Naah, men vi proever lige igen, om det ikke skulle lykkes mig at faa de sidste ting paa plads, saa jeg igen er up to date med opdateringerne.

Jeg var ude med et engelsk par (se forrige beretning) i gaar aftes, og det hjalp gevaldigt paa humoeret. Der ud over fik jeg talt med min lille Fie, og fik konstateret at hun er kommet godt hjem - selv om det var lige ved at gaa galt med at komme paa flyet fra London til Kbh, men da maa I lige gaa til kilden for praecise detaljer i den henseende.

Endvidere kan jeg fortaelle, at jeg nu har faaet lejet mig en bil. Det blev til en stationcar - maerke og model ukendt, som jeg har faaet for $27 pr doegn, hvilket vel egentlig er en ok pris.
Jeg faar bilen i morgen middag, og saa staar den paa indkoeb af diverse ting og sager, saa jeg kan faa skabt mig et lille hjem i vogonnen. Regner med at anskaffe mig en skummadrads af en eller anden art (mon ikke Lars Larsen har en faetter eller noget lignende her i NZ) saa jeg kan ligge bagsaedet ned og sove i bilen.
Der ud over skal jeg have anskaffet mig en eller anden form for kaageblus - jo ikke meget ved at spise spaghetti raadt! Potter, pander, tallerkner og lign regner jeg med at kunne erhverve mig i en skodoegner (en genbrugsforretning) til overkommelige priser.
Naar saa alle indkoebene er gjort er det bare om at komme afsted. Ud over at jeg starter med at koere nord paa ved jeg ikke hvad min destination skal vaere. Rgner bare med at cruice der ud ad og saa se hvor det baerer mig hend.

Sidder og hoerer P4/syd, som pt interviever Lars Gad, fra ae maskinstation, ang draening af marker - paa klingende soenderjysk. KLASSE...

Tilbage til sydoeen.
Efter den vildt smukke (og ja Lasse, den VAR sgu smuk! Se tidligere beretning)) drog vi videre til Lake Takapo. Vi andkom foerst efter moerkets havde saenket sig over landet, og byens campingplads var derfor lukket. Det betoed jo saa, at vi var noedt til at finde en rasteplads at overnatte paa (lidt pussigt, for jeg er danmarksmester i at forstyrre tyskernes nattesoevn naar jeg koerer forbi deres selvbestaltede campingpladser paa de danske rastepladser den gode gamle historie om moral versus dobbeltmoral!!!)). Det var nu ellers ikke med min gode vilje, for jeg har det nu en gang bedst bag campingpladsens betryggende legusterhaekke sammen mad alle de andre joggingtoejsbeklaedte, skal-vi-ikke-bare-grille-i-aften-lille-mor og det-er-godt-nok-koldt-udenfor-men-jeg-SKAL-altsaa-tisse, elskende friluftsentusiaster. Men jeg maatte jo bare krybe taet ind til Fie og bede til at bussemanden ikke kom og tog mig.
Jeg overlevede nu da ogsaa natten i fin stil, helt uden nevnevaerdig sengevaederi...
Vi startede dagen med at koere ned til en gammel kirke, som vores rejsebog har skrevet om i meget rosende vendinger, men jeg ved sgu ikke om forfatteren har vaeret usedvanlig heldig med vejret den paagaeldende dag han besoegte stedet, eller om han har trippet paa et eller andet - maaske havde konen vaeret overordentlig god ved ham den morgen - hvem ved, men kirken, den var omtraent lige saa kedelig som en arkitektonisk rundvisning i et busskur i Asseballe Krat! Det lille forbandede hus, som Pouls Daniel engang kaldte Ae Markmandshus i skuffelse over dets beskedne stoerelse...
Bevars, det var nu da saamaend en meget soed lille kirke, men ligefrem at raade folk til at koere omveje for at se dette guds eget hus, deeeeeeet er sgu nok lige at stramme den en tand for meget!
I hvertfald, saa luskede vi ud af byen efter omkring 2 minutter ved kirken - videre mod Geraldine, som jeg har skrevet om andet steds, og derfor ikke vil kede jer med igen.

Efter en dejlig dag i Geraldine havde vi stadig nogle dage tilbage inden vi skulle aflevere bilen i Christchurch, saa vi besluttede os for at krydes Southern Alps over Arthurs Pass og koere op langs vestkysten, forbi Nelson igen, og ind og hilse paa Jens Hansen (den danskr guldsmed der lavede ringene til Ringenes Herrer triologien, viddere op langs Queen Victoria Drive, for at ende i Marlborough Sounds, som vi sprang lidt hurtigt over foerste gang vi var i omraadet.

Vi andkom til Graymouth, helt ud til vestkysten, midt paa eftermiddagen, og meldte os til en rundvisning paa det lokale bryggeri. Det skulle dog vise sig, at ud over smagsproeverne barefter, saa var der ikke det store ved det. Vi havde faaet noget aftensmad paa en lokal pub med i prisen, saa dagen endte med en gang NZ bbq og pints i tilpads afmaalte maengder.

Naeste formiddag koerte vi ind til byen for at faa den obligatoriske toemmermands burger, men til trods for at vi var paa mindst 10 cafeer, saa lykkes det os ikke at finde en eneste (tand i ae mund!) som kunne servere os en burgermenu! Saa vi dryssede hjem igen, og koebte paa hjemvejen ind til hjemmelavede burgere - hvilket nu alligevel er langt bedre end de koebens...
Efter saa at have fortaeret dette kejservaerdige maaltid, koerte vi ud til den lokale golfklub hvor jeg gik mit livs foerste 18 huller. Ikke daarligt sted at debutere, der mellem bjergene paa en smuk solskinsdag - og saa endda med min egen private caddy, i form af Fie. Hun noed det sgu nok mere end jeg, gik og nynnede og smaasang omkap med fuglene i de tre timer cessionen varede - rigtig hyggelig eftermiddag.
Samme aften saa vi American Pie 3, og i reklamepauserne (hvilket der er hvert tiende minut her nede!) proevede jeg at laere Fie at danse, der i koekkenet/tvstuen. Vi morede os kosteligt og jeg er ret sikker paa, at vores medcampister har faaet sig mangt et billigt grin over sceancen - saa det var billig underholdning for alle parter.

Dagen efter (soendag) gik turen saa videre mod Nelson, og Jens Hansen, som vi ville besoege mandag formiddag.
I en lille by lidt uden for Nelson var der mad og vin festival, og det tog os jo naturligvis ikke lang tid at beslutte os for, at det maatte vi da vist hellere se lidt naermere paa.
Festivallen var en endags hygge nygge ting, hvor lokale vinproducenter, slagtere, fiskehandlere, mm., havde en stand, hvorfra de solgte deres produkter til "festivalspriser"
Midt i det hele var der stillet en ladvogn op, hvorfra lokale bands underholdt masserne.
Efter at have gaaet 2 runder paa pladsen fik vi os placeret paa graesplaenen foran ladvognen, og noed en fadoel og et glas vin, solskindet, musikken og hele stemningen.

Da vi dagen efter kom ind til Jens Hansens guldsmedie, var han ikke umidelbart til at se der inde, hvilket der skulle vise sig at vaere en overordentlig god grund til - manden doede nemlig for 7 aar siden! Men vi spurgte heldigvis ikke efter ham - gik bare lidt rundt i butikken og forduftede saa igen...

Samme eftermiddag andkom vi til en lille naturcampingplads i Marlborough Sounds.
Marlborough Sounds er i bund og grund en samling bjaerge gennemskaaret af en masse fjorde - lidt lige som i Norge.
Pladsen var beliggende helt ned til vandet. Langs med fjorden (Misteltoe Bay) var der saa nogle rigtig fine vandrestier som vi brugte et par timer paa et udforske. Bort set fra det gik dagen primaert med hygge - ble i form af hoejtlaesning af Dan Turell, som Fie nu ogsaa er blevet helt pjattet med...

Dagen efter koerte vi den korte tur til byen Picton, hvor vi fandt os en campingplads, inden vi koerte videre til et vinomraade, hvor dagens frokost blev indtaget.
Eftermiddagen og aftenen blev brugt paa laesning, afslapning, solbadning og hygge.

Sidste dag, inden vognen skulle afleveres, koerte vi tilbage til Christchursh, hvor vi indlogerede os paa en campingplads, og brugte saa ellers et par timer paa at faa gjort vognen ren til aflevering dagen efter.

Efter at have afleveret bilen loeb vi diverse aerinder - de sidste indkoeb skulle goeres, inden det var tilbage paa vores hostel for at sortere, smide ud og pakke vores tasker.
Herefter var det ud i solen og blive branket en sidste gang (og saa selvfoelgelig faa drukket de sidste sjatter oel og gin/tonnic fra bilen).

Som afslutning paa en helt igennem utrolig fantastisk ferie sammen, fandt vi os en god restaurant, hvor vi havd nogle rigtig hyggelige timer i selskab med diverse mad, vin og blodroede coctails, mens vi lige fik snakket turen og alle vores uforglemmelige oplevelser igennem en ekstra gang (- med sikkerhed ikke sidste gang vi mindes turen paa den maade!)

Saa var dagen kommet, hvor vi, igen, maatte skilles. Fie for at tage tilbage til Danmark og den saakaldte virkelige verden, og jeg for at fortsaette mit eventyr paa nordoeen.
Vi proevede (ligesom da jeg tog hjemmefra for efterhaanden 5 maaneder siden) at tage det stille og roligt, men det var sgu svaert at skulle tage afsked alligevel.
Vi har tilbragt de seneste 8 uger i hinandens konstante selskab, 24 timer i doegnet, og nydt hvert sekund af det, og saa staar man pludselig der, hvor turen slutter saa pludseligt og brutalt, og skal sige good byeruth - ses om tre maaneder! Powha, det var sgu ikke rart, men alt godt ender jo daarligt, for ellers ville det ikke ende.
Nu sidder Fie saa i DK igen, og jeg sidder her i Auckland, og begge skal vi til at finde tilbage i de "vandte" rammer igen, uden at have hinanden at stoette sig til, og det er sgu lidt iriterende. Godt gammeldags dansk iriterende! Men det er jo it aa goeje - the show must go on, og det goer det jo da naturligvis ogsaa.
Om en god maaneds tid skal jeg se min kaere lille familien Boesen, og ikke mindst lille Silje, igen. Saa lige pigebarnet over Skype idag - for sevan da, hvor er hun blevet stor, og noget af det kaereste og yndigste eksemplar af racen jeg nogensinde har set...
Herefter gaar der yderligere 2 maaneder foer jeg igen er tilbage i Nordregion Danemark, og skal saa se, om ikke a - kassen vil smide nogle haandoerer efter saadan en gammel excentriker som mig, indtil jeg faar fundet mig et passende erhverv... Powha, faar lange klunker bare ved tanken om fast arbejde c",)

Jeg savner dig utroligt meget lille Fie, og jeg ved at du savner mig. Men lad os fokusere paa de fantastiske oplevelser vi har haft sammen, alle de smukke ting vi har set og alle de vidunderlige timer vi har haft tilbragt i hinandens selskab. DET kan de sgu ikke tage fra os... Jeg kommer snart hjem til dig igen, og saa skal jeg love jer for, at den staar paa ganske almindelig halvkedelig smaaborgerlig hjemmehygge og stegt flaesk med persillesovs i helt pervaerse maengder...

Ha det rigtig godt allesammen. Maa jeg lige, endnu en gang, benytte lejligheden til at promovere mit tlf. nr.: +64 210427764. For en flad enkrone kan du goere min dag saa meget bedre blot ved at betaenke mig med en sms, og det er sguda til at komme sig over!

Pas godt paa jer selv og dem I har kaert.

Moejn fra Onkel Kedde.