Yellowstone, d. 5.sept. 2010

Vi fik en god søvn i Twin Falls, og var klar til at starte turen mod Yellowstone lidt over 8. Vi havde tænkt os at købe ind til frokost og øl-og vinforsyning til de næste dage, men da vi ikke lige fandt en butik, forlod vi byen og gjorde i stedet for vores indkøb i Idaho Falls.

Det meste af turen i dag foregik på motorvej, så vi kom hurtigt fremad,  selv om vi også i dag havde godt 500 km foran os. Alt gik godt, indtil vi var ca. 15 km fra West Yellowstone, men så skal jeg også love for, at der  begyndte at ske ting og sager.  Højre baghjul punkterede med en høj lyd og Gitte fik hurtigt styr på Dodgen og fik den drejet ind et sted, hvor vi kunne skifte hjulet. Reservehjulet  var selvfølgelig et af de smalle ”donuts”, som kun må køre 50 km/h, men vi listede os ind til West  Yellowstone, hvor vi var heldige at finde en mekaniker (reservedelslager), der havde åbent. Her mødte vi Russ Russell, som efter i dag er en af vores helte. Vi havde allerede selv vurderet at dækket bare var til at smide væk, men da han fik set på det og set på det venstre hjul var dommen klar: Vi skulle simpelt hen ikke køre videre i den bil; der var at han noget helt galt med bagtøjet.  Men det bedste var, at han nok brugte over en time for at kommunikere med udlejningsfirmaet og fik dem overbevist om, at vi skulle have en anden bil. De ville så sende en fra en lille by 150 km nordpå i Montana. Vi kunne så ikke gøre andet end at gå hen på et af byens værtshuse og få os en hårdt tiltrængt øl, mens vi ventede.  Efter knap 3 timer ankom vores nye bil, en lille Nissan, som var ved at få os til at gå bagover, da vi havde svært nok ved at have bagagen i forvejen. Igen var Russ klar til at hjælpe, så nu har vi en aftale om at bytte til en større bil igen, sandsynligvis i Salt Lake City. Indtil da må vi klumpe os sammen.

Endelig kunne vi så komme videre, og turen her til Canyon Village gik fint, selv om vi kørte det meste af vejen i snevejr. Der er dog lovet godt vejr igen i morgen, og lige nu er der en flot klar stjernehimmel og sikkert et par graders frost. Vi har fået to Pioneer Cabins lige ved siden af hinanden, og de er helt OK, selv om de er fra 50-erne.

På trods af uheldet er det på en måde endt som en positiv oplevelse, fordi vi igen har mødt den helt utrolige hjælpsomhed, som jeg desværre tror er mere sjælden i Danmark. Allerede da vi stod og skiftede hjul var der et par forbipasserende henne og spørge, om vi havde brug for hjælp. Sådan.

 Positivt var det selvfølgelig også, at vi på vej herhen så flere bisonokser, den ene tillod sig endda at slentre rundt midt ude på vejen. Så i morgen er vi klar til at vandre ud og se på nogle af parkens herligheder.