Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
usa_2010 » Beretninger » Salt Lake City - Bryce Canyon

Salt Lake City - Bryce Canyon

Vi forlod vores luksussuite i Salt Lake City kl. ca.11 efter at have vasket og ordnet forskellige ting på computeren. Derefter gik det sydpå ad motorvejen i vores lækre "nye" bil. Jeg behøver vel næppe at sige, at vi igen kørte igennem nogle fantastiske landskaber med høje bjerge i baggrunden. Jeg har altid forestillet mig Utah og Salt Lake som noget temmelig fladt, men det passer altså ikke.

Turen her til Bryce Canyon City gik rigtig fint og problemfrit, og for en gangs skyld kom vi frem uden at være segnefærdige. Vi blev indkvarteret i to værelser ved siden af hinanden med to kingsize senge i hver samt køleskab og internet, så det kan vi vist godt være tjent med.

Efter ankomsten gik vi en tur i den lille cowboy-by for at finde ud af mulighederne. Det er selvfølgelig meget turistet, men vi valgte alligevel at købe billetter til et Cowboy Dinner Show. Det viste sig at være alle pengene værd. Vi blev bænket sammen med en belgisk familie, som vi nåede at få en god snak med inden det hele startede. Derefter var der mad, som for vores vedkommende var Cowboy Chicken, mens der var lidt revolver- jungleren og opvisning med lasso. Derefter kom hovedattraktionen, The Wranglers, som spillede og sang i 3 kvarter, en fed oplevelse med flot sang og en formidabel violin. De har indspillet 3 CD-er og vi købte straks alle tre - signerede!!

På vejen hertil så vi allerede de fantastiske røde klipper, men selve Bryce Canyon gemmer vi til i morgen, hvor vi regner med at starte lidt tidligt.

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd