Dag 120 – 5. juni 2008:
Vi ankom tidligt om morgenen til Pearson International Airport lidt uden for Toronto. Vi havde små 5 timer vi skulle slå ihjel, så vi smed straks tæppe, pude og dyne ud over det kolde gulv, mens vi skiftevis tog en slapper. Lettere forsinket ankom vores forældre hen over middag endelig til lufthavnen til et varmt og glædelig velkomst. Vi havde lavet 2 store ark med billeder af vores forældre, hvor vi efterlyste dem, hvilket vakte stor opsigt i lufthavnen og glæde hos vores forældre. De var virkelig savnede, vi havde efterhånden været væk hjemmefra i 4 måneder.
Vi indlogerede os på vores hotel i Scarborough lidt uden for selve Torontos centrum. På trods af vores forældres lange rejse og mulige jetlag, så var der naturligvis en del røverhistorier der lige skulle vendes fra begge lejre, så vi gik en aftentur og fandt et lille lokalt værtshus, hvor vi skyllede gensynsglæden ned med velsmagende canadiske fadøl. Gry agerede julemand og delte forskellige gaver ud til vores forældre fra den store vide verden, flere passerede fødselsdage skulle jo pludselig fejres på denne ene dag. Lysten til mad var efterhånden stor, hvilket lysten til at gå alt for langt imidlertid ikke var, så vi nøjedes med at gå ind på naborestauranten, som bød på det tyske køkken. Der blev indtaget schnitzler over hele linjen til den helt store guldmedalje, inden vi alle havde brug for en god og lang nats søvn i en rigtig seng.
Dag 121 – 6. juni 2008:
Efter at have fyldt depoterne fra morgenstunden var vi klar til at indtage verdens mest multietniske by Toronto, hvor man i gaderne kan høre mere end 100 forskellige sprog. Vi tog en taxa til havnepromenaden, hvor vi gik en tur i det skønne sommervejr. Grys mor Anjo tog sig en slapper på landjorden, mens alle os andre tog en tur op i en af verdens højeste fritstående bygninger CN-Tower. Udsigten herfra var fantastisk. På den ene side kunne man se den travle storby, mens vi på den anden side havde vandet med dens mange skibe.
Tilbage fra de højere luftlag skiftede vi højderne ud med en smule søgang. Vi gik ombord på skonnerten Kajama, hvor en godt halvandens times sejltur ventede på Ontario floden langs kysten ud for Toronto. Det kræver sit at rejse alle sejlene på sådan en stor skonnert, så Grys far Bjørn trak i trådene til han var helt gasblå i hele ansigtet. Vi kvitterede indsatsen med en kølig pilsner på dækket, og langsomt men sikkert kom Bjørn atter til hægterne igen.
Godt solbrændte efter en dejlig sejltur gik vi igennem gaderne i retning mod Chinatown. Her var det tid til at granske de forskellige kopivarer og gøre de obligatoriske handler. Herefter gik turen videre til Little Italy, hvor vi nød stemningen og aftensmaden i en hyggelig gårdhave.
KH
Gry & Peter