Mine kaere venner.

Saa er den rejsende Onkel Kedde kommet til Singapore. Tog turen, fra Kuala Lumpur, i bus, en tur der varede 9 timer.
Ved graensen mellem Malaysia og Singapore, paa den malayiske side, blev vi alle gennet ud af bussen for at gaa igennem paskontrollen. Vel ude af bussen var det passende, mente jeg, at fyre op under en gang tobak, som jeg saa kunne nyde paa vej hend mod paskontoret. Da jeg stod udenfor paskontoret og skulle af med resten af min cidat var det ikke umiddelbart til at faa oeje paa et askebaeger, saa der var ingen anden udvej, taenkte jeg, end at smide mit skod, ganske diskret, i rendestenen.
Jeg begav mig nu ind i selve paskontoret. Malayer og Singesere (ved ikke hvad man kalder folk her fra, men singesere er sgida et vaks ord!) til hoejre og udlaendinge op af rulletrappen til venstre. Lige i det jeg skulle til at entre rulletrappen, var der èn der lagde haanden paa min skulder med ordene "excuse me sir, may I see your passport"(undskyld hr., maa jeg se Deres pas). Bag mig stod en 250 punds velvoksen, storsvedende og meget lidet sympatisk malayisk politimand/tolder/hvad-ved-jeg, ifoert moerkeblaa uniform/cirkustelt! Ja, det maatte han da egentlig gerne, men toer man spoerge hvad det drejer sig om??? Jeg blev saa bedt om at foelge med ind paa hans "kontor" (har jo ret daarlige erfaringer med malayer og deres kontorer, men der var vist ingen anden udvej end at foelge med!) Hans kontor viste sig at vaere et lille glasbur, paa stoerelse med toilettet hjemme i Laerkereden, som han saa masede sig ind i og bedte mig goere ham foelge.
Jeg spurgte ham saa, igen, had der var galt siden jeg skulle slaebes med ind paa hans kontor. Det viste sig saa, at han, som saa mange andre her ude i SE Asien, havde set dollars da han spottede en vesterlaending (jeg var den eneste af min slags der var med bussen!) Han forelagde mig saa, at der var en boedestraf paa 250 malayiske Ringgit, hvis man smed sit cigaretskod paa gaden i denne del af Malaysia (Det er MEGET MEGET forbudt at smide noget som helst affald paa gaden i Singapore og forbundet med, enddog MEGET store, boeder hvis man bliver spottet i at goere det). Jeg forklarede ham, at jeg var klar over, at den ikke gik i Singapore, men at jeg nu nok mente, at selv om det jo i bund og grund var noget svineri, burde den vaere gangbar i Malaysia! Det naegtede han pure og bad mig om 250 Ringgit, som boeden for min "forseelse" jo, i flg. ham, loed paa.
Saa var det at der for en djeavel op i mig, for jeg vidste jo saa udemaerket hvor han, dette korrupte storsvedende monster, ville goere af mine 250 Ringgit!!! Jeg sagde til ham, at jeg nu aldrig mente at have hoert om denne "lov" i Malaysia og at jeg derfor gerne ville se noget dokumentation herfor, samt, hvis han fastholdt sit krav, at jeg jo saa maatte have et officielt udformet dokument, med officielle stempler og alt dèt dèr, der ligesom kunne verificere, at pengene nu ogsaa havnede det rigtige sted. Jeg var paa ingen maade fraek eller grov, men proevede der imod paa at virke ydmyg og uforstaaende...
Saa var det han blev noget lang i hovedet, for han havde jo oejensynligt ikke regnet med svar paa tiltale, men blot forventet at jeg ville bukke under for hans autoritet og adlyde. Det ville jeg nu nok ogsaa have gjort, hvis dette var mit foerste moede med "den asiatiske maade at goere tingene paa", men jeg er saa ekstremt traet af, at hver gang de (asiaterne (nu skal jeg jo ikke generellisere, men jeg er bare stoedt paa saa mange af dem)) spotter en vesterlaending, saa skal de se om ikke de kan faa lokket nogle dollars ud af ham...
Naa, men det endte saa med, at vi fik os forhandlet frem til en aftale der loed paa 100 Ringgit. Jeg ville jo ikke modsaette ham totalt, for gud ved hvor jeg saa var blevet slaebt hend...
Da han saa skulle have sine 100 Ringgit kunne jeg ikke helt lade vaere med at rejse mig op og flavre pengene rundt i luften, vel vidende, at han nok ikke ville bryde sig om det, da korruption i Malaysia, trods alt, ikke er helt saa udbredt som i andre dele af Asien...
Brug dem nu fornuftigt...

Jeg skal lige indskyde, at pga. tyfonvarsler kom jeg aldrig ud paa den omtalte oe, Toman, i Malaysia. Jeg blev istedet i Kuala Lumpur, hvor jeg fik set lidt mere af byen. det endte da ogsaa med, at jeg fik mig lusket med op i den Skybridge, som forbinder de to tvillingetaarne, som jeg har berettet om andet steds...

Guiden i denne Skybridge, en lettere fimset en af slagsen, viste ret hurtigt interesse i mig og var meget opsat paa at skulle fotografere mig (med mit eget kamera forstaas). Jeg taenkte "det er da loejerligt som han maser paa", men hva, Man ka jo ikke goere for at man har charme, Man ka jo ikke goere for det, ka man vel...
Vi falodt saa lidt i snak, og jeg fortalte ham, at jeg egentlig aldrig havde troet at jeg skulle staa her, da jeg normalt er ret bange for hoejder, men nu hvor jeg var her var det jo bare totalt fedt. Han spurgte mig saa, om jeg kunne taenke mig at komme endnu hoejere op - op paa 86. etage (Taarnene har 88 etager!) What!!! Hvad siger du mand, kan du arrangere det, eller hvad er det du staar og siger???
Han fortalte saa, at en af hans venner, som paa en eller anden maade var i familie med nogen der havde noget at sige her i firmaet, skulle holde foedselsdagsfest i aften. Alle som var inviterede maatte tage en gaest med. Basserallen starter kl 22.30. Vil du med - lille Kedde???
Vil jeg med! Vil jeg med til en fest 400 meter over jorden, med udsigt over en af verdens flotteste, oplyste, skylines. Med udsigt til lufthavnen hvor flyene letter og lander hele natten. Med udsigt til, og vue op og ned af, nabotaarnet, mindre end 100 meter vaek. Vil jeg med til en fest paa den mest celebre adresse i Malaysia (kun overgaaet af 87. og 88. etage, naturlivis!)!!!!!!!!!!! Ja tak chef, det kan du bide dig selv i banditten paa at jeg vil. You say when, you say where, you say how much...
Godt. Saa er det en aftale. Men husk lige at klaede dig paent paa unge mand. Ahm det er ingen problem da. Jeg har da heldigvis taget mine nyeste jeans med - og de er naesten ikke kroellede. Og jeg har da en kort aermet skjorte som jeg netop har faaet vasket. Jeg har godtnok ikke andet end et par knald roede treakking sko, samt mine lettere udtraadte Converse, men hva faen, det er der da alligevel imgen der ligger maerke til. Er der???!!!
Jow, det mente han sgu at der var en del der ville ligge maerke til. Ingen paent toej = ingen adgang. Beklager, men det er vilkaarene...
Her bag efter aerger det mig sgu lidt, at jeg ikke stroeg direkte ned i centret og ekviperede mig med en passende garderobe. Det havde ganske vidst vaeret noget af en udskrivning, men mon ikke jeg havde vaeret ligeglad med det indenfor en overskuelig fremtid - jeg mener, hvem ved om saadan et tilbud nogensinde vil dukke op igen!!!?
Det at guiden virkede laettere fimset tror jeg ikke at man skal ligge saa meget i. Jeg har hend ad vejen erfaret, at der er stor prestige i, for de malayiske fyre, at blive set sammen med en vesterlaending, mens de malayiske piger, eller kvinder, som det vel efterhaanden vil vaere passende at titulere det modsatte koen, i min alder!, naermest ser ned paa en vesterlaending...
Hvis jeg nogensinde bliver velhavende, saadan overordentlig velhavende (Det er meget muligt at jeg skal moede en overordentlig velhavende ung dame i Abradan... (Citat fra kultfilmen Martha, som visse dele af min familie finder stor fornoejelse af at recitere saa ofte som overhovedet muligt, men det er jo en helt anden historie!!!)), saa inviterer jeg jer allesammen til fest paa 86. etage i The Petronas Twin Tovers i Kuala Lumpur, det lover jeg jer hermed...

Naa, men tilbage til Singapore.
Jeg havde fundet et guesthoust/hoetel i The Loneley Planet, som jeg fandt ok, og som jeg derfor begav mig i retning af. Da jeg kom frem paa adressen var der bare ikke noget guesthouse! Jeg fik fat paa en lokal, som kunne fortaelle mig, at der skam HAVDE vaeret et guesthouse paa den paagaeldende adresse, men at det var lukket for flere aar siden. Ahm laekker stel!!! Naa, men der var da heldigvis et hotel i naerheden, 81 Hotel (http://www.hotel81.com.sg/)
Det viste sig at vaere noget halvdyrt halloej, men ogsaa nogle ret fornemme vaerelser, saa jeg taenkte; hva faen, og indlogerede mig dèr. Det kostede godtnok det der ligner 4 naetters budget, men jeg orkede ikke at stoeve rundt efter noget andet. Jeg var traet og sulten og ligeglad...
Naeste formiddag (igaar) fandt jeg saa et logi som er mere passende for min stand (et dormhouse med 24 sovepladser i en stor sal!!! Det haenger mig langt ud af halsen at skulle sove her og jeg sov nu da heller ikke meget i nat, men man maa jo saette taerring efter naerring, saa det er saadan det maa blive...
Efter at have faaet mig indlogeret gik turen saa mod Den Danske Soemandskirke her i Singapore. Vel ankommet var jeg rundt at hilse paa. Praesten og hustru Hans og Anne, Assistent Gudrun (Guuuen...) og juniorassistent Dorthe. Herefter blev jeg saa inviteret paa en bid mad. Jeg var godt klar over, at det var kotume paa de kanter, og det var da, bla., ogsaa derfor jeg aflagde dem et vicit, men stor var min glaede, og overraskelse, da jeg saa hvad der ventede mig: alt lige fra hjemmelavet leverpostej, til rullepoelse, roastbeaf, spegepoelse, bloedkogte aeg, og RUGBROED. Dertil var der alle taenkelige slags tilbehoer; roedbeder, mayonaice, remoulade, raa og ristede loeg, revet pebberrod, mm.
Bagefter fik jeg stukket Berlingske Tidende samt Boersen i haanden, fra SAMME DAG!!! og tilbragte de naeste 4 timer i deres dejlige selskab. Mens jeg sad der paa terrassen med mine aviser, kom juniorassistenten gentagende gange og serverede the og hjemmebag c",)
Det var en himmelsk eftermiddag...

I gaar aftes var jeg saa ude at see lidt paa byens glaeder. De har skam baade en Bikinnebar (ikke at jeg gik der ind, naturligvis ikke!) samt en Hooters, som serverer byens bedste burgers, samt paent billige Heineken (ja, det er noue a har hoert ud i a by, a har da ik sjel vaen inde aa kig ette!!!) I et kvarter langs med floden (Singapore River) fandt jeg saa, hvad der maa betegnes som Singapores svar paa Jomfru Ane Gade - i Monaco! Der var 4 gader der samledes paa en lille central plads. Gaderne var overdaekkede, husene af aeldre dato, men alle naensomt restaurerede, og pladsen var udstyret med et rigtigt flot springvand. Paa begge sider af disse 4 gader, og flere steder i 2 etager, var der barer, pubber og clubs, som alle sammen var vildt cool indrettede og alle havde forskellige temaer. Der var en hospitale bar, hvor man sad i forgyldte koerestole under en opperationslampe. Der var en Fashion bar, som mest af alt lignede et fransk modehus. Der var en skotsk Highlander Bar, som selv bryggede deres oel og whiskey, hvor der var granit skaerver paa vaeggene og ild i pejsen. + en maengde andre, vildt tjekkede, steder.
I og med at jeg var ifoert shorts og en, ikke alt for paen/ren t-shirt, lykkes det mig kun at komme ind paa The Highlander, hvor der, ud over mig, sad 4 mennesker ved et bord. De lukkede 20 min senere!
Der var dress code alle steder, saa her ville jeg jo kunne have gjort nytte af mit dyrt erhvervede toej fra festen i Kuala Lumpur!!! Men saadan skulle det jo ikke vaere, og naar alt kommer til alt har jeg det jo alligevel bedst paa et halvt skummelt vaertshus kl 04.00 om morgenen med John Mogensen eller Bjarne Liller`s melankoli flydende ud af jukeboxen, saa de kan have deres fise fornemme stads for dem selv kan de... (Fornemmer man en slet skjult harme over dress coden der!!!)

I dag tog jeg til en lille oe ud for Singapores syd kyst, Sentosa Island). Det mest sindsoprivende der var et af de her taarne man bliver hejst op i, som saa drejer rundt oppe i hoejderne, saa man faar et 360 graders panorama vue over omraadet. Flot syn.
Resten af oen var goegl og gaggs og kun til for at traekke penge op af touristernes lommer, saa det er ikke noget at skrive hjem om, og det vil jeg derfor lade vaere med.

I aften vil jeg proeve kraefter med Orchid Reoad, som Lasse lige naevnte i beretning 38. Ved sgu ikke helt hvad du har lavet der brormand, for i foelge The Lonely Planet skulle der vaere et marked, eller noget handel af en art! Men okay, det du hentyder til kan vel, under visse omstaendigheder, ogsaa vaere en slags handel...
By the way, jeg har ikke modtaget et eneste billede af Silje. Er I ikke soedde at skyde nogle afsted til min e-mail?

Ellers ikke mere at berette om her fra.

Haaber fortsat at I alle har det rigtig godt - og hvad med jeres gravide koner??? Det er fornermende lidt I fortaeller!!!

Mange tak for hilsner og e-mails - bliv endelig ved.

Knus, klem, kram og tanker

Den Rejsende Onkel Kedde.