Kaere allesammen.

Tak for jeres hilsner her paa siden, asmt pr e-mail. Det er bare sa dejligt at hoere fra jer.

Sa synger min tur i Vietnam paa sidste vaers. Vi har lige vaeret ude at spise afskedsmiddag med gruppen, sagt de obligatoriske bevingede ord, krammet og farvellet.
Det er lidt underligt at turen nu er overstaaet. Gennem de seneste 3 uger har vi brugt utrolig meget tid sammen og og har laert hinanden at kende paa kryds og tvaers. Vi har grinet sammen og vi har graedt sammen, men foerst og fremmest har vi haft nogle helt utrolige og uforglemmelige oplevelser sammen som jeg ikke ville vaere foruden.
Naar det er sagt, saa skal det ogsaa siges at det, til tider, har vaeret haardt at vaere, mere eller mindre, tvunget til at tilbringe saa meget tid sammen med mennesker som man ikke kender. Alting har en ende (en regnorm den har to!) og jeg maa indroemme at jeg glaeder mig til at skulle viddere paa egen haand.
Egentlig var planen at jeg ville tilbringe nogle dage her i Hanoi efter at have sagt farvel til gruppen, men jeg er ved at vaere rigtig traet at vietnamesiske storbyer (laes: af vietnamesere) saa jeg har booket en billet til Kuala Lumpur i stedet. Jeg rejser i morgen tidlig (fredag morgen) og regner med at tage direkte fra lufthavnen til den naermeste krid hvide sandstrand og blive der tre dage og bare slappe af og nyde livet ved stranden/poolen. Rapporterer tilbage naar jeg har fundet ud af noget mere konkret...

Tilbage til det med at vaere traet af vietnameserne. Naar men bevaeger sig rundt i feks. Hanoi, saa proever folk ALLE VEGNE at hive penge ud af dig. Bevars, det gjorde de skam ogsa i Thailand og Cambodia, men her i Vietnam forstar folk ikke et "nej tak". Den samme infame lille dame kan spoerge dig 60 gange om du ikke vil koebe nogle af hendes postkort, tyggegummi, bananer, boeger, slik, eller hvad det nu er hun slaeber rundt paa. Tuk-tuk shauffoererne foelger efter dig rundt i gaderne, og ofte 3 - 4 af gangen, og bliver ved med at spoerge dig om de ikke lige skal koere dig et eller andet sted hend. Over alt er der folk der proever at faa dig hevet med ind paa netop deres restaurant eller bar. Og folk spoerger dig ikke paent ad, nej, de tager fat i dig, hiver i dig, eller skubber til dig. De respekterer bare ikke dit "private rum", de der 30 - 40 usynlige cm omkring dig som, i hvert fald for mit vedkommende, er et meget intimt omrade. Konstant og hele tiden. STOOOOOOOP!!!!!!!!!!!! Maa da ogsaa aerligt indroemme at mit temperament har taget styringen et par gange og at jeg derved har skraemt livet ud af en bette gadesaelger med meget hoeje og mindre paene gloser paa dansk!!! De fleste af jer kan jo nok forestille jer hvordan det har set ud!!!!!!!

Naa, men der er sket en hel del siden sidst, saa for nemhedens skyld, og fordi det jo nu en gang er blevet besluttet at det er sadan man goer, saa vil jeg starte fra begyndelsen.

Vi forlod kystbyen Hoi An, som for oevrigt er en rigtig smuk gammel by, og drog mod Hue, som er beliggende ca. 4 timers buskoersel nord for Hoi An.
Der var varslet Tyfon fra samme dag, saa vi var forberedte paa at der nok ville forekomme et par aendringer i vores program, og jeg skal da lige love for at vi fik en ordentlig en paaa opleveren og fik set hvad regnvejr er naar det er vaerst. "One day it started raining, and it did`nt quit for 4 months" (Citat: Forrest Gump, som fortaeller om sit ophold i Vietnam under Vietnam krigen)
Da vi ankom til Hue ved 14 tiden var det saa smaadt begyndt at dryppe og floden (The Perfume River. Vi boede ca. 50 meter fra flodbreden) var begyndt at stige noget. Naeste morgen var vejen over broen lukket pga oversvoemmelse,m og sent paa eftermiddagen var vandet steget saa meget at vi ikke kunne gaa toerskoede ud fra vores hotel. Den aften gik vi ud for at faa os et slag pool. Da vi, vel omkring kl. 02.00, kom ud fra poolhaalen var hele gaden oversvoemmet, naturligvis til stor morskab ofr hele flokken. Ude foran vores hotel var vandet steget til omkring 15 cm dybde.
Naeste morgen, dagen hvor vi skulle afsted med tog fra Hue til Hanoi, vaagnede vi op til syndfloden (igen et link til de hoejere magter!) Vandet var i nattens loeb steget saa hele byen var under vand. Der var hverken varmt vand eller elektricitet og hotellet havde ikke mulighed for at skaffe os mad. Men hvad vaerre var, vores tog var blevet aflyst pga. oversvoemmelserne, saa vi var tvunget til at blive pa hotellet mindst en dags tid mere og haabe paa at vandet ville falde igen. Vi, og vores turleder, var dog af en lidt anden opfattelse og vi ville bare ud af vagten pr omgaende. I flg. turlederen loed vejrmeldingen paa endnu mere regn de kommende dage, saa vi tog en rask baeslutning; ingen grund til at blive haengende i dette ragnarok laengere end hoejst noedvaendigt. Det var den gennerelle opfattelse, og saaadan blev det.
Vores turleder tog kontakt til Vietnam Airlines og fik os booket paa et fly kl. 21.35 ud af byen. Problemet var bare, at det var umuligt at benytte anden transport end baade i byen, og vi skulle jo have fragtet baade os selv + vores bagage hend til et sted hvor vores bus kunne komme frem.
Vaer beredt, det laerte jeg i min tid som spejder, og jeg blev da ogsaa dagens mand i skysovs da jog op af min rygsaek kunne traekke en hel rulle sorte affaldssaekke (af den gode gammeldags tykke kvalitet forstaas. Ikke de der nye tynde nogen som er mindre robuste end et korthus i en vindtunnel) samt en rulle gaffatape. Saa vores rygsaekke blev forsvarligt pakket ind og smidt i en baad der ventede ude paa gaden! Vi drog sa, ifoert korte bukser, regnslag og haandbagage, afsted gennem vandmaserne for at kaempe os de ca. halvanden kilometer frem til hvor bussen ville samle os op. Det tog smaa 2 timer! Undervejs maaatte vi forcere "op-til-navlen-dybt-vand" i gaderne. Nogle af os tog det jo bare som den oplevelse det nu en gang var, men flere i gruppen, specielt en irsk pige, syntes bestemt ikke at kunne se det morsomme i situationen, saa flere gange undervejs maatte vi standse op og troeste pigebarnet og forsikre hende om, at alt ting nok skulle gaa og at vi ligesom ikke havde saerligt mange andre muligheder end at komme ud at dette indferno asap. (Laes: Tag dig dog nu sammen for sevan!)

Men ud kom vi da. Da vi naede til bussen blev en anden gruppe sat af. De havde hverken regnslag eller sorte affaldssaekke, og de skulle vade den samme vej tilbage til det hotel som vi netop havde forlat. Det glade van(d)vid, men de havde ikke mulighed for at finde alternative transportmidler ud af byen(alle fly var fuldt bookede)
Senere har vi saaa, fra diverse hjemmesider, erfaret, at en krokodillefarm i byen ogsaa var blevet oversvoemmet og at 75 krokodiller var sluppet ud. Nice!!!

I gar tog vi afsted fra Hanoi med Halong Bay som udflugtsmal. Halong Bay (slaa den lige op paa nettet, det er fandme et smukt sted) bestar af en hulans masse sma oeer spredt over et omraade paa ca. 400 km2 og er komet paa UNESCO`s liste over verdens naturarv (ligesom vadehavet kommer det, hvis ellers Oluf Stenroejl tillader dette!) Oerne ligner mest af alt Toblerone chokolade som er spredt ud paa vandet med loes haand.
Vi overnattede paa en af de stoerste oeer i bugten, Cat Ba Island, og havde den store "farvel-og-tak-for-denne-gang" aften der, med kareoki (eller hvordan det nu staves!) bar og hele svineriet (jeg gav den som Elvis i In the getto)
Det var en fantastisk smuk tur og den perfekte afslutning paa vores Cambodia/Vietnam eventur.

Til dine spoergsmal, far, saa jo, der er sgu egentlig gaaet lidt rigeligt sprut i den her i Vietnam - mere end i Cambodia i hvert fald!
De lokale drikker primaert risvin (snaps), men hver egn har sin specielle drik. Vi har bla. smagt paa snaps med krybdyr i (slanger, firben, skilpade aeg, je en enkelt af dem var enddog krydret med, hvad der mest af alt lignede, en hel krage!) samt paa Goat penis vine, ja, vin (snaps) med gede dillere i! Ved ikke hvad det skal goere godt for, og smagen var da heller ikke saerlig god! Jeg har billeder af sceneriet - meget underholdende!!!

Nu ikke mere for denne gang.

Jeg haber at I alle har det godt hjemme i DK.

Pas pa jer selv og hinanden.

De kaerligste hilsner og knus fra Christer.