Kaere alle sammen.

Saa er jeg paa vejen igen.
Drog afsted fra Auckland mandag eftermiddag, med kurs nordover.

Tingene startede (naturligvis!) ikke helt som planlagt, idet den bil jeg havde booket pludselig var "not availabla"! Lort i lommen mand. Nu var det saa smart med den der stationcare, for den kunne jeg jo sove i, og sa ville jeg vaere fri for at skulle bakse med (og iritere mig halvt ihjel over!) at slaa telt op hvar aften, for saa blodt at pille det ned igen den efterfoelgende morgen (virker jo ogsaa paa en maade meget urationelt, op - ned - op - ned - op - ned...!)... Men... Tingene flaskede sig heldigvis alligevel (hvilket ting jo ofte goer - de ordner sig, og man kan ofte spare sig selv en masse aergelser paa den konto), for "damen" tilboed mig i stedet en bil magen til den Fie og jeg koerte rundt i paa sydoeen - lidt dyrere end min stationcar, naturligvis, men stadig til en ok pris.

Efter at have koert to timer nord paa, kom jeg til en mellemstor provinsby, hvor det var meningen, at jeg ville koebe udstyr til bilen. Jeg havde store planer - bord + stol, madrads, koeletaske, gasblus, potte + pande, og saadan. Det viste sig bare, at det er urimeligt dyrt at starte op som fuldtids campist i NZ, saa jeg maatte noejes med det allermest basale (og noedvendige): et gasblus (kogt spaghetti smager nu en gang bedre!), en potte + pande, 2 tallerkner (som jeg foroevrigt endnu ikke har taget i brug - spaghetti med ketchup egner sig fortrineligt til at blive spist direkte fra gryden), et krus, samt, det aller vigtigste - en hovedpude.
Koelertasken kostede spidsen af en jetjager, saa indtil jeg falder over en i en helt anden priskladse maa jeg leve af madvarer som ikke noedvendigvis skal ligge paa koel (igen, spaghetti med ketchup - hvilket har holdt mangt en studerende i live i baade halve og hele aar, saa den klarer jeg jo nok ogsaa!)
Madradsen, en ganske genem skumgummimadrads, kostede resten af jetjageren, saa den sparrede jeg ogsaa vaek og tager mig istedet til takke med bilens udmaerkede gulv - eller, det vil sige gjorde, for tidligere i dag gik der en lille opfinder op i mig, og nu er det problem loest, men det vender jeg lige tilbage til.
Parantesisk: Jeg ligger lige nu bag i bilen, med bagklappen aaben, og skriver kladden til denne beretning. Det er tudsmoerke udenfor, og fuglene afleverer dagens sidste strofer skoensang - OG, kaninerne myldrer frem. Jeg ved ikke om kaniner ser meget daarligt, eller om jeg bare ligger utroligt stille. I hvert fald har de, flere gange, vaeret helt henne ved bilen - ret taet paa. De stiller sig saa op paa bagbenene og kigger forundret op paa min olielampe (ogsaa en af dagens "opfindelser, men det vender jeg som sagt tilbage til senere...) (Whaaaa, whats up dock??!!!) Det er SAA hyggeligt. Du ville have skreget af fryd og klappet i dine smaa hender, Fie c",)
Naa, men for lige at afslutte mine indkoeb, eller rettere, mangel paa samme, saa var prisen paa et campingbord + en stol (hvilket kan erhverves i et hvert dansk velassorteret byggemarked med respekt ofr sig selv (og kunderne) til en yderst fornuftig pris) tillige helt ublu, saa med mindre jeg en dag faar krejlet mig til et saet af aeldre dato, undvaerer jeg gerne...

Jeg ankom til mit bestemmelsessted, en naturcampingplads lige ned til Stillehavet, hend under aften, og eftersom det er en kende trist at spille yatzy (tak for gennemgangen af yatzyspillets historie for oevrigt, Lasse, men kan aldrig vide om man skulle faa brug for den slags viden i et godt spil TP!) med sig selv, gik jeg i krig med en ny bog (The Show Must Go Onn, en biografi over Freddie Mercury, som jeg foroevrigt slugte paa 3 aftener) og gik forholdsvis tidlig i seng.
Naeste morgen vaagnede jeg da solen saa smaadt var ved at taenke paa at bryde horisonten, og gik mig en lang tur paa stranden. Det var sgu en lidt sjov oplevelse, stranden, vandet, stenene, klipperne, skallerne, fuglene - og saa morgensolen og mig, helt alene, men, for nu at bruge et ord jeg foerst rigtig har laert at kende efter jeg har oplevet dette fantastiske land, utroligt smukt...

De foelgende par dage har jeg tilbragt med sightseeng i diverse smaa hyggelige byer jeg er koert igennem, megelig afslapning i diverse smaa utroligt smukke (der var den igen!) bounty bugter med kridhvidt sand og azur blaadt vand, som snor sig hele vejen op langs nord/oest kysten, samt et besoeg i en glow worm hule (Glow worms er nogle smaa, 5 - 30mm lange, larver, som lever i fugtige huler i Australien og NZ, og som, for at tiltraekke deres bytte, som de fanger i nogle edderkoppe spinds lignende net, lyser med et svagt groenligt lys. Et meget fascinerende syn - meget lig at kigge paa Maelkevejen en stjerneklar nat.

I dag har jeg bla. vaeret ude paa den aller nordligste spids her paa nord oeen, der hvor boelgerne fra Stillehavet og det Tasmanske Hav moedes og slaar mod hinanden, ligesom Skagerrak`s og Kattegat`s boelger goer det ved Skagen`s Gren.

Jeg foeler mig stadig noget alene - ikke ensom, men alene.
I gaar, da jeg stod bag i bilen og var ved at koge spaghetti, paa den campingplads jeg overnattede paa, kom der et engelsk par i en van magen til den Fie og jeg havde i Australien. Og ruzk - zuck, foer der var gaaet 5 minutter, havde de stillet an med et lille bord, 2 stole, en flaske vin og en oel, praecis som Fie og jeg havde for vane. Jeg, halv skizofrren som jeg jo er, kiggede ind i min bil, ind paa Fie, og sagde "se hvor de hygger sig, helt lige som vi gjorde"...
Et par andre gange har jeg, hvis bilens cd`er har soillet noget af den musik som jeg ved Fie holder af, kigget over paa hende - der hvor hun "plejede at sidde", smilet til hende, og saa har "vi" skraalet med af fuld hals...
Saa selv ov vores rejse sammen er slut, for denne omgang, og du nu igen sidder hjemme paa din pind og bakser med facetter, lodder og polerer, saa er du her altsaa stadig vaek lille skat - i hvert fald i mit lille hoved...

Bilen jeg koerer i er indrettet lidt som en af de minnibusser, der utallige gange har fragtet gutterne og jeg rundt paa vores notoriske togter, sydjylland rundt, til halbal i Kloster, paa Panorama i Ribe, eller til Lalla - Balla - Kolk og dele et par flasker i selskab med Willy - 2 forsaeder, 2 saeder "i midten" og saa 2 saeder, med plads til 3 personer, bagerst.
De to bagrste saeder kan vippes op mod sideruderne saa der er plads til at sove paa gulvet - med benene mellem de 2 Saeder "i midten". Lidt upraktisk, og lident komfortabelt, men det er vilkaarene - eller det sagde "damen: i hvert fald at det var.
Naar men har vaeret paa farten nogle dage, og laert bilen at kende, saa begynder man lige saa stille at faa sig indrettet, nam bliver "dus med dyret', om jeg saa maa sige, og finder ud af hvordan man faar sig indrettet mest praktisk. Saadan var det med vores koeretoejer baade i AU og paa sydoeen, og saadan er det ogsaa nu - jeg skulle have mig indrettet... Og mens jeg saa flyttede rundt paa rygsaek, toilettaske og snavsetoej, saa opdagede jeg, at de 2 saeder "i midten", de kunne vendes 180 grader, saa man sidder med ryggen mod koerselsretningen (ned mindre altsaa at bilen bakker, men lad os nu antage, at den koerer i en almindelig fremadgaaende retning!) og de 2 bagerste saeder, de kunne ligges ned - og vupti, saa havde jeg en seng. Der er dog et ca. 40cm mellemrum mellem saederne "i midten" og de bagerste saeder, og jeg bliver doedt til at slaa knuder paa min olympiske krop for ikke at komme til at ligge paa spenderne til sikkerhedsselerne, men for mig, da er det en seng - og i alle tilfaelde meget bedre end at ligge paa gulvet...
Saa er der olielampen, som jeg i dag har erhvervet mig fra den lokale Bugge (koebmand). Til den har jeg faaet konstrueret et Storm P`sk snordophaeng, og ved hjaelp af dette, samt en boejle fra Fies toilettaske, som jeg overtog da hun rejste hjem (den er roed, og lidt fimset, men jeg tror at vi klaeder hinanden!) fik jeg haengt lampen op.
Saaledes sidder jeg nu, kl 22.28 (praecis) i min nye seng, med benene dinglende ud af bagenden af bilen, og en lunken oel (har jo ingen koeletaske, husker I nok!) i ved min side, og skriver dette i olielampens skaer. Livet er sguda herligt - tak for det...

Jeg taenker rigtig meget paa jer alle sammen - haader I alle har det godt. Savner snart nyt, (bla) ang. de af jer der har faaet smaaboern ("Snakkede" med Silje over Skype forleden - for daelen hvor er hun blevet stor og dejlig - nej hvor jeg glaeder mig til at komme til Shanghai og vaere hygge onkel i nogle uger).

Pas rigtig godt paa jer selv og hinanden.

Kram, knus og kys fra

Onkel Kedde.

Ps: Mit Skype nr virker igen, saa nu er der ingen undskyldning for ikke lige at ringe og sige hej, og saa endda til alm. dansk takst. Mit nr. er: 65 74 09 15...