Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
januar2008 » Beretninger » Stadig i Fort Lauderdalle og nu er det blevet december.

Stadig i Fort Lauderdalle og nu er det blevet december.

JA JA, jeg ved det godt… Det er 100 år siden jeg har opdateret :o)

 

Som I hører så tit er det ikke altid lige nemt her i den store verden. Jeg syntes jeg gør alt for at få et job men der sker ikke så meget. For at starte fra begyndelsen….

Jeg ankom til Fort Lauderdale d. 16. oktober, som i måske husker, hvor alt det skete med M/Y Lady Linda og M/Y MitSeaAh. Jeg arbejdede på M/Y Lady Linda den weekend hvor bossen skulle komme ombord. Vi sejlede til Fisher Island, en lille privat stinkende dyr ø udfra Miami. Som min oplyste far fortalte mig var det der Mr. ”Tvin” Amdi Pedersen flyttede til for at få fred fra DK.

Det gik rigtig godt og crewet på LL (Lady Linda) er fantastisk. Vi kom tilbage sent søndag aften hvor jeg troede jeg skulle flytte tilbage til mit hostel. Efter vi havde lagt til kaj og vi sad i crewmess og fik lidt aftensmad spurte kaptajnen mig hvad jeg syntes om båden. Han var meget tilfreds med mig, og han ville gerne ha’ at jeg flyttede ombord med det samme. Så mandag morgen hentede vi alle min ting fra Bridge2 (hostel).

Det var lidt overvældende at det hele gik så stærkt. Det føltes faktisk lidt for nemt. Jeg havde aftalt med kaptajnen at tage 2 ugers ”prøvetid” og se hvad ”owner” syntes og hvad jeg selv syntes.

 

Jeg ringede til M/Y MitSeaAh (kaptajnen) og forklarede at jeg ikke kunne dayworke for ham da jeg nu var på LL. Hvilket han godt kunne forstå.

Arbejdede på LL 2 uger mere hvor vi havde 2. trip med owners i 4 dage. Start november d. 2 kaldte kaptajnen mig over radioen og ville ha’ en snak. Hele tiden havde jeg hørt hvor glad de var for mig og crewet havde givet positivt feedback til kaptajnen. Han havde tit fortalt mig hvor tilfredse de var og at han kun manglede at høre det fra ejerne. Så jeg kom ind på hans kontor/cabin og tænkte ”nu får jeg afvide at jeg er ansat og alt er godt”…. Men nej… han snakkede en 5 minuters tid uden rigtig at sige noget og til sidst sagde han at der var kommet en mail fra owners om at jeg ikke kunne få jobbet. Ingen grund, intet… Alle var vildt chokeret og ikke mindst jeg. Jeg troede virkelig at jeg havde fundet mit nye job og jeg skulle leve 1 år på denne yacht og pludselig blev det ændret og der var ikke noget jeg kunne gøre ved det!!!

Det var virkelig en nedtur for mig, for det var første gang jeg ikke selv kunne bestemme at jeg ville ha’ jobbet. Første gang det ikke var min beslutning og første gang jeg ikke kunne få hvad jeg ville… Flyttede tilbage til mit hostel d. 5. november. Den første uge efter ønskede jeg bare at komme tilbage på LL og se crewet og være sammen med dem. Det var virkelig hårdt.

 

Det blev d. 12 november og der måtte til at ske lidt igen, så jeg ikke bare sad hjemme og havde ondt af mig selv fordi jeg ikke fik LL. Jeg startede en ny uge og gik til agencie igen. Fik lidt daywork her og der ikke meget. De næste 3 uger havde jeg ét interview og 5 dages daywork så der var ikke meget positivt i min hverdag. Interviewet gik ok men det vat slet ikke et job for mig. Jeg havde jo besluttet at søge Deckhand job og det var mere end svært. Af alle yachties i byen var det nok 80% som ledte efter Decdhand job. Og det faktum at jeg er lille og pige hjalp mig ikke meget.

 

Jeg havde dog mødt nogle fantastiske venner som alle var kommet næsten samtidig og vi mødte alle hinanden omkring start november – mid movember. Det var som en ny familie og der gik ikke en dag hvor vi ikke var sammen. Vi var total afhængige af hinanden efter den første weekend hvor vi levede sammen. Det var virkelig en underlig oplevelse. For det er mennesker som jeg elsker efter bare at ha’ kendt dem 2 uger. Der kommer nogle billeder fra en tur vi havde til Bimini Bay Bar (en Yachtie strip klub). Der er de alle sammen. Vi var sammen til 10 december hvor alle havde fået job, stort set og alle forlod fort lauderdale for at sejle til Bahamas.

 

Endelig i start december fik jeg et opkald fra M/Y Lohengrin om en Stew/Deckhand position. Fik et interwiev d. 6 december og fik jobbet en time efter jeg forlod båden. Den var oppe i West Palm Beach. Skulle starte ugen efter så havde en uge til at slappe af, feste og sige farvel til mine venner.

 

Næste beretning bliver så om M/Y Lohengrin, en anden Trinity Yacht 161 ft (se www.trinityyachts.com/161lohengrin.asp).

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd