee" laerte mig, der lyder som foelger: "ORA ET LABORA" latinsk og betyder kort og godt: BE og ARBEJD.. som jeg har sagt foer - det gaelder om at lade sig flyde med uden at miste sit ansvar for sig selv og verden..

Henrik Berner tv2, Portomarín

Det er et velkendt faenomen at traede ud, enten frivilligt eller ved at livet bare goer det for en, af sin velkendte kontekst og opdage "Verden" er anderledes end foerst antaget. Et jordliv er som at gaa i skole.. det er meninegn, at vi skal rykke et klassetrin op med tiden - hvis ikke er det som det prune punktum synger: "saa faar du bare en ommer". 30. etape fra Arzua til Bedrouzo. Distance ca. 20 km. Tid ca. fem timer med et enkelt stop i solen..

Jeg har glaedet mig til at skrive dette indlaeg - jeg goer hele tiden opdagelser og det skriger helt ind i den moerkeste afkrog af sindet og forstanden naar "tioeren falder". Den oplevelse af sammmenhaeng som Aaron Antonosky snakker om har helt sikkert noget paa sig! Mit indlaeg er inspireret af Fransk/Canadieren - hun kan, om nogen, samle mit indre puslespil og fodrer dagligt min sjael med ypperlige, anvendelige og yderst konstruktive guldkorn, gad vide om hun ner den "inspiration", som Chigaco synger om i det vers jeg bragte paa loggen? - en tak til dig og en tak til Den Almaegtige for at vores veje maatte krydses.

At vaere i live.. hvad er den af? At maerke kaerestens krop imod sin, at gaa ved stranden, at faa fri fra arbejde, at nyde en kop kaffe, at meditere, at spille violin? Der er mange. Jeg sidder en dag efter frokost paa jobbet og tager en revurdering og opdager, at jeg egentlig ikke er lykkelig - jeg laver ikke det jeg gerne vil - jeg er konstant i fremtiden, hvis bare jeg havde dette job var jeg lykkelig.. alt andet end at vaere i nutiden (noget af mig er egentlig IKKE I LIVE). Jeg er glad, men paa vejen hjem fra arbejde, i bussen, i supermarkedet kighger jeg paa de mange ansigter og ser tristhed, udbraendthed, et ansigt der mere end noget andet ligner en roev, der er traet af at skide..

Hvorfor er de mennesker triste? Har de ikke noget job, ingen kaereste, ingen familie, lige mistet deres bedste ven, skaendes med konen eller bossen, faaet konstateret cancer ect?

Naar vi mennesker foedes siger indianerne og andres af oestens vise, at vi "gives" liv.. vi har alle en lille gloed.. den lille gloed er livets substans og vores ledetraad og foelgesvaend gennem livet. Er det denne lille gloed, der stille og roligt er ved at miste sin eksistens naar Ericson snakker om  vi stoeder panden imod muren og udsaettes for umenneskelige udfordringer? Er der èn eller noget, der kan suge af din "CHI" eller "PRANA" (begge ord for livsenergi i henholdsvis Kinesisk og sanskrit. Jeg opdagede, at denne gloed simpelthen er vaek hos en stor del af os mennesker (eller blot naesten usynlig for var den vaek var de ude af dette jordliv). Nogen eller noget har destrueret den lille gloed.. nu kommer Antonovsky ind igen og siger: Hvorfor er nogen mennekser bedre til at tackle de haarde tider/situationer end andre - foedes vi med ulige % del i forhold til at tackle smerte, sorg, livskriser, destruktiv adfaerd mm? Nu er vi ude i det store filosofiske raaderum igen - jeg kan ikke bunde nu.. men ville det vaere fair at skaberen ikke gav os de samme muligheder - er det ikke en kaerlig Gud? Igen er den individuel den sandhed..

Handler det blot om, at nogen mennesker har andre redskaber til at "deale" med livets besvarligheder? Accepterer de og beslutter de derefter at forandre hvad end prisen saa er? Naegter de at give op? Er det VILJEN? Den lille ting, der til tider goer mig vanvittig og til andre tider loefter mig hoejere end jeg kan komme ad fornuftens snaevre vej? Hvorfor ser nogele mennekser det som en udfordring at moode modstand? Har de adgang til omraader i sindet, hvor der hos andre staar "adgang forbudt" Har nogen mennesker vaeret heldige at vaelge psykologi engang for laenge siden i 2. G og husker paa Freud og derved staar de staerkere fordi det gav dem mening at kende til psykoanalysens vej? Eller er vi vokset op i en kaerlig familie, hvor vi stod sammen om problemerne - hvor lille farmor altid smilede og lavede varm kakao og smaakager til lille Henrik, selvom hun havde mistet farfar, faat fjernet livmoderen, vaeret paa boernehjem, haft en voldelig eksmand, ingen uddannelse havde, og maatte arbejde paa gaarden fra tidlig morgen til sen aften i en alder af ni aar? Var kaere lille farmor inspirationskilden til altid at kaempe sig igennem de haarde tider - at gaa hvis ikke jeg kan loebe, at kravle hvis ikke jeg kan gaa? Hvem kan taende eller "gentaende" denne lille livets gloed?

Jeg har opdaget, at der er mange mennesker derude, hvis gloed synger paa sidste vers - maaske i en alder af 40 aar - de har giver op, de er koert traet, de er blevet offer for den lille stressroever, der er et kaempeproblem i vores tidsalder, de er blot, for at sige det paa dansk UDE AT SKIDE! maaske fanget i alkoholens eller stoffernes net - et af midlerne til at skjule den enorme smerte, der til tider eksisterer hos en stor del af jordens befolkning.. Hvad er det sket for de mennesker hvis gloed der er ved at slukkes? Var de uartige i skolen, trak de blot det forkerte nummer ved foedslen, havde de blot koebt et for lille nummer af den skjorte som Shubben synger om bliver for kort? Jeg ved det ikke, men efter hvad jeg ser findes der mange "med tomme og intetsigende oejne" de saakaldte "doede" mennekser, der blot render rundt som zumbier eller menneskekroppe uden hoved, men med osteklokker -  de er tomme UDENPAA OG INDENI! Hvad taenker de paa disse mennekser - taenker de paa GUD, at han ikke er der, at han er unfair, at han aldrig hoerer paa deres boenner?

No sè.. jeg ved bare, at der ALTID er en vej ud.. det er hvad jeg tror paa og har opdaget.. det tager sin tid, men hvem har sagt det skal vaere let? Livet er en kompliceret enkelthed, let at taste, svaert at LEVE! Jeg ved, at det er muligt at puste ild i livets gloed igen.. om det sker ved at opdage eller finde kaerligheden til sig selv, en anden eller GUD skal jeg lade vaere usagt, men muligheden foreligger.. som en naer ven af mig sagde: GUD viste dig ikke EXIT skiltet, hvis der ikke var en udvej.. men spoergsmaalet er hvordan? Er det som et persisk ordsprog siger, at du ikke skal soege sandheden i mugne boeger, men i meditation. (saa er jeg paa skideren..!), som HAY siger: Alle de svar du maatte soege findes i dig selv, eller er det blot, at du skal se paa himlen for at finde maanen og ikke i soen? 

Maa jeg til hver en tid haabe paa, at jeg kan vaere til hjaelp for andre til at finde/genfinde/blusse op og virkeliggoere deres lille gloed.. det er hvad liver handler om - at handle i og give kaerlighed.

DAGENS LEKTIE:

 - Lige nu er altid det mest perfekte oejeblik der findes.

Henrik Berner tv2, Bedrouzo.   

Henrik Berner tv2, FINISTERRE!

At gaa camino'en var som at gennemgaa alle de "Issues", der nu engang integreres som en fast bestanddel i det at vaere menneske og vokse op. Det var en maaned i en rygsaek langt fra alt det velkendte, men det var som at vende timeglasset paa hovedet..

Thi når vi giver, skal der gives os;
når vi tilgiver, skal vi tilgives;
når selvet dør, skal vi fødes til evigt liv.

"sidste tre linier af Franzes boen, som jeg modtag fra min kaereste Therese" 

Tre ord med tre simple linier med en, for mig, hel unik, saerlig og kaerlig betydning. Munkene fra Fransisker ordnen har vaeret en meget givende oplevelse paa camino'en - jeg laeste engang, at alle var venlige paa camino'en - en stor familie.. det er rigtigt. Al den energi, som har samlet sig gennem pilgrimsruten, gennem refugierne, gennem vejen, gennem katadralerne i de mange aar camino'en er gaaet taler sit eget tydelige og saerpraegede sprog.. som et menneske skal goere.. tale MED og ikke TIL hinanden!

At give til andre kraver uden betydning indre RO! Jeg fandt et meget personligt svar paa, hvornaar et menneske handler egoistisk. Jeg fandt ud af, at det kraever en saerlig omsorg, kaerlighed og accept at vaere Henrik.. for Henrik har en "Lille uskyldig Henrik, der viser sig naar han moeder udfordringer, utrygge og ukendte situationer". han vil altiid vaere der.. han er blevet bange foer, er blevet raabt af, skaeldt ud, rost, elsket, bedraget.. ja listen er mange. Resultatet er, at hvis ikke jeg tager lille henrik alvorligt vil jeg til stadighed kaempe med den samme frygt.. universet bestaar af to ting og af de to ting, som er KAERLIGHED og FRYGT agerer og reagerer vi mennesker i en evig igangvaerende cyklus.Jeg har fundet ud af, at jeg har plejet og lyttet til lille henrik og deraf er jeg i stand til at give.. jeg skyer ingen midler for at pleje ham - for er han ikke i balance er jeg ikke i stand til at vaere noget for andre - det koster boender at spille skak - men mange mennesker er ikke god til at sige fra, fordi vi er opdraget til at "please".. men indtag position, lyt til den indre stemme og det vil saette dig fri og give dig muligheden for at handle kaerligt!

Jeg ved omvendt, at mit lille citat paa min kalender af Martinus er én af mine sandheder.. vi er som magneter i et evigt bevaegende univers.. vi tiltraekker de ting og mennekser, der i oejeblikket kan hjaelpe os paa bedst mulige vis. Ting er i konstant forandring og det er praecis som det skal vaere! Camino'en sendte mig "De tre familiemedlemmer". Tvang mig til ansvar, kaerlighed og stoette. Franks Canadieren var sendt til mig for at aabne det lille sky henrik hjerte.. det var som jeg forventede - jeg opfangede en speciel energi, blev stille og roligt trukket i retningen af hende. Det specielle var, at jeg ikke var bange, for der var ingen forventninger, ingen til at mase paa.. det kunne stille og roligt udvikle sig! Som skrevet foer er en maaneds camino som 10 aar i det virkelige liv. Paa tre uger oplevede jeg hende grine, graede, skrige, troeste, kramme, kokkerere, gaa i bad, vaere morgenfrisk, gaa alene, vaske toej, smile, snakke med andre, fodre min og andres sjael med dybe og givende beretninger, vaere usikker for til sidst at se hende i et helt nyt lys som vaerende min gode ven og en ny medspiller i den ikke saa kendte "kaerligheds Henrik verden", hvor der pludselig er plads til et KAERLIGHEDSEVENTYR! Hun kunne ikke vaere mere perfekt for tiden.. at have fundet noget, hvor jeg ved, at GUD spillede med sine kort goer mig bare endnu mere ROLIG, FATTET OG UDEN FRYGT.. BARE I STAND TIL AT OESE UD AF MIN KAERLIGHED! TAK..

Jeg tror, at jeg har fundet en overensstemmelse mellem mit hoejere selv og den ydre Henrik og det resulterer i RO, BALANCE; TRO OG HAAB! Om lidt gaar turen videre sydpaa.. uden Fransk Canadieren, uden "Gee". Jeg er klar til en ny by, nye mennekser og vigtigst af alt er det tid til at vaere alene. Vaere paa egen haand, alt imens Canadieren vandrer rundt paa Camino del Norte. Jeg er ikke bange.. har opdaget, at ligegyldig hvor jer befinder mig er GUD med mig.. noejagtig som han er hos alle jer andre..  

Pamplona10.10.07:

Underligt atvaeretilbage i en af de foerste byer paa camino'en.. sov til ligemed paa refugiet igaar aftes! Tog til Pamplona fuld af frustration og havde mest af alt lysttil at pakke mine sydfrugter og vende naesen hjem imod lille trygge DK. men nej... noget i mig vil fortsaette! Nye billeder og videoer paa loggen..

Det var lidt af en tur at tage to flyvninger for at ende op i Pamplona og hente de dejlige dagpenge (mellemlande i Madrid). Hvofor er den lille Berner dog frustreret kunne man spoerge sig selv.. Jeg vidste det ikke. ALT var i vejen.. paa vippen til smaasyg, en smaasyg kaereste, der forstaar at udfordre mine oemme punkter og en krop, der er saa fuld af oplevelser, at den ikke har tid til at foerdoeje.. alt for mange loese ender i forhold til hjemrejse, bolig, base, alt..

Kroppen er saa snedig opbygget, at den til enhver tid kan give dig de svar du oensker i form af foelelser. Samtidig kan sindet og noget af din personlighed i samspil oedelaegge evnen til at foele og skelne mellem forskellige stimuli. Hos mig var det kommet saa vidt, at jeg tirsdag morgen ikke vidste ud eller ind.. Naar man som mand vaagner uden at en hvis "herre er staaet op foer en selv" er der ét eller andet galt.. Jeg var saa fortvivlet og frustreret som jeg ALDRIG har vaeret foer.. som om én eller anden havde skaaret mig midt over og slukket for foeleapparatet samtidig.. Jacinthe og jeg har haft en del snakke om forskellige ting og i begyndelsen troede jeg, at det handlede om det.. men jeg blev bare endnu mere tom som formiddagen gik. Jeg husker én gang foer i mit liv, hvor jeg havde en periode hvor jeg var ligesaa tom.. da jeg begyndte i gymnasiet..

Samtidig foelte jeg mig mere end nogensinde foer ENSOM.. savnede pludselig ALT ved DK. maden, mine venner, familie for slet ikke attale om min kaere lille Vuk.. underligt nok havde jeg ALLE foelelserne naar jeg var ALENE! Jeg havde sagt til Jacinthe, at det ville vaere godt for mig at vaere alene i Pamplona i et par dage (jeg har fundet ud af, at uanset en forelskelses stoerrelse og varighed, saa MAA jeg have mit eget raaderum - at placere mig med et andet menneske 24-7-365 driver mig til vanvid.. jeg har brug for individualiteten - rende rundt her helt alene uden, at nogen kender mig og ved hvem jeg er.. brug for at vaere ANONYM! Jeg ved, at det indlaeg jeg skrev om ENsomhed versus TOsomhed holder i byretten.. ikke for alle, men for mig! Jeg ser livet, forhold,relationer, udvikling ect. synonymt med en braendmand og dens traade i bevaegelse.. ind og ud.. ind og ud.. som aandedraettet.. eller to skridt frem og ét tilbage.. som boelgegang.. jeg behoever at stikke naesen frem for at snuse og opleve for derefter at traekke mig tilbage og fordoeje.. jeg tror egentlig jeg har fundet loesningen paa min frustration ved at dele med jer.. jeg har haft naesen for dybt begravet i "udviklingsgryden".. simpelthen oplevet for meget baade spirituelt og mentalt med en saadan fart, at min fintfoelende radar ikke vidste hverken ud eller ind.. som jeg snakkedemed Therese om.. jeg HAR brug for pejlingspunkter..

Nu ved jeg, at jeg vender hjem mellem den 12.-15. nov (men men men..med mulighed for forbehold !!) jeg ved, at jeg bliver noed til at have en base i den lille by en halv time fra Cádiz.. Jacinthe og jeg har fundet en lille lejlighed til 3000 kr. for en maaned.. jeg gaar efter det guld og guldet for mig den sidste maaned er RO, REGELMAESSIGHED, RENLIGHED... joke til side.. men jeg brug for tid til reflektion.. sjovt nok, kan jeg naar jeg skriver erindre, at det vaerste jeg vidste ved praktikkerne paa fys. studiet var naar de ikke gav mig tid til at reflektere.. jeg er en dagdroemmer..   

DAGENS LEKTIE:

 - At tilstanden efter nedtur er optur..

 - At jeg savner Andalucien. Her er ROEVKOLDT i Pamplona, ikke bedre end DK! Sydpaa er der 25-28 grader og DET ER MIG!

Henrik Berner tv2, Pamplona.   

12.10.07:

Saa blev mine oensker endnu engang hoert "fra oven". Vi er landet i den lille by (20.000 indbyggere) CONIL DE FRONTERA.. her er GUDESKOENT.. ikke for stor, ikke for lille. Her er lejligheder til leje overalt! Vi takker..

En meget lille hilsen som jeg vil goere laebgere imorgen. Vi har lejet en stor et vaerelses idag og flytter ind imorgen. Det bevirker, at den sidste maaned bor jeg for SYV EURO om dagen.. det kan jeg godt leve med. Her er skoent.. 10 km strand, varmt og hyggeligt. Jeg har filmet og taget billeder idag som jeg vil forsoege at ligge paa loggen imorgen. Jeg er mere afklaret med et hele og det giver en indre RO! Nu ved jeg, at uanset hvad der sker bliver jeg her de sidste fire uger og nyder livet - her er ogsaa sprogskoler, saa hvem ved? Idag har gaat med morgenloeb, lejlighedskiggeri og selvfoelgelig en tur paa den absolut helt unikke strand med det reneste, klare vand.. inkluderet dejlige boelger perfekt til et lille bookie board jeg nok snart skal faa invisteret i..

DAGENS LEKTIE:

 - Tiltro tiltro tiltro.. det virker!

Henrik Berner tv2, Conil de Frontera - Andaluciens eneste nulevende perle, der ikke er fyldt med store hoteller!  

15.10.07:

Conil de la Frontera er lige mig. Roligt, smukt, lige hvad jeg havde brug for. har faaet etableret en hverdag med lejlighed, traening med mere. Har lige nu bestilt min billet hjem til DK. tirsdag den 13. nov! Lander i Kbh. kl. 17.35!

Jeg har VIRKELIG savnet at skrive paa loggen. Her har vaeret helligdage og lukket paa Internet cafe'erne, saa jeg har ikke kunne skrive. Igaar valgte jeg at opdatere billeder og video (har lige loadet en ny video ned fra igaar). Idag har Jacinthe og jeg vaeret i traeningscenter. Her betaler du for hvor mange gange om ugen du traener (fire gange om ugen i én maaned koster 28 euro) det kunne jeg godt lige overkomme!

Vi er som sagt flyttet ind i lejligheden og det har givet mig den ro jeg soegte efter. Det er rart ikke at skulle flytte rundt fra hostel til hostel og fra by til by. Jeg er allerede helt vild med byen og begynder at kunne finde rundt. Her er alt hvad vi skal bruge. Jeg har endda allerede aftalt med ejeren af lejligheden, at jeg godt kunne finde paa at vende tilbage naeste aar i okt. og selvfoelgelig kunne jeg faa lejligheden! Jeg har besluttet, at det med det spanske ikke bliver "gjort halvt" - jeg har alle forudsaetningerne.. jeg KAN grammatikken i forhold til de mange tyskere omkring her (tysk bager, ejendomsmaelgere, endda fysser!!) de har bare laert sproget, men fortaeller mig de fedter rundt i grammatikken! De har vaeret her fem eller seks aar og jeg har vaeret her ikke engeng to mdr., saa hvorfor er jeg ked af ikke at kunne mere endnu? saamaend bare den lille Henrik, der gerne vil vaere saa perfekt.. men ting tager tid og jeg venter gerne.. selvfoelgelig er jeg blevet bedre!

Jeg har opdaget, at der er en del surfere hernede for det blaeser en del.. overvejer et bookie board! Idag er det overskyet, men jeg har endnu ikke oplevet, at det har vaeret koldt hernede.. tror aldrig her er under 20 grader.. nok naermere 25 grader. Det eneste problem er fluerne og de mange scootere.. scooterne er som fluerne: De kommer ALDRIG ALENE! Altid mindst fem og det laver en forfaerdelig, naesten uudholdelig larm naar jeg snakker i telefonboksen paa gaden.. Hvad sker der for de unge? Faa jer dog en cykel? Jeg har set faa cykelryttere, og kun EN mand paa en cykel.. de ville falde doede om hvis de kom til Kbh!

I forhold til min lille "krise" jeg havde i sidste uge, saa er jeg kommet helt over den og er endnu staerkere! Jacinthe har besluttet IKKE at tage hjem paa fredag, men bliver her til efter jeg er taget hjem og tager maaske til noget NA konference i Paris den 24.-26. nov). Jacinthe er tidligere misbruger og har vaeret clean i 17 aar - foeler ikke, at jeg udleverer hende for hun er meget aaben omkring det. I forhold til hende og mig gaar det stadig godt, Vi har helt sikkert vores ting at arbejde med, slibe kanter eller hvad i nu kalder det i den almindelige "samlivs verden", hvor jeg ikke har til huse! Det er selvfoelgelig en udfordring og det hjaelper mig/os, at vi ser det saaledes! Udtrykket "at fordi jeg taenker saadan er det ikke sikkert, at andre forstaar det" eller "fordi jeg goer tingene saadan goer det dem ikke mere rigtige" kommer virkelig paa proeve.. det er netop de saetninger jeg plejer at vaere fortaler for! Jeg har godt af at proeve at "dele" og vaere i TOsomhed - jeg VOKSER!. Jeg laere virkelig meget i denne her periode. Jacinthe er modsat mig og ligner min mor og far.. alting skal ryddes vaek! Hun udtrykker det som foelger: At hun kan lide kunst/skoenhed for sine oejne og det er naar ting er ryddet vaek.. for mig praeller det af som vand paa en gaas! Hun har endda vendt sengetaeppet, fordi hun ikke kunne lide farven.. COME ON - som om det er vigtigt? Jeg kunne ikke finde noget, det var mere underordnet (hvis jeg boede der permanenet var det en anden sag).

Vores staerke side er helt sikkert den spirituelle og aandelige. Det er et privilegium at kunne dele mere end blot traeningen, aeggekagen og sengen.. vi kan snakke om ALT! Aaabenhed er helt sikkert vejen til en, for mig, helt unik grobund for et godt og solidt bekendskab/forhold. Hun er et spirituelt soegende vaesen og det er vigtigt for mig. Helt sikkert en perle af kararten sjaeldenhed.. hende maa jeg paasse paa!

Det er netop gaaet op for mig, at min kaere soester kommer om 10 dage, hvilken fest. De familiaere og venskabelige forhold saettes virkelig i perspektiv, naar jeg er udenbys.. igen rart at blive gjort opmaerksom paa, at jeg savner de naere relationer.. igen som goblen der hele tiden bevaeger sig ud og ind.. foeler, fordoejer, foeler og fordoejer - somme tider er det rart at traede ud af kontrasten, der oftes er den samme (samme mennekser, samme omgivelser, samme miljoe), for derigennem at at opleve det modsatte og derved blive opmaerksom paa, at det man har er det bedste i verden! Der ewr noget om snakken naar Martinus siger, at  hvis du ikke kender ned, hvordan i den vilde verden skulle du saa kende til op?

I den sammenhaeng  skal det siges, at I alle er savnet, men denne rejse er helt og aldeles en noedvendighed for mig og min videre faerden paa vej op ad livets stige..   

DAGENS LEKTIE:

 - At jeg altid vil have min temperement, men det er en noedvendighed for mig at ty til accepten og derigennem blive mere rolig.. aggresivitet er som GIFT for den ellers saa godt plejet henrik Berner krop..

Henrik Berner tv2, Spaniens navle (Conil de la Frontera).   

Hvad er perception og hvad er egenopfattelse vs. den verden vi befinder os I? Goer vi per automatik det vi opfatter til den endegyldige sandhed?

Efter en haard dag igaar paa "slibe kant af fronten" og i samspil med en dansk dame jeg moedte paa camino¡en vil jeg gerne bringe et lille indlaeg om det at "opfatte".

Paa camino'en moedte jeg paa et tidspunkt en dansk dame ved navn Inga. Vi snakkede en del om spirituelle boeger med mere (jeg har vists skrevet om hende foer?) Jeg kan huske, at hun sagde vors oprindelige "JEG" tilsloeres stille og roligt fra vi foedes og i takt med, at vi aeldes. Det er der flere grunde til, bla. at vores opdragelse baerer braeg af vores foraledres maade at opfatte verden paa og derigennem overfoeres disse vaerdier til os. Hun mente, at vi faktisk rykkes laengere vaek fra vores "dybeste eksistens". Jeg taenkte en smule over det og maa give hende kreditten. Selvfoelgelig er det ikke kun foraeldrene, men ligesaa skolen, samfundet mm. Paa et tidspunkt kommer der (det gjorde der i alt fald for mig), et tidspunkt, hvor vi stiller os spoergsmaal til livet, individet begynder at soege i en bestem retning, der i visse tilfaelde er taet knyttet til det vi kender og i andre tilfaelde langt fra - det at det til tider kan vaere det stik modsatte er for mig et tegn paa, at vi er et produkt af et par foraeldre, men samtidig et individ, der er givet en "mission" og andre talentkerner eller hvad vi vaelger at kalde det (ord er i forvejen saa begraendende) andenstedsfra. Vi tiltraekkes af noget andet.. vi "tror" paa noget andet.. har opdaget, at der findes en verden at befinde sig i/opleve, der er anderledes end den i forvejen kendte.

Hvad jeg kender er mit bagland og derved det eneste jeg har at forholde mig til.. derfor er det for mig DEJLIGT og INSPIRENDE naar andre viser mig deres maade at leve/opfatte/agere mm paa. Det hele handler om min egen "perception" (maade at opfatte paa). Den er med til at begraense mig, men samtidig er den vigtig for overhovedet at opretholde livet, idet den skaermer af for alle de milliarder af sanseindtryk jeg dagligt bombarderes med- ergo er den mit filter. Men den begraenser mig ogsaa.. den er aarsag til, at jeg til tider maa sluge en masse foelelser fra andre mennesker.. men hvem sagde de mente det JEG opfattede? JA, DEN ER TRICKY! Derfor er det saa vigtigt at TALE.. faa klumpen op af halsen!

Jeg fandt frem til, at jeg havde en del (af de samme) oplevelser af kvinder og deres maade at reagere paa i bestemte sammenhaenge. Jeg har ikke mange referencerammer i forhold til at vaere i et forhold, men hvad jeg ved er, at hvad jeg har laert om kvinder og deres maade at agere/reagere paa har jeg taget med mig. I forhold til hvad jeg gennemlever nu giver det mig nogle "hak i tuden". Jeg er, som skrevet foer et selvstaendigt individ, der er van til at vaere selv og jeg kraever modstand ellers koerer jeg simpelthen min "modstander" (dette ordvalg er bevidst) over. Jeg har den mest perfekte laeremester jeg kunne forestille mig og det giver mig mulighed for at bryde op med nogle af mine gamle opfattlser.. de er ikke forkerte - de er bare anderledes og ALT er relativt! Det nemmeste i den verden er i alt fald at faa sine "PERCEPTIONER" til at stemme overens med ens eget lille indskrumpede verdensbillede.. saa er alt i kasser og der er ro paa foerstesalen.

Den har igen ikke gemt det sidste, maa afslutte imorgen - skal ud og spise - JEG ELSKER naar den ikke gemmer... GRR!

18.10.07 - FORTSAETTELSE:

Det er altid svaert at slutte et afsnit af, der tilhoerte dagen igaar, men jeg kan huske en smule af det  -eller i alt fald pointen. Hvad har denne "Perception" at give os? Hvis vi er aabne kan den give os meget.. den begraenser, men er samtidig det filter, hvorigennem vi oplver og beskyttes. I forhold til verden og den verden vi ikke kender saa meget til eller ikke er aabne overfor (den aandelige) er den en beskytter. Havde vi ikke vores "perception" som i dette tilfaelde kan erstattes med ordet fornuft ville vi blive sindsyge.. vi ville faa alt for mange sanseindtryk fra en verden vi ikke kender - sindet ville ikke kunne finde hoved og hale i det hele.. jo, den kendte perception er ogsaa et godt skjold imod det ukendte. Min opfattelse er, at vi ved at bryde med vores vante opfattelse i mange tilfaelde vil aabnes for nye og anderledes maader at agere/reagere paa og det vil henad vejen vaekke en dybere forstaaelse til live i os selv og ikke mindst andres handlinger. Gaar naestekaerligheden haand i haand med en udvidet perception?

For lige at slutte dagen igaar havde jeg lovet jacinthe, at vi skulle ud og spise paa min regning naar jeg fik mine dagpenge, saa vi tog til en MEGET LAEKKER fiskerestaurent for enden af stranden (det er med at finde det bedste af det bedste til min kaere soester ankommer..!). Inden maden sad vi begge i solnedgangen og mediterede.. det er en fest at kunne dele denne form for samvaer ogsaa. Jeg ved med sikkerhed, at jeg glaeder mig til at vende hjem til DK. fordi jeg har saa meegt at vende hjem til, men jeg tror ikke helt jeg er klar over hvad jeg pludselig ikke skal vaagne op ved siden af mere hver morgen.. uanset dine travle goeremaal i hverdagen vil der, som med saa mange andre ting, altid vaere et lille tidspunkt paa dagen, hvor du ikke kan undgaa at "maerke" dine foelelser.. jeg tror ikke de kan gemmes vaek uanset hvor meget godt jeg har at komme hjem til.. men det er der ogsaa noget smukt i: AT LAENGES... whatever.. Quebeq er lige om hjoernet!

Her til morgen har Jacinthe eks. bagt pandekager til efter min loebetur.. der er vist andre end Kim Larsen, der ikke kan sige nej til en engel...! 

DAGENS LEKTIE:

 - At de fem ord "vaelg dine kampe med omhu" ikke bere er udtryksloese ord, men fem ord af meget stor betydning.

 - At morgenloeb paa stranden i en smuk solopgang ikke kan andet end at give en helt fantastisk start paa dagen.

 - Det er dejligt at vaere blevet ejer at et par nye "Ray Ban" solbriller..

Henrik Berner tv2, Conil. 26 grader, hoej sol og tid til stranden!

18.10.07, kl. 12.05:

Saa er der to friskbagte videoer til folket!

21.10.07:

Mañana mañana (rolig rolig...!) naaede ikke lige bussen til tarifa i igaar, istedet en dejlig dag paa stranden igaar og idag! Imorgen formiddag tager vi til Tarifa!

I denne weekend har vejret vaeret en fest - bedst idag med naesten ingen vind, saa vi har vaeret ved stranden. Jeg tror ikke, at Spanierne synes det er sommer mere - ingen af dem er ved vandet og de gaar klaedt i lange bukser og t-shirt? Uforstaaeligt for en "van til kulden dansker som mig!" der synes her er DEJLIGT VARMT!. Igaar aftes havde Jacinthe en speciel oplevelse SAMMEN. Vi var til aftenmesse i den lille "Iglesia esperitu" (Conil har en lille del af byen, hvor alle de gamle fiskere bor og de har en speciel lille kirke, der er bygget i to laenger som en gaard! Det er interessant at gaa til aftenmesse der. Jacinthe kan fange mere af praestens ord end jeg kan, idet det franske sprog ligger en del op ad det spanske og derved ligner mange ord hinanden. Det jeg fanger er de ord jeg i forvejen kender, men det gaar fremad. Det varede en time og det var mest aeldre mennesker, der smilede venligt til dig. Det er her, hvor de kulturelle vaerdier virkelig skinner igennem og forskelligheden traeder frem i forhold til DK. hvor der ikke ville vaere en naesten fyldt kirke en loerdag aften...

Idag har den sagt staaet paa strand. Sjovt at taenke paa, at for to maaneder siden klatrede jeg rundt i pyranaererne i regn, kulde og blaest og havde den allerfoerste dag paa mit eventyr.. uvidende om, hvad der to maaneder siden var i vente paa det personlige plan. Men det er bare tid igen.. formloes og samtidig altafgoerende i saa mange henseender. Idag er der ogsaa tre uger til jeg forlader jacinthe og Conil for at drage til Madrid og pamplona inden hjemturen.. men inden da tre super gode uger med dejlige Jacinthe og fem dage med soes.. NICE! Jeg regner med at tage dejlige billeder til folket imorgen fra Tarifa (speciellt til Maria da jeg ved, at hun ELSKER det sted..)

DAGENS LEKTIE:

 - Fluer HAR ingen hjerne.. spoerg om jeg gad vaere dem? sidde der, uvidende om hvor i verden de er, farer rundt fra madrest til madrest, fra hundelort til hundelort for til sidst at lande deres forvirrede rundflyvning i blinde paa min krop et sted i universet.. men de har kontakter, saa hvis ikke det er i lejligheden (hvor der nu er FLUEFRI ZONE - jeg render rundt og fanger dem og lukker dem ud, eller saetter faelder op for dem ved at lukke dem ude i gangen eller paa lokummet og skriger YES! meget hoejlydt over endnu engang at have vundet en lille sejr i flueimperium'et) er det ved computeren, paa stranden eller naar jeg laeser bog. GUD hjaelp mig med at finde svaret paa hvad de er til for? De er edderkoppemad og foede for andre dyr i foedekaeden, men udover det? Hvis nogen har en personlig forbindelse med Poul Thomsen saa spoerg lige ham ad..

 - At jeg ikke altid er god nok til at vaerdsaette hvad jeg har.. men OEVELSE MAA GOERE MESTER!

Henrik Berner tv2, fluernes by og land, CONIL, Andulucien.

28.10.07:

Lidt morgenlaesning skal I ikke snydes for, paa en sikkert kedelig og graa mandag.. Soes kom sagt sagt i fredags og vi har haft et par dejlige dage. Vi har vaeret heldige med vejret idag soendag. Igaar var det en smule blaesevejr, men saa kan soes se stranden naar det hvirvler rundt med sand. Vi forsoeget os med laehegn og maatte vende tilbage til tagterressen! Idag har hun valgt ikke at bruge solcreme og minder i kuloer lidt om en kogt reje!!

Imorgen tager vi en tur til tarifa. Paa tirsdag vender soes tilbage til kolde DK. Dagene i godt selskab gaar meget hurtigt! Jacinthe har besluttet at besoege Danmark fra den 25. nov. og jeg glaeder mig til at vise hende Roedby, Kbh. mm. Soes havde laekkerier med til mig i form af polletter, riskager med mere - sikke en fest! Nu sidder vi paa nettet og skal om lidt hjem og have pandekager! Jeg kan meddele, at jeg (sikkeet til stor glaede..) maaske er paa vej ud i det virkelige liv igen pr. 01.12.07 da jeg skla til samtale paa stillingen som fys. paa Bispebjerg onsdag den 14.11.07, saa jeg maa hellere skrue charmen paa og tale godt for mig! men MAÑANA MAÑANA.. det sker noejagtigt som det skal ske..! ET STORT TIL LYKKE TIL MARIA IDAG MED DE 30 AAR!!

Henrik Berner tv2, Conil de la Fronterra.

30.10.07:

Sendte soes med flyet imorges efetr et par dejlige dage, der gik MEGET hurtigt! Laekkert at have selskab. 14 dage til jeg selv sidder i DK. - helt uvirkeligt lige pt. Jeg ville gerne skrive et laengere indlaeg om en oplevelse jeg gjorde mig idag. Den gjorde mig klar over, at vi alle kun er mennesker.

Det har vaeret en skoen dag med sol og sommer. Vi har ogsa skruet pa urene hernede, hvilket bevirker, at det bliver moerkt kl. 19.00. Det kan godt maerkes med den time og det foeles som naar vi har den tid i DK. Her er stadig dejligt vejr, ca. 25 grader. Imorgen tidlig tager vi til Tarifa igen for at tage hurtig baaden til Tanger i Afrika (Marokko) kl. 11.00. Jeg glaeder mig til at se "mit Afrika" (jeg har faaet tilnavnet MASTER, hvorfor det ikke maa vaere for lidt at kalde  det for MIT!. Jeg vender staerkt tilbage paa torsdag eller fredag morgen med dugfriske billeder og erindringer (her er selvfoelgelig helligdag igen her paa torsdag.. mañana mañana..

DAGENS LEKTIE:

 - Jeg har fundet ud af, at jeg ikke "genkender" foelelsen af at elske et andet menneske. Jeg har ALTID haft det svaert med, de tre, nok mest anvendte ord naestefter "jeg er stresset". Hvornaar elsker man et andet menneske eller ting? Er det anderledes end bare at "holde af" eller? Jeg synes at lide under ordets misanvendelse og ved ikke helt paa hvilket ben jeg skal staa.. det finder jeg nok ud af.

Henrik Berner tv2, Conil - byen hvor solen skinner RET TIT! 

04.11.07:

Livet er en laererig skole med mulighed for udvikling. Jeg kan aldrig mere have tvivl i forhold til hvorledes universet arbejder i forhold til at faa os mennesker til at se vores egen begraensninger og derned give os muligheden for at vokse, tilgive og elske.

Jeg har savnet at skrive paa loggen. Det er mange dage siden sidst og det gaar hurtigt her! Vi har siden sidst vaeret i Afrika, vaeret til den smukkeste boernemesse i kirken denne formiddag, haft dybdegaaende samtaler om alverdens emner, set i hinanden, opdaget nye sider, nye utilstraekkeligheder og nye muligheder. Jeg har vaeret i taenkeboksen et par gange, foelt mig sat til taelling for derefter at indse, at ingen er perfekte.

"It is often like "your milk is about to boil" - and often to fast". Hvad snakker du om? Jeg har da ikke noget problem med min vrede? Det har jeg ikke brug for at hoere.. jeg ved da godt, hvis jeg maerker efter i de dybe kroge af min vaeren, at der kan vaere lidt om snakken - men jeg HAR JO KONTROL OVER DET! Jeg kom hjem fra posthuset i Càdiz i tirsdags (efter at have sendt soes afsted med en taxi til lufthavnen) fuld af frustration over, at en pakke med shampoo, olie mm. til mine dreds ikke var kommet fra en butik i Paris. Det er saa kun en maaned siden jeg sendte pengene, de svarer ikke, siger bare naar Jacinthe ringer til dem, at der mangler penge og de nok skal sende de produkter! Jeg bliver vred paa posthuset.. indser mine manglende sprogkundskaber og han svarer i vest naar jeg spoerger i oest! Bander og svovler de lede roevhuller i Paris og svaerger paa, at hvis jeg var i deres sko og jeg var i deres forretning nu ville de se bjoernen komme vred ud af sit vinterhi.. Tager bussen tilbage til Conil, laeser i min alt for gode bog om "shamanens datter" og bevaeger mig stille og roligt langt vaek fra tankerne om produkter til haaret og ind i shamanens verden fuld af glaede og inspiration og taenker paa hvorledes jeg er blevet bedre til at fjerne mig fra vreden og acceptere, taenke paa noget andet og glemme. Traeder ind af doeren hjemme i Conil og begynder pr. automatik at naermest overfalde Jacinthe og forklarer om de amatoerer (der saa ovenikoebet havde oplyst os det forkerte nr. paa pakken - svaert ikke?) 

Jeg har afreageret.. senere kommer der en lille kommentar om, at jeg nok er i daarligt humoer.. Grr! Det er jeg saa ikke, men bliver jeg, hvis du fortsaetter med at spoerge! Hun bliver ked, jeg genkender ikke saa heldige traek og bliver flov, frustreret, lamslaaet over at vaere saa ukontroleret naar jeg lige har siddet i bussen og vaere helt ude af vreden, men indser, at Jacinthe fik den fordi hun taler mit sprog og der ikke er andre til at hoere paa mine udbrud over min manglende evne til at kunne handle overfor de havlaber i Paris.. hun belemres ogsaa med dem, idet det er hende der skal ringe til dem!

Pludselig genkender jeg mine moenstre.. snakker om dem med Jacinthe.. faar pludselige flashbacks at folk taet paa mig eller fremmede, der giver udtryk for, at de bliver helt bange for mig til tider..! Jeg opdager, at jeg kan goere mit miljoe usikkert med min optraeden, der er hopejtraabende og brokkende! Jeg begynder at indse hvad "hjaelpeloeshed" eller "afmagt" kan goere ved mig!!! HJAELP! Jeg ser pludselig mig selv som skolodreng - siddende hjemme ved bordet og laver lektier, kan ikke finde uf af det og gaar i sort.. flipper ud og gider ikke det lort. Ser mig selv saa sent som paa caminoen faa en hjernebloedning over at computeren ikke har gemt.. jeg opdager, at min maelk hurtigt og naesten ALTID er paa kogepunktet.. jeg toer pludselig slet ikke at taenke tanken til ende om, hvorledes Frederiksberg svoemmehal ALTID faar min maelk til at skumme!!!!

Jeg overvejer meget at soege hjaelp naar jeg kommer hjem... lige nu arbejder jeg blot med at proeve at tage dem i oploebet og ved, at jeg kan hjaelpe mig selv til selvhjaelp! Jeg beder til "den store aand" om at hjaelpe mig.. det er jo lige netop det, der er budskabet i mine vejrtraekningsoevelser - altid at reagere udfra "KERNEN" men foer min kerne sidder et kaempemaessigt, opfarende maelkemonster og siger: "Mit irritationspunkt er paa minus 0,5" jeg ser pludselig mine inskodet moenstre.. de traeder ogsaa frem i trafikken.. fingeren kommer op hurtigere end Lucky Luke ser sin egen skygge og i min. efter taenker jeg "hvem fiki den finger op? Hedder jeg Pinoccio til mellemnavn og hvem styrer de snore  -ikke dem therese snakker om!!)

Jeg arbejder paa sagen.. jeg takker hver dag for at Jacinthe holder spejlet oppe.. ikke mere om min hjaelpeloeshed!

Vi var som sagt i Afrika. Jeg er ikke vild med Afrika. Det blaeste, de mange arabere bliver ved at spoerge dig om du vil handle til priser selv min mormor ikke ville handle for! Jeg synes selv at have lavet et par gode handler og det vil glaede andre! De snakker fransk i Marokko, hvorfor det hele er lidt lettere for Jacinthe og jeg endu engang maa erkende vigtigheden af at kunne tale sproget i det land man opholder sig i - det mindsker ens fremmedfoelelse! Vi eller rettere sagt jacinthe havde en underlig oplevelse i Marokko. Hun har i lang tid ville fortaelle mig en historie om en Marokkansk fyr, der ikke havde vaeret rar ved hende. Hun er ved at foratelle mig noget af den (som I ved er jeg en spoergejoergen, som til tider faar Jacinthe til at vende oejne og sige: Ok. nu ved du alt om mine tidligere kaerester, skoler, familie mm!). Hun fortaeller ikke historien faerdig. Vi vil slappe af, men de larmer fordi de er ved at renovere hotellet. Jeg spoerger om hun ikke kan gaa ned og faa et vaerelse hoejere oppe? Hun kommer tilbage og ligner en, der har set et spoegelse.. nej, det var blot receptionisten, der var den grumme fyr! Se paa det.. over 20 aar efter, en stor by i Marokko, lige dèt hotel.. jeg behoever ALDRIG flere eksempler paa, at der er en energi, der kan spille os et lille puds og byde os paa opgaver naar vi er klar til det.. hun valgte at tilgive ham og snakkede med ham.. jeg stod maabende og beundrede hendes styrke.. Det gav selvfoelgelig turen et lidt anderledes billede. Da vi skulle hjem tog det fra middag til kl. 21.00 om aftenen! FLOT for en sejltur paa 35 min. og en bustur paa 50 min. der kan vi snakke om AFRIKA TIDER! OG NEJ.. infor koere man ikke med! Jeg laengdes saadan efter mit lille trygge Conil og foelte det som mit hjem!..

Fortsaettelse foelger imorgen.. skal hjem og have pandekager! 

DAGENS LEKTIE:

 - jeg elsker at skrive og det forloeser..

Henrik Berner tv2 Conil. 

Fortsaettelsen...

Det var saa Afrika! Nu er vi tilbage i Conil og det er dejligt. Igaar soendag var vi som sagt til en gudstjeneste/messe i kirken, men hvor det er boernene, der er i centrum. Jacinthe var derhenne sidste soendag da soes og jeg var paa stranden og jeg havde sagt jeg gerne ville med naeste gang og det fortroed jeg ikke et eneste sekund. Det gjoerde mig glad helt til bunds.. de var saa glade, fik lov at vaere boern paa et sted hvor MANGE BOERN i andre lande faar besked paa at vaere stille med strenge blikke fra foraeldre, der kun sidder og venter paa, at de skla hjem og goere andestegen faerdig eller de er sultne og glaeder sig til madn ved lille drenges barnedaab! Jeg ligger den sidste og "gladeste video" ind i aften.. den er for morsom og livsgivende! Nu har jeg vaeret nede og traene og er paa vej ind til cádiz efter den laenge ventede pakke fra Paris (noget specielt haarshampoo til at vaske/goere dred locks`ne mere krusede mm.

06.11.07:

En lille kort beretning efter jeg har haft en smule problemer med at faa den til a tgemme igen.. nu haaber vi det problem er loest! En stille dag med traening, afslapning paa tagterrassen, god frokost. Fik ringet til chefen for stoette kontakt person ordningen paa Frederiksberg for at hoere lidt om hvordan tingene forholdte sig! Nu vil jeg lige skype lidt.. om en uge er jeg hjemme - VILDT!

Henrik Berner tv2, Conil.

08.11.07:

Timegalsset er ved at vende og sandet fra de naesten tre mdr. i det spanske er ved at loebe ud. Ingen afslutning, men blot en ny og anderledes begyndelse - alting er i konstant bevaegelse. Det er èn af de ting mennekseheden ikke kan lave om paa.

Det har vaeret en rigtig dejlig dag. Jacinthe finder det en smule mere besvaerligt, at min afrejse naermer sig end jeg goer. Men vi snakker om det og proever at vaere i nuet for ikke at forsvinde ud i spoergsmaal om fremtiden og haendelser, som ikke er virkelige. Vi har haft en dejlig dag med strandtur og naesten ingen vind. Vi er kreative, hygger, griner og laver skaeg. Det er underligt som forholdet mellem to mennekset i visse tilfaelde kan hviske alderslinien vaek og goere det muligt for to individer med saa stor vidde i erfaringer at have det sjovt sammen/sparre hinanden paa alle omraader.. vi glemmer ikke at tage vores kampe for de eksisterer stadigvaek. Jeg har et par smaating at ordne inden hjemrejsen og opdagede eks. at jeg ikke kunne finde et vigtigt ark den spanske INEM (arbejdsformidling) skal udfylde ved hjemrejsen og gik et kort sekund i panik inden jeg idag snakkede med èn, der havde styr paa sagerne i DK (jeg skulle selvfoelgelig ringe tilbage over middag for de sidder i moeder KONSTANT paa den a-kasse.. spoerg om jeg gad?

Jeg fandt idag ud, at mine relationer til byen her er stoerre end jeg lige havde regnet med. Det er efterhaanden rart at komme i traeningscentret, hvor de hilser paent og spoerg til dig. Den sidste uge har jeg ikke vaeret saa flittigt med det spanske og det er irriterende ikke at kunne kommunikere bedre end jeg kan nu.. synes at forstaa meget i Tv, men saa naar jeg hoerer det "LIVE" er det som om de til tider har opfundet et nyt sprog, der hedder "rekordforsoeg i hurtigt snakkende spansk".. men jeg har undersoegt muligheden for at komme paa spansk A niveau èn aften om ugen fra aug. 08 for det er MIG, der vinder den duel med det sprog - BASTA!.

Jeg kan maerke, at jeg iikke er faerdig med at rejse - jeg er hjemme for at fordoeje, og etablere og integrere mine nye erfaringer, men jeg har fundet en million steder i verden jeg gerne vil hen - jeg er FISK og eventyrlysten og har ting jeg bare skal naa at se og opleve i den store verden for forhaabentlig en dag at kunne sidde og fortaelle dejlige beretninger til mine boern/boerneboern eller andre, der interesserede! Nu vil jeg igang med at skrive lidt paa min ansoegniong til stoette kontakt person.. "er du i tvivl er du ikke i tvivl" sagde en ven af folket engang.. jeg kan ikke finde ud af om det er tiden for det - men jeg finder i alt fald ikke ud af det ved ikke at proeve..

DAGENS LEKTIE:

 - Jeg kommer til at savne at sidde i solen paa stranden og maerke den blide vinds sus i mine oerer.. istedet kommer jeg snart til at hoere regnen piske imod mine kinder!

 - ting har ikke en ende.. det starter bare et nyt sted!

Henrik Berner tv2, Conik de la Frontera - en perle paa den spanske vestkyst.   

10.11.07:

Sidste dag i Conil. Vejrguderne har IGEN hoert os og velsignet os med det smukkeste vejr i dag. Igaar var det en smule skyet, men stdig varmt. Jeg havde valgt at sende ting hjem til DK (gaver, toej, sko, shampoo jeg har faat sendt til Spanien fra en salon i Paris og det loert vejer FEM kilo.. det er til mine dreds!). Det betyder, at jeg har 12 kilo mindre at slaebe paa i rygsaekken og haandbagagae, men det betoed ogsaa en regning paa post huset paa 90 EURO!!! typsik mig.. jeg valgte dog at sende det.. men den shampoo har snart kostet mig en formue! Omvendt er det rart at vaere fri for saa megen baggage paa mandag naar jeg skla til Pamplona og hente mine dagpenge. Jeg rejser fra Conil imorgen tidlig kl. 09.15 for at tage til Càdiz og defra videre med bussen til lufthavnen og flyveren kl. 16.30 til Madrid. Der skal jeg saa tilbringe de naeste 12 timer indtil flyveren afgaar mandag morgen kl. 07.20 til Pamplona.. Saa mandagen i Pamplona, flyveren tirsdag morgen til Madrid igen og fra Madrid kl. 14.20 direkte til dejlige kolde Danmark.

Det er selvfoelgelig underligt.. men jeg glaeder mig ogsaa. Denne rejse har givet mig saa meget mere "TRO". Jeg tror ikke mere.. jeg "VED"! Det bliver en fest at se venner og familie og guleroden er, at der kun gaar 12 dage inden den kaere Jacinthe kommer til storbyen og det bliver dejligt at vise rundt, lade hende moede mine venner og familie. Resten af dagen idag gaar med stranden, god mad og hygge.

DAGENS LEKTIE:

 - jeg saa julepynt i en forretning i gaar aftes og blev mindet om i hvor hoej grad jeg elsker denne hoejtid - jeg glaeder mig til julepynt, pebernoedder, marcipan og dagen hvor vi laver faelles julepynt..

Henrik Berner tv2, solskins Conil..

12.11.07:

Den allersidste leg med tastaturet, det sidste indlaeg til mine trofaste LOG laesere.. Aldrig et farvel uden et snarligt "saa er jeg tilbage..". To dage med fire fly, en overnatning i Madrid luftheavn paa stengulv, et meget koldere Pamplona og en lille foelelse af "ensomhed", en masse foelelser for de snart tre maaneder i det spanske. Tiden er for at vende hjem nu og jeg glaeder mig til at saette benene i Kbh. imorgen. Oploebsetapen fra pamplona til Madrid og Madrid Kbh. Distance: Mange km. Tid: Er landet om 23 timer. 

Det begyndte igaar morges kl. 09.30 med bussen til Caciz. Det var ikke som saadan haardt at tage afsked med Jacinthe for jeg ved, at jeg ser hende igen. Det var underligt, at dagen pludselig bankede paa.. det var ved at vaere virkelighed. Jeg havde fire timers vent i Jerez lufthavn inden flyet kl. 16.30 til Madrid. Det var dejligt vejr, saa den sidste sol blev slikket med sikkerheden om det ville vaere koldere i pamplona. Ankom til Madrid kl. 18.00. Den lufthavn sparker den vilde roev i sttoerrelse og jeg skulle sa skifte terminal.. det foregaar med BUS.. saa skulle der draebes 12 alenetimer i Madrid. Jacinthe havde lavet mig en lille overraskelses pose med chokolade, slik og et honninghjerte.. ALDRIG har jeg foelt et saadan afsavn - det skulle da lige vaere da jeg som dreng havde en far mange km. vaek. Saa frem til vi skulle ringes sammen om aftenen. Samtidig er der noget charmerende ved lufthavne.. det vaekker interesse med alle de afgange - hvor har folk vaeret, hvor er de paa vej hen, hvordan er der i deres land¿ Jeg elsker stadig naar jeg har skrevet en masse og den ikke gemmer.. GRRR

Maa proeve at genfortaelle paa bedste vis. Ankom til kuldechok i pamplona imorges kl. 08.30 efter en nat, men lad os sige fem timers soevn uden egentlig at sove, hvis det kan lade sig goere. En underlig dag her med afhentning af dagpenge, almelde konto, afmelde mig paa arbejdsformidlingen for derefter at vandre til den anden ende af byen for at hente et dokument til den danske a-kasse. Jeg har blandet foelelser idag. Det er svaert at afslutte de tre mdr. Men jeg goer det alene som da de startede en august dag for 12 uger siden. Jeg savner Conil og kvinden jeg der levede en af de mest laererige maaneder i mit liv sammen med. Conil og Pamplona er ligesaa forskellige som en soft ice med og uden drys.. Pamplona er stor og kold, flot, men ogsaa lidt upersonlig.. Conil lille, menneskelig, hyggelig, varm og smuk. Skal jeg bosaette mig i Spanien bliver det med sikkerhed der. Nu taeller jeg bar timerne inden jeg lander paa dansk jord. Savner venner og familie. Vender hjem med et nyt skud energi krudt og et, paa mange maader aendret syn paa livet. Jeg tror ikke mere.. jeg VED. Boen er et meget staerkt medicin og virkemiddel og tro mig.. de hoeres.

Jeg har endvidere fundet ud af, at jeg i hoej grad har foelelser (jeg er jo fisk..). Jeg savner Jacinthe MEGET. Hun sparrer mig paa alle omraader og jeg ved, at hun blev sendt - eller vi blev sendt til hinanden. Det betalte sig at vente paa guldet.. hendes hjerte er stoerre end Raadhuspladsen. Nu vil jeg tilbage gennem pamplonas moerklagte gader, tilbage og spise, gaa i bad og kan ikke hurtigt nok indtraede i droemmeland og glaeder mig for foerste gang i LANG tid til at skulle op foer en vis herre har faaet sine sko paa..

DAGENS LEKTIE:

- Vejret har en indvirkning paa mig.. foeler efteraar (jeg drages af forholdene).

- Det har vaeret en fornoejelse at dele alle mine oplevelser med jer. 

GOODNIGHT DENMARK.. WHEREEVER YOU ARE.

Henrik Berner tv2, paa vej til det nord hvor julemanden bor og hvor han har sine roedder.