kaere alle sammen.

Saa er det vist paa hoeje tid at faa fingeren ud og paabegynde beretningerne fra vores tur rundt i New Zealand. Da jeg jo nok maa erkende, at beretningerne fra Australien blev lidt vel lovligt lange proever jeg at dele afsnittene fra NZ lidt mere op saa de bliver lidt nemmere at fordoeje...

Nej, men altsaa, saa har vi jo nu paabegyndt vores tur rundt paa NZ.
Vi landede i Christchurch (paa oestkysten af syd oeen) d. 22. januar klokken godt middag - i pis regnvejr! Efter en kort bustur ind til byen fik vi os indlogeret i et dobbeltvaerelse paa et udemaerket hostel i byen. Vi skulle vaere i Christchurch 2 dage inden vi kunne hente bilen, som skal vaere vores hjem de 27 dage vi regner med at bruge paa turen rundt paa sydoeen.
Naa, men vi fik os som sagt indlogeret og gik derefter en tur "ned i byen" for at ose og se hvad det var for en by vi var landet i.
Efter at have slentret rundt i centrum (hvor der sandt for dydyn ikke var det store at give sig til!) i et par timer slog vi os ned paa en netcafe og fik lavet endnu en opdatering fra vores tur i Australein.
Aftenen tilbragte vi paa vores hostel med at finde ud af hvordan vores program for turen rundt i NZ skulle foregaa.
Vi var begunstiget med et TV paa vores vaerelse, og vi var saa "heldige", at de, netop den aften, viste den foerste film i Ringenes Herrer serien - som jo er optaget i NZ, og da ingen af os tidligere havde set nogle af filmene var det jo da meget fint lige at sluge den foerste her - og faa et indtryk af den natur vi skulle rejse rundt i. Men ak, inden der var gaaet et kvarter laa Fie og sov trygt og soedt og en halv time senere var jeg ogsaa i droemmeland.
Det der med trolde og hekse og gorker og orker og magiske ringe og anden tingeltangel, det har aldrig vaeret min kop the, saa Ringenes Herrer fik lov at vaerre Ringenes Herrer...
Dag 2 besluttede vi os for, endnu en gang, at tage en tur rundt i Christchurch. Vi blev enige om, at der da MAATTE vaere noget at se paa...
Vi gik ned gennem centrum, hvor der ligger den ene kirke efter den anden, bla. byens vartegn; domkirken (indroemmet, nogle af kirkerne er egentlig ganske smukke) og viddere ned til en flod som gennemskaerrre byen. Vi havde laest, at der skulle vaere ganske smukt langs floden - hvad der da ogsaa viste sig at holde stik.
Vi gjorde holdt ved en hyggelig lille cafe, helt ned til floden, for at indtage dagens frokost.
Nu er det jo saadan, at langt hovedparten af dem der rejser rundt med rygsaek stort set lever af pasta og kildevand allene, men den er ligesom ikke slaaet igennem for os, saa vi bestilte en gigantisk platte med roeget laks, stegte kyllingelaar, dampede muslinger, diverse slags poelser, og ost, pate, smaa fyldte pebberfrugter, osv., osv. og dertil husets hvidvin. Jow jow, der mangler skam ikke noget... Saa det endte med at vi tilbragte det meste af to timer med denne kejserlige frokost der ved flodbredden i Christchurch, og blev enige om, at livet da vist ikke er saa ringe en ting endda...
Eftermiddagen tilbragte jeg, igen!, foran en computer, med at faa den sidste beretning fra Australien flettet sammen. Fie "osede", tourede rundt i byen (tror hun har besoegt samtlige butikker mindst 2 gange) og da jeg var faerdig paa nettet (efter 3,5 timer) var hun stadig ikke kommet tilbage. Hun kom dag snart efter, storsmilende, og viste mig udbyttet af dagens shopping; en isterningbakke der laver isterninger formede som diamanter. Jow jow, man er vel ikke guldsmed for ingenting c",) Men dygtig pige saadan at shoppe i knap fire timer stort set uden at bruge en krone...

Dag 3 var det saa tid til at hente bilen.
Vi havde bestilt en Toyota Emina Luxury (ja, det hedder den sgu!) med klimaanlaeg, 2 soltag og hele svineriet. Bilen er lidt mindre end den vi koerte rundt i i Australien - men ogsaa vaesentlig billigere. Der er noget mindre plads i "dagligstuen" og vi maa undvaere komfuret, koeleskabet og microovnen. Til gengeld har vi et lille kogeblus og en koeletaske, men det fungerer fint, og de fleste naetter overnatter vi paa campingpladser hvor vi jo bare benytter os af pladsens facikliteter, saa det er ingen problem Simon...
Firmaet vi har lejet hos, Wicked, havde vi stiftet bekendskab med i Australien.
De henvender sig primaert til det yngre publikum (hvorfor vi jo er kernen af deres maalgruppe! og koerer et koncept med, at deres biler er fyldte med sjove og underlige tegninger og skriblerier, altsammen udfoert med spraydaase! Paa vores vogn er der f. eks. malet to store smilende hoveder (saadan lidt ala som en treaarig ville male et ansigt) samt en masse smaa ufo`er, krydret med tekster saa som "I was abduced by aliens. I was realy quite scared, but I had a little drinks, and now I feel fine" (jeg moedte nogle rummaend. Jeg var virkelig bange, men saa fik jeg mig nogle drinks og saa dlev alt fint... Og "My ame in life is to be caught up whiskey creek without a paddle" (mit maal med livet er at blive fanget i whiskeyfloden uden en paddle) og " An emty wineglass means a full life" (et tomt vingles betyder et fuldt liv). Altsammen rigtig sjovt og meget hyggeligt, og saa er vi begge enige om, at teksterne passer perfekt til os...
Naar man saadahn moeder andre Wicked biler paa landevejene, saa bliver der givet kraftigt signal med baade horn og lygter, for vi er jo ligesom lidt af den samme stoebning, os i Wicked campers, de vilde unge mennesker i de underlige biler (som tiltraekker sig en paen portion opmaerksomhed overalt hvor man kommer frem - specielt fra det aeldre publikum. Man kan se at de syntes det er lidt sjovt, men de proever indaedt at holde den stramme maske paa, for det er da noget underligt noget saadan at koere rundt i en "hjemmemalet" vogn!) Ikke helt som i Australien, hvor alle vinkede til alle (ofte moedte man max 10 modkoerende paa en hel dag!) for da var vi jo ALLE i samme baad - landevejens ensomme cowboys, langt vaek fra den civiliserede verden og vi, som saadan vaager os helt der ud, hvor stoevet ligger sig som tunge taepper overalt, hvor solens varme er draebende og hvor vand er mere vaerd end guld, vi maa sgu for alt i verden holde sammen...
Nej, tilbage til vores nye vogn, og det som det jo egentlig handler om.
Det viste sig, at vi koerer bilen ud paa dens jomfrurejse, i hvertfald i dette selskab... Saa alt er nyt - interrioerret er nyt, der er ingen der har spist eller drukket af vores tallerkner, bestik og glas foer os - og der er inden der har sovet paa madradserne foer os. Desvaerre har de ikke helt gennemfoert stilen, for de taepper vi har faaet med, det ligner noget der er koebt paa en auktion for ting, som Marxbrothers (en beroemt/berygtet flok broedre fra Skaerbaek) har skilt sig af med... Men saadan er der jo saa meget...

Efter at have faaet provianteret begav vi os saa endelig ud paa vores tur. dagen gik mad at laere vognen at kende. Der er automatgear i dyret og det tager altsaa lige lidt tid til at venne sig til ikke at skulle bruge venstre fod til noget som helst (har et par gange forvildet min venstre fod hend paa bremsen og hugget den i som man ville goere med koblingen i en bil med manuelt gear, og det faar altsaa en til at se en smule ukompetent ud!
Naa, men di koerte nordover mod byen Hanmer Springs, som er en spaby, beliggende i bjergene ca. 140 km NV for Christchurch.
Vi var lidt rundt og kigge i byen, men badene ved de varme kilder var saa overbefolkede, at vi besluttede os for at finde en lille taverna og faa os en latte og en kold fad istedet.
Turen op til Hanmer Springs foregik igennem et meget bjaergrigt terraen - op og ned og det ene haarnaalesving haengende ud over bjaergsiden efter det andet. Det har saa senere vist sig, at det er saadan, at stort set hele NZ (eller, ihvertfald den del vi har set indtil viddere) er et stort, ufatteligt smukt, landskab med hoeje bjerge og smaa bjergsoeer overalt.
Bilen klarede den foerste tur til UG med kryds og slange. Den er langt mere behagelig at koere i end den vi havde i Australien og saa er den langt mere oekonomisk - til trods for al bjergkoerslen (koerer 9 - 11 km/l mod 6 - 8 i AU)

Dag 4 stod paa whalewatching, som er en tur ud paa havet ud for byen Kaikura (ca 8 km ud) hvor der er en fordybning i havbunden (falder fra 40 til 1200 meters dybde indenfor 100 meter!) som har forbindelse til dybderne laengere ude i Stillehavet, hvorfor hvalerne kan trives her. Turen ud tog bare 15 minutter. Vel fremme, hvor de mente der skulle vaere mulighed for at spotte hvaler, smed skipper en undervandsmikrofon i vandet for at lytte sig til om der var nogle i omraadet. Det er saadan, at naar hvalerne jager, saa udsender de sonarlyde, og de lyde, dem kan mikrofonen opfange.
Skipper fik hurtigt faerten af noget. Vi blev alle gennet indenfor igen og sejlede saa ca. 1 soemil (gaar paent staerkt da baaden er udstyret med jetturbiner og snilt skyder en fart paa 25 km/t. Da vi naaede til stedet hvor skipper mente at hvalen ville dukke op blev vi allegennet ud paa daekket, og inden der var gaaet 5 minutter befandt vi os pludselig mindre end 50 meter fra en 18 meter lang han kaskelothval, som laa i overfladen og hvilede ud efter et dyk. Kaemperne jager i dybderne og er neddykkede 45 minutter til 1 time, hvorefter de kommer tilbage paa overfladen for at hvile ud og traekke noget frisk luft. 10 - 12 minutter senere foprsvinder de saa igen ned i dybet.
Det man foerst fik oeje paa ved hvalen var vandtaagerne der skyder op fra dens aandehuld hver gang den puster ud. Det var en meget meget syrealistisk oplevelse at vaere saa taet paa dette enorme, naermest forhistoriske, kaempedyr, og klimaks kom, da kaempen tog sin sidste dybe indaanding, aandede ud igen og lige saa stille vendte snuden ned mod dybet igen. det gik egentlig paent langsomt og vi fik nogle fantastiske billeder da den vendte halen i vejret og gled stille ned i moerket igen.
Senere saa vi endnu en kaskelot udfoere det samme ritual, inden turen igen gik mod land.
Soeen var noget urolig, saa der var flere der blev paent soesyge. Fie blev ogsaa ramt, men dog langt fra i samme grad som flere af de oevrige, der lige maatte ofre til Psseidon...
Denne fantastisk oplevelsesrige dag endte i Blenheim oppe paa N/OE kysten af sydoeen, hvor vi fandt en dejlig campingplads og camperede mellem nogle gamle piletraer 4 meter fra floden. Utroligt idyllerisk.
Vi sluttede dagen med de obligatoriske 15 - 20 spil yatzy og en god lokal drue + lokal pilsnerbryg.

Det maa vaere alt for denne gang - vi skal ned til en bjergsoe og slaa lejr for natten - og saa skal jeg lige have indhentet de 10 spil yatzy Fie halede ind paa mig i gaar c",)

Haaber at alt gaar godt derhjemme.

Hilsnar, knos og tanker til jer alle fra

Fie og Christer

PS: Haaber du blev faerdig med dit projekt badevaerelose Kenni - og at resultatet blev til at leve med, men mon ikke du fik styr paa det 2. gang...

Og Allan, jeg er sikker paa, at Adda Buket kunne have gjort en forskel i Australiens regnskov - ligesom som Hans taet ved ae joe ville falde fint ind i gadebilledet c",)