Gratis Rejsedagbog
kenya » Beretninger » Dagbog - Kenya
Dagbog - Kenya
Dag 157 – 13. juli 2008:
Det var tid til at indtage det afrikanske kontinent, og efter en behagelig 5 timers flyvetur, så kunne vi virkelig se kontrasterne, da vi landede i Nairobi. En tolder kaldte os hen til en inspektion af vores kufferter. Da han erfarede at vi ankom fra Dubai, forlangte han straks 50 dollars i shoppingafgift. Vi havde nu aldrig hørt om nogen former for decideret shoppingafgift, og afviste pure at vi havde shoppet i Dubai og betale dette beløb. Han kiggede lidt opgivende på os med et smil i øjenkrogen og bad os om at tage vores kufferter og forsvinde. Denne korrupte tolder øjnene straks chancen for at lave en lille ekstra skilling fra turisterne, men denne gang gik den ikke. Vi blev hentet og kørt mod vores hotel midt i Nairobi. Her var ingen slotte, store biler og kæmpe paladser. Her gik folk på deres bare føder i vejkanten med deres last på hovedet, de havde end ikke kameler til at bære deres byrde. Godt trætte faldt vi til ro på vores hotel, som skulle danne rammen om vores første dage her i Karen Blixens anden hjemby.
Dag 158 – 14. juli 2008:
Vi besluttede lige at tage en praktisk dag på hotellet for at danne os et ordentligt overblik over byen og lægge en lille slagplan. Vi trænede i hotellets træningscenter og dyppede os i den dejlige pool. Vi havde en forventning om at temperaturen ville være hvis ikke tilsvarende som i Dubai, så i hvert fald forholdsvis høj. Vi blev derfor en kende overraskede, da vi måtte finde de lange bukser frem, da den stod på støvregn, skyer og omkring 20 grader. Lidt paradoksalt, at vi netop nu befinder os i Afrika, hvor temperaturen er lavere end i Danmark på nuværende tidspunkt, ikke lige just det billede man går og har inde i hovedet af et afrikansk kontinent med ulidelig varme.
Dag 159 – 15. juli 2008:
Det var tid til at gå på opdagelse i Nairobi. Vi fik prajet en taxa, med en chauffør, Obed, der skulle vise sig at være noget af det rareste menneske man kunne forestille sig. Obed kørte os først ud til et giraf center, der var et meget stort område, hvor girafferne kunne boltre sig i de rette omgivelser. Vi fodrede girafferne, kyssede dem, og fik en meget interessant fortælling af den lokale guide, der gav et godt indblik i dette på mange måder mærkværdige dyr. Vi kørte videre til Daphne Sheldrick Animal Trust, der indfanger babyelefanter i naturen som har mistet deres forældre. Herefter sørger de godt for de små elefanter, indtil de bliver klar til atter at komme ud i naturen og klare sig på lige fod med andre elefanter. Denne proces kan tage mange år, nogle elefanter er depressive, men de gør et meget stort og prisværdigt stykke arbejde for dyrene i centeret. Centeret har kun åbent for offentligheden en time om dagen, så elefanterne kan få ordentlig fred og ro. Da vi ankom kom 12 fantastisk søde elefanter stormende mod os, for de vidste at det var tid til at få en tår mælk. Samtlige elefanter fik så hver en sutteflaske fyldt med mælk, som de med stor veltilfredshed lappede i sig. Bagefter tumlede de rundt imellem os og legede, vi havde virkelig lyst til at tage en med hjem i kufferten. Herefter fik vi en spændende beretning om elefanterne og arbejdet på stedet med at forberede dem på at vende tilbage til naturen. På vejen ud så vi lige 2 næsehorn som også hyggede sig i området. Vi bød Obed på lidt frokost, mens vi snakkede om livet i Danmark, Afrika og verden generelt. Obed var virkelig en interessant og belært mand, om end han desværre levede i fattigdom som størstedelen at den øvrige befolkning i landet. Efter denne inspirerende snak besøgte vi en krokodillefarm, hvor vi fik et nærmere bekendtskab med denne farlige starut, som har utallige menneskeliv på samvittigheden. En guide fortalte om krokodiller i Afrika, vi så de små babykrokodiller, som endnu var ganske harmløse, og vi gik en tur i en tilhørende park.
Vi havde en fantastisk spændende dag, som endte med at Obed indvilgede i at visse os hans hjemsted lidt uden for byen den følgende dag.
Dag 160 – 16. juli 2008:
Obed kom og hentede os på hotellet fra morgenstunden. Vi kørte ind til centrum af Nairobi, hvor vi blandt andet så rådhuset, parlamentet og den højeste retsinstans i Kenya. Herfra kørte vi videre til Karen Blixens gamle farm, som nu fungerer som et museum til ære for hende. Det var en meget spændende oplevelse at se og høre om Karen Blixens liv her i Kenya, se hvordan hun lærte de lokale at læse og skrive og forsøgte at drive en kaffeplantage, dog med begrænset succes. Hun er virkelig et ikon på disse kanter, som alle kender og husker for noget helt særligt. Mange ting er opkaldt efter hende, steder, gader og forskellige affekter, hun forstod virkelig at gøre en forskel her i Afrika. Vi spiste alle 3 frokost i hendes smukke og meget fredfyldte have, hvilket virkelig var en nydelse. Herfra gik turen mod Obeds hjem i udkanten af Nairobi, cirka
Dag 161 – 17. juli 2008:
Grundet for få tilmelding, var vores trekkingtur til toppen af Kilimanjaro desværre aflyst. Vi havde således en hel uge til vores egen disposition, inden vi skulle på den klassiske safari. Vi besluttede at tage ud mod kysten og slappe lidt af, frem for at blive i den noget beskidte storby. Først på eftermiddagen tog vi et fly til Mombasa, hvor vi havde booket en uges afslapning og badetur på Whitesand Beach Resort i udkanten af byen. Vi ankom til et meget lækkert område med gode faciliteter og massere af aktiviteter til at holde os i gang ugen igennem. Det var egentlig dejligt at vi havde alt inden for rækkevidde, så vi ikke behøvede at bevæge os uden for resortet. På dette tidspunkt af vores rejse havde vi bare brug for afslapning og opladning til den kommende safaritur.
Sidst på aftenen fik vi en sms fra en meget glad Obed, der kunne berette, at zoneterapien øjensynligt havde haft en positiv effekt. Obed og hans kone Cathrine befandt sig nu på hospitalet, hvor de var klar til at familiens tredje barn kom til verdenen.
Dag 162 – 18. juli 2008:
Vi vågnede op til beskeden om at Obed var blevet far til endnu en velskabt pige, så han var ovenud lykkelig. Vi var naturligvis glade på hans vegne og lykønskede ham på en sms. Vi lavede ikke dagens gode gerning i dag. Lå ved poolen og slikkede solskin., trænede lidt og deltog i lidt aktiviteter på hotellet i løbet af dagen. En klassisk afslappende sommerferie, som ligner den mange andre ”normale” danskere netop nu afholder derhjemme.
Dag 163 – 19. juli 2008:
Intet nyt under solen i bogstavelig forstand. Bortset fra at Gry fik sat kroppen sammen endnu engang, så skete der ikke noget nævneværdigt, som behøver at være en del af den offentliges fære og som næppe går over i historiebøgerne. En ganske hyggelig og afslappende dag på kontoret.
Dag 164 – 20. juli 2008:
Same procedure as yesterday. Peter lod sig inspirere af den dejlige behandling som Gry blev udsat for i går og lagde sig også en times tid på briksen. Vi gik en tur langs stranden og nød ellers livet i fulde drag.
Dag 165 – 21. juli 2008:
Vi havde efterhånden tilvænnet os en hel daglig rutine bestående af tidlig morgenmad med friske omeletter og pandakager. En formiddag med i solsengen med den flotte udsigt ud over vandet. Lidt spil og konkurrencer hen over eftermiddagen, inden vi sætter tænderne i en dejlig og ganske varieret aftenbuffet med alt hvad hjertet begærer.
Dag 166 – 22. juli 2008:
Solen bagte virkelig fra en skyfri himmel i dag og vi lå og snakkede om, at vi snart havde rejst et halvt år. Der eksisterer efterhånden kun 2 uger til vi atter betræder den danske moder jord, hvilket ærlig talt slet ikke er til at forstå. Vi glæder os dog efterhånden til at se vores familier og gode venner igen og tage fat på en ny spændende epoke i vores liv med hvad dertil hører. Denne rejse har været helt uovertruffen og vi har på intet tidspunkt fortrudt at vi er taget af sted. Lige om hjørnet venter den sidste store oplevelse i selskab med naturens vilde dyr, den oplevelse glæder vi os meget til at få med her på falderebet.
Dag 167 – 23. juli 2008:
Vi lod os forkæle lidt her den sidste dag i Mombasa. Vi havde bestilt den helt store behandling i nogle sivhytter lige ned til vandet på hotellet, hvilket indebar, at vi startede med at få skrubbet alle vores gamle hudceller af i en blanding mellem kanel og kokosolie. Herefter lå vi og blødte op i et mælkebad a
Dag 168 – 24. juli 2008:
Det var tid til at vende tilbage til storbyen, så først på eftermiddagen snuppede vi et lille lokalt fly til Nairobi igen. Obed hentede os i lufthavnen og kørte os til vores hotel, hvor vi indkvarterede os og ordnede lidt praktiske gøremål, således at vi var velforberedte til vores kommende safaritur.
Dag 169 – 25. juli 2008:
Peter rundede i dag 29 år, og kunne således stå op til en lidt anderledes fødselsdag i Nairobi. Vi fik lidt lækker morgenmad på hotellet og snuppede en morgendukkert i poolen, inden det var tid til at tjekke ud fra hotellet. Obed kom og hentede os og vi fik smidt vores bagage over på et andet hotel, hvor vi skulle have en enkelt overnatning inden vores safari skulle starte. Peter havde besluttet at han udover Gry ville tilbringe sin fødselsdag sammen med den søde afrikanske familie. Sammen med Obed kørte vi hen på hans datters skole, hvor vi hentede Elisabeth. Elisabeth havde fået tilladelse af skolelederen til at få tidligere fri fra skole i dagens anledning, så vi alle kunne hygge os sammen. Da vi havde hentet Elisabeth kørte vi hjem til familiens hjem, hvor den resterende del af familien ventede på os. Her så vi familiens nyfødte datter, Ann, som blot var en uges tid gammel. Vi havde købt pizzaer med til hele familien, noget de øjensynligt aldrig havde smagt før. Vi fik også lidt afrikansk mad og hele familien sang ”Happy Birthday” for Peter. Første gang vi var hjemme hos dem havde vi købt et Ludospil til den ældste datter og nu var det tid til at prøve spillet. Ingen i familien havde dog set en terning før, så vi måtte lige starte med at forklare hvad det var for en størrelse og hvordan den virkede. Det fangede de hurtigt og syntes vældig godt om Ludospillets mange mysterier. Vi takkede for endnu en hyggelig dag i familiens skød, inden vi sammen med Obed og den ældste datter Elisabeth, forlod familien den øvrige familie. Vi havde inviteret de 2 en tur i biografen med alt hvad dertil hører. Hverken Obed eller Elisabeth havde nogensinde været i biografen før, de havde aldrig set en skærm der var større end deres lille
Dag 170 – 26. juli 2008:
Vi starter vores Safari i dag med at køre i bus fra Nairobi til Arusha i Tanzania. Her snupper vi en enkelt overnatning, inden vores safari reelt starter i morgen søndag og varer indtil næste fredag. Lørdag den 2. august vil vi således atter være tilbage i Nairobi med billeder og beretninger fra turen.
KH
Gry & Peter
Beretnings info
Kenya- gryogpeter
- Kommentarer: 0
© Copyright Travelmarket 2001-2012