Kaere alle sammen.

Saa er vi paa banen igen med den sidste beretning fra New Zealands sydoee.

Lad mig lige starte med at fortaelle, at vores aften i biografen i Geraldine, hvor vi saa Horse de Prix (Priceless) med Audrey Tautou, var en uforglemmelig og utrolig hyggelig aften.
Biografen var en af de der rigtig gamle nogen, med store tunge lysekroner i loftet, mangemoenstrede taepper paa vaeggene og store tunge velour gardiner for doerene. Biografsalen var opdelt i to - en nedre afdeling for de mindre bemidlede, og saa afdelingen for oven, hvor godtfolket saa kunne sidde og gasse sig og se ned paa poeblen. Vi sad i den oevre afdeling!
De fleste af de oprindelige stole i den nedre afdeling, samt bagerste raekke stole i den oevre afdeling, er imidlertid, hend ad vejen, blevet fjernet og udskiftet med nogle gamle udtjaente sofaer fra byens hjem. Saa der sad vi saa, i en biograf i Geraldine, langt uden for lands lov og ret, med benene oppe i de faareskind som var blevet lagt paa sofaerne for at daekke over deres noget nedslidte oprindelige polstring, og saa den soedeste fine lille franske film som taenkes kan.
Inden filmen startede var vi saadan lidt "ja ja, en fransk film... Men det kan jo aldrig gaa vaerre end hiel gal!" Men saadan gaar det ofte (og heldigvis for det da!) naar man gaar ind til noget uden de store forventninger. Klar til at sluge hvad end der dukker op og kun med den forventning at faa sig et par hyggelige stunder ud af det. Saa sker der ofte det, at man faar en kaempe en paa opleveren og opdager, at man ikke skal vaere saa forbeholden for det ukendte, ikke lade sine fordomme begraense sig.

Naa, men tilbage til ruten. Efter vores ophold i Dundine, med de stolte skotske aner, gik turen ind mod sydoens hjerte; Mt Cook, opkaldt efter manden der, blandt saa meget andet, var den foerste europaer (formentlig i hvert fald), der satte sine foedder paa New Zealandsk grund (Abel Tasman, den ligesaa navnkundige hollandske soefarer "opdagede" New Zealand, men under et forsoeg paa at komme i land ( i det der senere er blevet kendt som Murderers Bay (mordernes bugt) blev 4 af hans maend draebt af de lokale maori stammer. Landgangen blev derfor aflyst og Tasman luntede af med halen mellem benene og der skulle gaa yderligere 130 aar foer maorierne igen saa den hvide mand (Cook)).
Mt Cook ligger for enden af en 60 km lang soe, med det mest lyseblaa vand (naermest neon blaa!) som taenkes kan. Soeen, Lake Pukaki, ligger i forlaengelse af New Zealands stoerste gletcher, Tasmann Glaicher, og er skabt af smeltevand fra den seneste istid som sluttede for 14.000 aar siden, hvor gletcheren var 85 km lang (mod nu 29) og 700 meter tykkere i iskappen end den er pt. Nabodalen til Tasman Valley (hvor foeromtalte gletcher sjovt nok ligger!) heder Hooker Valley. Jeg er ikke helt klar over hvor navnet stammer fra, men der var i alfald ikke tale om en sidegade til Reeperbahn i St Pauli, som navnet ellers godt kunne henlede til (bare for ikke at forvire visse grene af min vennekreds mere end hoejst noedvendigt!!! (for jer som ikke er helt hjemme i det engelske, saa er hooker det engelske ord for glaedespige)) Naa, men det var jo Mt Cook vi kom fra!
Mt Cook Village, som var byen vi boede i, ligger i forlaengelse af Hooker dalen. Der er nu ikke tale om by i traditionel forstand, men mere et tourist-stop-over, som indeholder et enkelt hotel, et par moteller, et par haandfulde ferielejligheder, et alpint center, samt en campingplads, hvor vi naturligvis indlogerede os.
Campingpladsen, som var en af de der naturcampingpladser uden de vilde fasciliteter, men ganske hyggelig. Omgivelserne var dog, i modsaetning til fasciliteterne, uden tvivl de bedst taenkelige. Ud over at kunne skimte spidsen af Mt Cook, var der fra pladsen udsigt til 4 - 5 andre, snebeklaedte, bjergtoppe samt 5 mindre gletchere (Tasman og Hooker gletcherne kunne ikke ses fra campingpladsen)
Efter at have tilbragt en rolig aften og nat i Mt Cook Village tog vi ind til "byen" for at se naermere paa det her sens alpine canter. The Sir Edmund Hillary Alpine Center er opkaldt efter, ja, rigtig gaettet, netop afdoede Sir Edmund Hillary - den foerste mand, sammen med sherpe Tanzing Norgay, som besteg Mt Everest - og ikke mindst New Zealaender. De er UTROLIGT stolte af ham her nede. Om det er ekstra oppe i tiden pga han doed, det skal jeg ikke kunne kloge mig paa, men overalt er der billeder og skrifter af/om ham, hvor han omtales som nationens stolte fader - og saa har han altsaa ogsaa faaet opkaldt et alpint center efter sig.
Det foerste der moeder en er en statue af Edmund, i naturlig stoerelse, spejdende mod Mt Cooks tinder ca. 25 km ude i horisonten. Selve museet fortaeller lidt om den New Zealandske histore inden for det alpine omraade, og saa ellers en hel masse om historien paa det hotel, hvortil centret er tilknyttet - lidt kedeligt! Men der hvor det for alvor blev interessant, det var, da vi, for oevrigt som de eneste, fik os placeret i museets biograf og overvaerede en skraemmende realistisk og super spaendende 3D film om bjaergene og gletcherne i omraadet - virkelig interessant.
Der var, i museet, en lille afdeling tilegnet Sir Edmund og hans bedrifter (bla. var han, ud over sine bedrifter paa Mt Everest) den foerste til at bestige Mt Cook fra sydsiden, samt den foerste til at koere over Antarktis for at naa Sydpolen) og det var, sammen med turen i biografen, alle pengene vaerd (... det eneste der var noget vaerd...)

Samme eftermiddag tog vi paa hike i Tasman Valley. Den foerste del af turen gik i bil fra byen og ca 15 km op i dalen. Her fra var der en halv time til fods, inden man staar ved foden af smeltevandssoeen (ikke foer omtalte Lake Pukaki, men soeen som ligger direkte for foden af Tasnamm Glechier), hvori der flyder isblokke paa stoerelse med et mindre dansk parcelhus, som er braekket af gletcheren 1 km laengere oppe ad soeen. Efter smeltevandssoeen er det meningen at man skal trave tilbage af den sti man kom fra, men vi besluttede os for at se om ikke det var muligt at komme helt hend til foden af gletcheren og gik saa den modsatte vej. Vej og vej, det er nu nok saa meget sagt, for der var ikke andet end et gigantisk maanelandskab, bakke efter bakke, alt sammen formet af de millioner af klippeblokke som er blkevet liggende efter at isen trak sig tilbage, for efterhaandennogen dage siden! Det var vist godt der ikke var en mor med paa slaeb, for saa var den nok naeppe gaaet! Terennet var flere steder ret barskt og temmeligt stejlt, men vi foelte os tilpas trygge ved situationen og fik en stor oplevelse ud af det.
Frem til gletchermuren kom vi dog ikke, det var ferraennet meget for haardt (eller vores form for bloed!) til, men vi endte ma=ed at ase op paa toppen af et udkigspunkt, hvor de par hollaendere der stod der, godt nok blev noget lange i baerret da der pludselig stak saaden et par danskere frem fra "afgrunden"
Et skilt paa toppen fortalte bla., at der, under store dele af de klipper, som den smeltende gletcher har efterladt, stadig ligger enorme ismasser - op til 200 meter tykt!) men de efterladte klipper, grus og jord over det virker som en stor termoflaske og goer, at isen ikke smelter og formentlig vil blive liggende der, 2 meter under jorden, i aarhundreder frem i tiden. Hun er sgu en indviklet og MEGET stor stoerelse, hende moder jord!

Efter at have vaeret tilbage paa campingpladsen for at faa lidt kulhydrater til de efterhaanden MEGET tomme depoter, drog vi paa opdagelse i Hooker Valley. Her var gaaturen noget mindre anstrengende, og solen var knapt saa staerk, og landskabet slet ikke saa "maanelandskabsagtigt" som i Tasman Valley. Vi naaede frem til Hooker Glaciers smeltevands soe efter smaa 2 timers vandring, men da det var blevet lidt halvtsent var vi der kun et kvarters tid (eller hvor laenge det nu tager at ryge en Marlboro Light!) foer end vi maatte tilbage til campingpladsen, hvis vi ville naa det inden solen gik ned...

Tilbage paa pladsen sad vi egentlig bare og hang og var lidt dvaske. Vi havde ikke mere for den dag, og naeste morgen skulle vi videre til vores naeste destination alligevel, saa vi besluttede os for at tage afsted med det samme, hvilket 2 timer senere skulle vise sig at vaere en suveraen veslutning, for ind over Mt Cook, samt oevrige omkringliggende bjaerge, saa vi den smukkeste solnedgang EVER. Helt ubeskriveligt, men saa smuk, at vi var noedt til at stoppe op. Mens solen saa gav os de sidste smukke straaled den dag, sad vi der, naermest med taarer i oejnene, og slugte det raadt...

Naa, Fie har lige raabt at der er mad om 2 min, saa jeg maa stoppe for nu.

Haaber at alt gaar som planlagt for jer alle sammen.

Tak for hilsenerne - hvis I bare vidste hvor de varmer.

Mange varme og kaerlige hilsner fra

Faster Fie og Onkel Kedde.

Ha, der staar en tysker ved siden af mig og taler om Sanitaere Anlage (Werner!)