Halloej alle zu sammen.

Saa er jeg naaet til Beijing, og dermed til den absolut sidste del af min fantastiske tur.
Gruppen jeg har rejst gennem Kina sammen med er nu igen spredt for alle vinde og jeg har 6 dage at goere godt med, inden det igen gaar retur til DK.
Vi startede vores tur i Shanghai, hvorfra vi tog en lokal bus til Xitang, som ligger ca. 200km syd/vest for Shanghai.
Xitang er en lille hyggelig kanal by, lidt ligesom Suzhou, (som jeg besoegte sammen med familien Boesen, og som jeg har fortalt om i en beretning andet steds) men som stadig fremstaar som da husene omkring kanalerne blev bygget for mere end 300 aar siden. RIgtig hyggeligt. Hvis nogen har set Mission Impossible 3, saa er de scener, hvor Tom Cruice fiser rundt i en midaldrende kanalby, optaget i netop Xitang.
Efter besoeget i Xitang skulle vi tilbage til Shanghai, hvorfra vi skulle med nattoget til Xi'an samme eftermiddag. Der var bare lige det ved det, at kalenderen skrev 1. maj, hvilket er en helligdag i Kina, og da man tilmed havde faaet en fridag dagen efter (fredag) (mod til gengeld at arbejde den foelgende soendag!)var der KAOS alle vegne vi kom frem. Aldrig har jeg set saa menge mennesker i trafikken paa en gang. Bus- og togstationer var fyldte til bristepunktet, og al offentlig transport var forsinket. Noget af en proevelse for saadan ef flok forvente vesterlaendinge, men egentlig en meget sjov oplevelse.

Hend ad aftenstide, i toget paa vej mod Xi'an, var vi tre gutter der ville slaa et smut omkring bar vognen for at proviantere den i Kina saa afholdte Tsindao Beer. Paa vej fra vores egen vogn og til bar vognen stoeder vi saa paa en fyr (vesterlaending), som sad mutters allene og laeste. Vi aftalte indbyrdes, at hvis vi kunne faa fingrene i noget lokal humle i bar vognen, saa ville vi koebe rigeligt og invitere gutten paa en omgang. Vi fandt frem til baren og fik koebt vores oeller, men der var saa overfyldt at vi besluttede os for at gaa tilbage til den vogn hvor vi havde set ham gutten, og saa slaa os ned i koridoren mellem to vogne. Og som sagt saa gjort, og saadan gik det til at vi moedte Phillipo fra Serbien, som var paa vej gennem Kine ene mand, hvilket sandt for dyden kraever rygrad, for kommer man uden for de rigtig store byer i kinas land, saa er det at finde et engelsk talende menneske svaerre end at manoevrere en supertanker gennem Gammelaaen!

Vel ankommet til Xi'an var dagens foerste mission at finde et sted hvor vi kunne faa noget ordentlig morgenmad. Kineserne spiser normalt ris og nudler til morgenmad, saa stor var glaeden da vores rejseleder gennede os hend et sted der serverede vestlig morgenmad. Det skal da heller ikke vaere noogen hemmelighed, at jeg vist bestilte - og fortaerede, baade en gang american breakfast, samt en lidt mere europaeisk en med yoghurt, musli og frugt + 4 stykker toast broed c",) Det var bar dejli...

Dagen i Xi'an blev fordrevet med sightseeing + en 14km cykeltur paa bymuren, som omkranser den gamle bydel (mange byer i det gamle Kina var omkransede af en saadan mur, men desvaerre er det de faerreste steder murene stadig er intakte).
Dag 2 i Xi'an boed paa en udflugt til den respektindgydende haer af terrakottakrigere med roedder tilbage til grundlaeggelsen af det kinesiske kejserdoemme. Her blev Zhou dynastiet grundlagt. Det stammer tilbage fra det 11. aarhundrede f.Kr., og blev efterfulgt af Qin staten, som samlede landet og lagde navn til ordet Kina. Det var ligeledes her Silkevejen begyndte og dannede forbindelse fra Kina til det csntrale Asien og Europa.
I 1974 fandt nogle boender, der var ved at grave en broend, nogle menneske- og hestefigurer i naturlig stoerelse, og siden da har diverse udgravninger afdaekket en haer paa intet mindre end 7.000 terrakotte soldater, samt jeg-ved-ikke-hvor-mange heste. Utroligt imponerede syn skal jeg lige hilse at sige.
Terracotta haeren blev fremstillet til at beskytte den foerste kinesiske kejser, Qin Shi Huangdi i hans doedsrige. Terracotta haeren er en del af kejserens gravplads. Selve graven er ikke blevet udgravet, men man mener at graven skulle vaere udfoert som en mini udgave af hele Kina, som er beliggende under den 47 meter hoeje gravhoej. Selve gravpladsen skulle vaere saa stor, at hvis man ville udgrave den maatte man flytte hele 12 landsbyer og lige saa mange fabrikker fra omraadet.
Flere hundredetusinder tvangsarbejdere brugte 36 aar paa at bygge graven, som kejseren som 13 aarig!!! beordrede opfoert. Ifoelge historiske optegnelser skal loftet i graven vaere fyldt med juveler, der skal symbolisere himlen, og kviksoelv blev pumpet ind for at illusionere flydende floder. Om det bare er en god roeverhistorie maa vel vaere op til den enkelte at afgoere, men faktum er, at de kinesiske kejsere op gennem tiderne har budt befolkningen helt og aldeles absurte og umenneskelige tvangsarbejdsopgaver for at bygge diverse paladser og gravpladser der skulle sikre deres eftermaele, samt, at jordproever fra omraadet faktisk har vist et unormalt stort indhold af kviksoelv.
Mit bud er, at der som nok skal vaere noget om snakken...

Inden afgang fra Xi'an var vi ude at spise, hvilket foregaar paa aegte kinesisk omkring et stort rundt bord med en stor rund glasplade, der kan dreje rundt, i midten. Man bestiller saa en hal masse forskellige retter (som regel mellem 10 og 15) som bliver placeret paa pladen og saa er det ellers bare med at tage for sig af retterne. Mangler man noget som staar paa "den anden side" af bordet drejer man bare pladen.
Denne aften i Xi'an skulle vise sig at byde paa turens hidtil bedste maaltid og tilmed til den suveraent billigste pris - 15 yuan pro persona (10,5 danske kroner!!!)
Efter maaltidet gik "The Beerteam", som vores rejseleder af uvisse aarsager valgte at doebe vores lille klikke (min vaerelseskammerat Danni fra Leeds i England, Bradley fra Cairns i Australien, samt undertegnede) paa jegt efter proviant til aftenens togtur, som skulle foere os fra Xi'an til Pingyao (11 timer i nattog).
Vi endte foran en af de her hul-i-muren kiosker, som ligger alle steder her nede. Vi koebte 9 oel hver (a 600 ml, og ganske udemaerkede skal jeg hilse at sige) og jeg en pakke udemaerkede cigaretter, og jeg kom af med den svimlende sum af 28 yuan (rundt regnet 20 danske kr!!!). Saa var vi klar til togturen!
Vi sad og hyggenykkede i vores tildelte luk-af-er (et luk-af bestaar af 6 sengepladser) til en times tid efter lysene i vognen var blevet slukket (kl 22.00) hvorefter vi maatte finde et andet egnet opholdssted.
Vi fandt, igen, en koridor, hvor vi slog os ned, klods op af en varmtvandsbeholder.
I togene i Kina er der en stor tank med kogende vand, hvor fra man tapper vand til sine nudler (hvis man da ellers er til den slags). Normalt er de el - opvarmede, men i dette tog, som oejensynligt var af aeldre dato, blev vandet opvarmet af en kul drevet fyr! Paa den ene side af paa- og afstigningsdoeren var fyret/varmtvandsbeholderen, paa den anden side rummet hvor de opbevarede kullene. En gang hver halve time kon vognens stewardesse saa og fyldte mere kul paa ovnen. Hun tabte undertiden halvdelen af kullene paa gulvet, hvorefter hun saa skovlede de stoerste stykker tilbage i fyret. Man kan vel godt forestille sig hvor beskidt der var i den bette koridor, men ikke desto mindre fik vi det meste af natten til at gaa, siddende der paa det moeg beskidte gulv, mellem kulstoev- og skovle, af- og paastigende passagerer, samt den, foroevrigt rigtige venlige, stewardesse, som smilende kiggede forbi hver halve time for at fyre op. Steem up, steem up...

Pga. nattens hyggerier i kul koridoren paa toget, var vi noget matte i blikket da vi naaede frem til Pingyao( kl 05.30), saa vi indledte dagen med en velfortjent morfar (middagslur) inden vi begav os ud i byens smaa hyggelige gader.
Jeg bliver lige noedt til at vende tilbage til vores hotel, for vi blev indlogeret paa et bette hotel, som var beliggende for enden af en bette sti, som gik fra en lille gyde, som gik fra en lille vej, som gik fra en lidt stoerre vej osv., og som man ALDRIG selv ville have vaeret istand til at spotte, hvis man altsaa ellers havde rejst paa egen haand. Og se, dette lille hotel, det var virkelig hyggeligt, i rigtig gammel kinesisk stil (ja, det var hele byen nu egentlig, saa ud som man forestiller sig gammel kinesisk arkitektur, og saa var det midt-ude-i-ingenting!), men det var ikke det bedste ved dette lille hyggelige sted. Nej, det bedste, det var sengene. Kinesiske senge er MEGET haarde at ligge paa (men det venner man sig nu egentlig hurtigt til) og det var denne jo saa natullervis ogsaa, men denne seng, den var lige saa stor som 3 almindelige senge - 2 meter bred og 6 meter lang. VERDENSKLASSE... Saa selv om jeg skulle dele seng med en komplet fremmed (paa de andre hoteller har vi haft hver vores almindelige seng) var det paa ingen maade et problem. Sengen var den saa stor, at da vi sagde paent godnat var det lige foer vi var noedt til at goere det pr sms for at vaere sikre paa at budskabet naaede frem til modtageren...

Dagen efter gik turen videre mod Beijing, men inden vi satte os paa toget havde vi en 3 timers bustur til Taiyuan, hvor fra toget gik. Busturen var noget af det mest skraemmende jeg laenge har oplevet. I Kina er trafikken mere eller mindre anarkistisk, og bussens chauffoer maa saa have vaeret baneboss i det spil. Man dytter og baatter, koerer over for roedt, overhaler inden om - ogsaa i noedsporet, og overhaler i sving med blinde vinkler. Man soerger i det hele taget blot for at man selv kommer frem, og saa skidt med alt andet.
Naa, men frem kom vi da, og hvilket sted. Taiyuan er ikke et sted tourister normalt tager hen, da der ikke er meget at give sig til. Det er i bund og grund bare en enormt stor industri by, moeg beskidt, stoevet og ulaekkert og forurenet alle vegne. Men da vi skulle vente smaa 4 timer paa toget begav vi os lidt rundt i gaderne omkring stationen. Overalt hvor vi kom frem var det som om alt ting gik fuldstendig istaa. Mange af de lokale havde tydeligvis aldrig set en hvid mand foer. Moedre fandt deres boern frem fra diverse baglokaler og naermest skubbede dem hend i naerheden af os for at de skulle se os (de fleste af ungerne blev noget bange og stak i et hoejt og hjertensskaerende hyl ved synet af os), taxi chauffoere glemte alt om taxier og blev holdende i lyskrydsene laenge efter der var blevet groent, og gadesaelgerne glaemte alt om at tilbyde os alt deres ragelse og bare gloede.
Det var virkelig en syrealistisk oplevelse. Vi havde tidligere oplevet noget der mindede om det paa diverse banegaarde (et sted, fortalte vores rejseleder os, var der en fyr der, ved synet af os, greb sin telefon, ringede til en ven og sagde til ham, at han skulle skynde sig at komme, for han stod foran et "western monument"!), men her gloede folk paa os, helt uhaemmet, som om de havde set en ko med 8 patter.
Vi kom dog paa toget, en tur som denne gang forloeb noget mere stille og roligt end den forrige, og ankom til Beijing kl 07.30 naeste morgen.

Diverse beretninger fra Beijing, her i blandt et helt fantastisk 14km langt trek paa Den Kinesiske Mur vil jeg kede jer med i min naeste (og formodentlig sidste!) beretning.

EEEEEEEEEEBEEEEEEEE G, EEEEEEEEEEBEEEEEEEE G, EEEEEEEEEEBEEEEEEEE G, EEEEEEEEEEBEEEEEEEE G, EEEEEEEEEEBEEEEEEEE G, EEEEEEEEEEBEEEEEEEE G-E c",)

Og hey knajte, tak for jeres mail ang weekenden d. 24. og 25. - det glaeder jeg mig ubeskriveligt meget til. Lyder rigtig hyggeligt.

Haaber fortsat at I alle trives og har det godt og at i husker at passe godt paa jer selv og hinanden.

Vi ses snart.

Onkel Kedde.