Hej Alle sammen.

Saa er beslutningen taget. Jeg drager til Timoan i aften eller i morgen tidlig. Tror dog jeg tager bussen i aften. Turen tager 6 timer i bus og yderligere 2,5 med baad, saa jeg kan ligesaa godt udnytte min sparsomme tid her i Malaysia bedst muligt og rejse om natten.

Som jeg skrev lidt om i beretningen fra i gaar, saa var jeg omkring The Petronas Twin Towers. Jeg besluttede mig for at proeve at overvinde min indgroede angst for hoejder og tage op i den udsigtsbro, beliggende paa 41. etage, som forbinder de to taarne. Havde dog hoert lidt om, at man skulle staa tidlig op, for de lukker kun omkring 1600 mennesker ind om dagen. Som sagt saa gjort. Jeg steg ud af min taxi (ca. 4 kr. fra mit hotel!) kl. 07.45 og begav mig mod billetlugen. Men ak, da jeg naaede frem stod der en koe saa stor, og et skilt fortalte venligt at" Sorry, dear visitors, no more tickets for sale today. Cum visit the Skybridge tomorrow" (Vi undskylder, men der vil ikke blive solgt flere billetter i dag. Kom og besoeg os igen i morgen!) Bugger!!! Naa, men landet ligger saaledes, at der i KL er hele TO steder man kan komme op i hoejderne. Der er TPTT og saa er der The K.L Tower, som er et kommunikationstaarn med en hoejde paa 421 meter. Udsigtsplatformen befinder sig  ca. 340 meter over gadeniveau, og jeg skal da lige love for at den bette Kedde maatte sluge en gang eller to inden de sidste skridt fra elevatoren (som koerer med 22 km/t!) og ud i udkigstaarnet blev taget! Men hold da k... for en udsigt. Desvaerre var det en smule diset, saa den var ikke helt optimal, men alligevel, WAAAUUUW... Jeg kom til at taenke paa en sommerferie i Skagen, for nogle aar tilbage, hvor jeg fik mig forvildet op i et fyrtaarn og var lige ved at skide i bukserne af skraek! MOOOOOAAAAA!!! Saa Kedde, klap dig selv paa skulderen gamle ven... Blev sgu lidt smaa stolt over mig selv da jeg igen stod med begge ben solidt plantet paa den Malayiske landjord! c",)

Naa, men tilbage til overskriften, og til det jeg tidligere har reffereret til som "forbudt for mor (og maaske ogsaa Fie og mormor!)" laesning!

Altsaa, jeg andkom til Kuala Lumpur centrum omkring kl. 15.00 med bus fra lufthavnen. Blev sat af ved en eller anden tilfaeldig busstation og anede jo, af gode grunde, ikke hvor jeg var. Ved siden af stationen var der en stor graa betonbygning som, viste det sig, indeholdt et indkoebscenter. Aaaah, indkoebscenter = mennesker = taxier... Paa vej gennem centret bliver jeg antastet af en nydelig ung Malay, paa vel 25 - 27 aar. Han spoerger mig om jeg er paa vej ud af KL, eller om jeg lige er andkommet, og om han i saa fald kan hjaelpe mig med noget. Paen og hoeflig ung mand i mangt en svigermors oejne! Jeg fortaeller ham, at jeg netop er andkommet og at jeg mener at have styr paa sagerne - skal bare lige have en vogn hen til mit hotel (som jeg i forvejen havde spottet i The Lonely Planet). Han spoerger mig saa, igen meget hoefligt, hvilket hotel jeg har taenkt mog at frekventere, og da jeg fortaeller ham det slaar han armen om min skulder og fortaeller mig, at saa er der da virkelig ingrn grund til at tage en taxi. det er kun tu busstop herfra, og han vil gladeligt foelge mig paa vej. Det var satans, taenkte jeg vist for mig selv, det er virkelig nogle rare mennesker, de der malayer (i fht. vietnameserne, som jeg jo var noget traet af) lad da bare ham vise mig vej.
I bussen paa vej mod hotellet sider vi og taler sammen. Han har et aldeles udemaerket engelsk, saa der er ingen ko paa isen der. Da jeg fortaeller at jeg er fra Danmark bliver han helt stor i hovedet. Det viser sig nemlig, at hans kussine skal til Danmark, midt i december, paa noget udvekslings halloej, og arbejde paa et hospital i Kbh. Nej hvor pudsigt, ikke... (AAALLLAAAARM Kedde, AAALLLLAAAAARM, du er i Asien!) Vi talte lidt viddere om den her kussine og hendes tur til DK og det endte med, at han inviterede mig hjem til sig for at moede denne kussine og tale lidt om DK og saadan. Det fandt jeg jo da saadanset meget spaendende, saa jeg takkede paent ja, fik mig indlogeret paa hotellet og moedtes igen med ham. Men hov, nu var han ikke laengere allene, nej, nu var han sammen med sin tante og kussine, som han "tilfaeldigt" havde moedt paa Mc Donnalds. Nej hvor pudsigt, ikke... (AAALLLLLAAAARM!)
Naa, men ind i en taxi med os, og saa ellers afsted mod deres "hjem". Undervejs faar jeg hele smoeren om den syge bedstemor (jow jow, den er sgu god nok!) og om hvor syn det er for hende at hun er indlagt, og om hvor traelst det er, at de ikke har raad til at koede hende den portion blod (300$) som kan redde hendes liv (AAAAALLLLAAAAARM!)
Vi kommer, efter en koeretur paa vel omkring 30 min, saa endelig frem til det her sted, som de paastaar er deres hjem. Jeg faar serveret lidt mad og noget at drikke og sidder saa ellers bare og hyggesludrer.
Pludselig, ned af trappen, kommer han saa, "onklen", som viser sig at vaere en overordentlig rar mand, vel omkring de 55, som er utrolig gaestfri og fortaeller mig, gentagende gange, at jeg bare skal foele mig hjemme.
Han, onklen, fortaeller, at han har arbejdet paa diverse kasinoer, foerst paa et krydstogtskib, og nu paa et resort et eller andet sted, igennem de seneste 20 aar, og at han kender alle "triksene". Han skal snart pensioneres og skal derfor til at "tjaene" nogle ekstra penge, saa han stadig kan forsoerge sin familie (komen er jo paa hospitelet, og det er jo ikke gratis!) Do you play cards Chris?" Jow jow da, lidt halv tolv, Black Jack og poker bliver det da til... "Do you want me to teach you some tricks, Chris?" Jow jow da, det ville da ikke vaere saa ringe endda, saa kan jeg jo rulle drengene naar jeg kommer hjem (og vinde det tabte tilbage!!! c",) Fint, saa kom med mig, siger den rare onkel, hvor efter vi, allene, gaar ind paa hans "kontor" Han finder kort og jeatonner frem, og begynder at forklare mig, at saadan og saadan skal jeg goere, og saadan og saadan skal jeg bestemt IKKE goere. Fint nok... Nu sker der saa det, at kussinen kommer ind paa "kontoret". Han spoerger mig saa om jeg vil vide hvordan jeg kan tjene RIGTIG mange penge, ved at spille Black Jack med ham (og, viser det sig saa senere) kussinen. AAAAALLLLAAAAARM, Kedde, AAAAALLLLAAAAARM. Hvorfor i alverden skulle han foraere mig, en dum Dansker, penge - asiaterne plejer jo at tage dem fra mig i stedet!) Men hvor om alt er, saa er vi jo igang med kortene, saa jeg indvilger i at se hvad det nu er for noget. Han forklarer mig saa hvordan man (laes jeg!) kan spille sammen med dealeren (ham) og at han saa, ved hjaelp af diverse fingertegn (som for oevrigt var et ganske snedigt system), samt ved at vise mig hvilket kort jeg vil faa naeste gang (igen et snedigt paahit) hele tiden ved om jeg kan risikere at tage endnu et kort, eller om jeg skal staa. Nu begynder det saa smadt at gaa op for mig, at vi sgu nok ikke skulle "hjem" til ham gutten jeg moedte for at spise smoerrebroed og sludre om det danske hospitalsvaesen, men nok naermere fordi de ville se om de kunne faa mig franaret nogle af mine dollars!!! Jeg sidder sgu aerlig talt og bliver lidt smaa utryg ved situationen og begynder at taenke over, hvordan jeg nu skal kunne komme derfra igen uden at fornaerme dem alt for meget...
Det lysner dog en smule da han siger, at nu har jeg vist styr paa systemet, saa nu tager vi lige en lille pause, hvor efter han forlader rummet. Straalende, taenker jeg. Saa simulerer jeg sgu lige noget "jeg-bliver-altsaa-noedt-til-at-smutte-nu, min-pudel-skal-vandes" halloej over for hende kussinen, og saa tager jeg benene paa nakken og loeber det bedste jeg har laert. Desvaerre var den rare "onkel" ikke vaek laengere end halvandet minut. Ind paa "kontoret" traedder han, stor smilende, med sin telefon i haanden. Han fortaeller mig saa, at han, i gaar aftes, havde vaeret dealer paa et spil Black Jack nede i byen. I det her spil, var der en enke fra Borneo (nu gik det da for alvor op for mig, at jeg vist havde faaet mig forvildet ud hvor jeg, naesten, ikke kunne bunde) som havde vundet 50.000$. Kotumen er saa aabenbart, at dealeren skal have 5 % i kommission, hvilket altsaa ville svare til 2.500 $, men den gode enke gav ham kun 1.200 $! Enken havde netop ringet ham op og ville have et nyt spil op at staa. Han ville saa, at jeg skulle spille med og saa skulle vi sammen, vha. de triks han netop havde laert mig, rulle den her enke frue, som jo altsaa havde snydt ham for 1.300 $ aftenen for inden. Jeg skulle ikke selv have paenge op af lommen, sagde han, og op af pottemaanen flaaede han 2.000 $ som han saa rakte over til mig og som jeg saa skulle bruge som indskud til det her spil!!!!!!!!!!
Aldrig foer har jeg foelt mig saa lille bitte og allene i verden som i det oejeblik hvor han raekker mig pengene. For hvad faen skulle jeg sige, jeg mener, jeg ville sgu ikke have hans penge, og da slet ikke deltage i et lyssky spil poker paa et eller andet halv snusket hotelvaerelse nede i byen, men samtidig, foelte jeg, skulle jeg jo ogsaa vaere noget saa varsom med ikke at traede den her mand over taerene, for han havde jo tydeligvis den opfattelse, at jeg helt klart var med paa loejerne, og nu havde han jo lige laert mig de her tricks...
Efter at have gennemgaaet noget naert alle taenkelige undskyldninger i hovedet mindst 100 gange, paa 4 sekunder, valgte jeg at spille ud med det, som jeg, apropos situationen jeg sad i, mente var mit bedste kort, nemlig "det-toer-jeg-altsaa-ikke-deltage-i" kortet. Og det er jo i og for sig ogsaa den skindbarlige sandhed, for med min spaendings taerskel i mente, ville jeg, allerede inden spillet var gaaet igang, vaere saa nervoes, at jeg hverken ville kunne gaa eller staa, og saa er var pengene jo ligesom tabt paa forhaand, det kunne han vel nok forstaa???!!!
Han blev, mildt sagt, noget lang i hovedet da jeg afslog denne fantastiske mulighed for at tjene en hulens masse dollars paa no time, og han forstod det slet ikke. Han mente jo, og det sagde han sgu til mig, gjorde han, at han gjorde mig en kaempe tjeneste, da jeg jo havde fortalt ham, at jeg havde sagt mit job op hjemme i DK og da han jo vidste, at det var dyrt at rejse. Hoer lige her mester, der er sguda ingen, og da slet ikke i syd-oest Asien, der foraerer en vildt fremmed mand 25.000 $ bare for at vaere venlig mod ham. Hvis de her penge virkelig var saa let tjente, hvorfor tager du saa ikke bare sin nevoe med til det her spil, saa kan I da koebe blod i tankvognevis!!!
Det sagde jeg naturligvis ikke til ham!!! Efter at have afslaaet hans tilbud 5 gange, pakkede han kort og jeatonner sammen, fortalte mig at jeg maatte undskylde hvis han havde spildt min tid, og vaek var han, og jeg saa ham sgu ikke igen!
Her efter gik jeg igen ud i stuen, havde vel vaeret "paa kursus" et par timer, men min "ven", tanten og kussinen, opfoerte sig som om intet var hendt. De spurgte mig straks om de skulle koere mig tilbage til byen, vi havde paa vej der ud aftalt, at jeg bare skulle smides af ved The Petronas Twin Towers, hvilket jeg takkede mange gange ja til.
Paa vej tilbage til down town begyndte de saa igen at fable om det her blod til bedste, og spurgte mig, hvor meget blod koster i DK! Jamen for sevan kaere venner, blod er sgu da ikke noget man saadan bare lige koeber i DK "To spandske, to haandvaerkere, en froesnapper, Berlingeren, 20 Prince, og saa lige halvanden liter blod, tak" "Saa gerne, fem femoghaaaaaaaaaalvfems C",)
"Maby you donate monney for blod to grandmother - you will always feel good in your heart" Yes yes taenkte jeg, den er sgu god med dig. Jeg stak dem 100 penge, takkede mange gange for deres "gaestfrihed", oenskede grandmother all my best, og skyndte mig vaek...
Jeg fandt en baenk i parken, nede foran TPTT, satte mig og noed smagen af amerikansk tobak - vel noget der ligner 3 cigaretter i 10 hiv! Powha lille Kedde, den foeltes sgu ikke rar... Men saa igen, det eneste jeg havde gjort var at tage imod en venlig mands invitation til at komme ind i hans hjem, og hvis man nu ikke engang kan goere det laengere...

Dengang da jeg, naesten, kom i kloerene paa den Malayiske mafia......

Det var alt for nu. Lader hoere fra mig igen naar der staar Singapore paa programmen (vel d. 20. nov vil jeg tro)
Haaber ogsaa at I giver lyd fra jer i mellemtiden - behoever jo ikke vaere de store prangende nyheder, bare saadan lidt loest og fast, det er rigeligt til at glaedes undertegnede.

Hav det rigtig godt saa laenge. Pas godt paa jer selv og hinanden.

Kedde "twentyone" Ae mand