Kære alle sammen.
Så er mine dage i Shanghai talte for denne gang, og det er tid til at sige pænt farvel, og 1000 1000 tak til Maud, Lasse, samt ikke mindst min lille øjesten Silje, for en fantastisk måned i deres selskab.
Det har været ubeskriveligt dejligt at jeg har haft mulighed for at være her og tilbringe en masse dejlig kvalitetstid i familiens skød. Kommer godt nok til at savne Silje - pigen (og naturligvis også hendes forældre), men heldigvis er der kun knap to måneder til de kommer på besøg i Dk, så det bør være til at overleve.
I sidste uge var Lasse på besøg hos nogle verfter længere oppe nord på, hvor jeg gjorde ham selskab og tullede rundt og legede rigtig tourist, imens han passede sit arbejde.
Vi startede i byen Yantai, som ligger 5 kvarters flyvning nord for Shanghai.
Det er ikke fordi der er det store at berette fra Yantai. Byen, 650.000 indbyggere, var et beskidt, nedslidt og intetsigende hul i jorden. Heldigvis tog vi dog videre allerede samme eftermiddag, så det var til at bære over med.
I Yantai hoppede vi i en vogn, som skulle transportere os de ca. 300km sydpå til byen Tsingtao (1,5 mio indbyggere), som viste sig at være en rigtig dejlig og indbydende by at besøge.
Taxachauføren, som kørte os fra Yantai til Tsingtao, havde klart givet indtryk af, at han udemærket vidste hvor vores hotel i Tsingtao var beliggende, så det burde jo være en smal sag, uden de store svingerner, men det skulle hurtigt vise sig at han ikke ville være istand til at navigere rundt i en telefombox!
Turen til Tsingtao gik i og for sig ganske fint, men så startede problemerne. På hvert andet gadehjørne måtte han holde ind og spørge om retning til vores hotel, men på trods af 5 - 6 kortere ophold med rådslagning med lokale indbyggere, lykkes det ham aldrig at finde vores destination. Efter halvanden times formålsløs tøffen rundt i Tsingtao var vi (Lasse og jeg) ved at være godt frustrerede. Helt galt blev det så, da en ældre herre pludselig satte sig ind på forsædet og begyndte at tale med chaufutten - og fandme om så ikke vi satte igang og kørte videre, nu 3 passagerer istedet for to! Hvad fanden var nu det for noget???!!! Vi blev dog enige om, at Hr. X måske bare kørte med for at vise vej, og så ville det jo i og for sig være ok. Men nej! Det endte med, at vi blot kørte ham hjem, hvorefter vi så fortsatte formålsløst rundt i byens gader!!! Underlig oplevelse, men sikkert typisk kinesisk!!!
Det endte med at vi stoppede den vildfarne chaufut, fok ham betalt og takkede pænt af, hvorefter vi så prejede en lokal taxa som kørte os direkte til hotellet.
Vi fik os indlogeret og gik ud for at finde os noget at spise. Herefter gik det, med en lille indlagt sightseeing langs havnepromenaden, hjem på hotellet igen. Kl var efterhånden blevet kvart over halvt sent og det havde været en lang dag, så vi var grydeklar begge to.
Et kvarter efter at vi havde lagt os på skjoldet ringede vores telefon så. "Hallo!" En kvindestemme høvlede en masse kinesisk xhing xhang xhask af, som jeg naturligvis ikke forstod en daddel af. "In english, please..." Pause... "Massachi", lød det nu på engelsk... "What - massachi!", vi havde sgu ikke bestilt nogen massage! "Yes, werry butyfull girl..." WHAT!!!!!!
Det er åbenbart kotume, at man visse steder i Kina tilbyder hotellets gæster massage ud på de små timer, men vores batterier var helt og aldeles flade, så vi afslog pænt c",)
Næste morgen drog Lasse afsted til dagens første møder, mens jeg begav mig på sightseeing. Først gik det ned mod havnen. Tsingtao skal være vært for de olympiske sejlsportsdiscipliner, så jeg ville se om jeg kunne komme et smut ind og se anlægene og måske den olympiske landsby, hvor deltagerne skal bo.
Dat kunne godt lade sig gøre, men det krævede et sádgangstegn, og dette adgangstegn var der naturligvis ingen der var i stand til at forklare mig hvor jeg kunne erhverve, så jeg måtte, slukøret, forlade stedet igen. Fik dog luret lidt ind på området, som for en stor dels vedkommende (her godt 3 måneder inden legene åbnes) stadig lignede en stor byggeplads! Men de er jo effektive de små kinesere, så mon ikke de nok skal nå at blive færdige til tiden...
Her efter gik turen ned i den gamle bydel, som er præget af tysk arkitektur! Tyskland havde, engang i 1800 hvidkål, råderet over visse områder i Kina - bla. Tsingtao, som stadig bærer præg af deres tidligere tilstædeværelse.
Den gamle bydel er forholdsvis nedslidt, men komfort og luxus er ikke noget den almindelige kineser værdsætter, så på trods af de (efter vores standard) kummerlige forhold, var der et leben og rend i de små gader. Over alt var der boder hvorfra de lokale solgte ud af alt, lige fra kød og fisk (som blot ligger fremme på et gammel træbord eller hænger på en halvrusten kødkrog), over kryderier og grøntsager, til kinesisk "fastfood" og almindeligt ragelse. Det var et suverænt hyggeligt sted, hvor man konstant blev bombarderet med madvarer, kryderier og grøntsager, i alle regnbuens farver, samt kom hele lugtspektret igennem, lige fra halvtrådden, ugegamle madvare, over fersk kød og fisk, til alverdens spændende kryderier og gråntsager. Klasse sted...
Det var nu ved at være ud på eftermiddagen, og turen tilbage til hotellet foregik langs havneprommenaden, hvor jeg, bla. støde på flere eksempler på kinesernes totale mangel på dyrevelfærd.
Flere forskellige steder sad der folk og solgte skilpader. Enhver ved jo, at sådanne skabninger trives og har det aller bedst i vand. Det ser kineserne imidlertid stort på, så man putter dem bare i nogle små plastik kasser og lader dem stå og gasse i solen en helt lang dag, uden hensyntagen til deres velbefindende. Halvdelen er mere døde end levende, men det syntes ikke at bekymre hverken sælgere eller købere synderligt.
Fra andre små boder solgte man guldfisk i nøgleringe!!!!! Jeps, den er god nok. To stk vaske ægte, spræl levende guldfisk i et gennemsigtigt plastikhjerte, med vel omkring halvanden decilitter vand i, og så en bette nøglering så man kan hænge dem i op hvor man lyster. Har aldrig i mine skabte dage set noget lignende. Æ var stinkendes tosse, æ var gald æ var vild...
Samme aften var jeg et smut ude og smage den lokale bryg, Tsingtao Beer, som jeg da lige indskudt kan oplyse om er ganske udemærket.
Jeg løb ud på aftenen på tre venner, en sydafrikansk fyr og hans engelske kæreste, samt deres canadiske kammerat. Vi endte på en bette taverna, hvor vi fik noget lokal kinesisk mad, samt førnævnte bryg, og havde nogle rigtig hyggelige timer.
Efter nogen tid blev kæresteparet lige lovligt optagede af hinanden, så ham canadieren og jeg besluttede os for at tage videre ud i natten.
Nu var det bare sådan, at alt hvad der hed barer og vertshuse havde lukket, så vi besluttede os for, som man jo gør i sådanne situationer, at købe en pose pilsnere og tage hjem på hotellet og hygge os med dem.
Og netop hygge, det var i høj grad hvad min nye van havde i tankerne, for da vi havde været på hotellet i vel en lille halv time, valgte han at delagtiggøre mig i hans sexuelle observans; bøsse! Og hvis jeg havde lyst ville han være mere end glad for at yde mig diverse services udi det sexuelle (af hensyn til de mere sarte læsere skal jeg nok spare jer for detaljerne, men tillad mig at konstatere, at der var tale om "hele pakken"!!!)
Hvad skar der her!!! Igår blev vi tilbudt "massachi" af en hotel luder, i dag står der så en bøsse og tilbyder mig uforpligtende sexuelle ydelser...!!!
Jeg fik dog, venligt men bestemt, gutten forklaret, at jeg da var smiret over hans tilnermelser, men at det der bøsse noget, det sgu ikke lige er min favorit disciplin, hvilket han da også, om end noget slukøret, accepterede.
Se, det var jo, mildt sagt, en oplevelse jeg ikke lige havde forventet, og klart mere "mandehørm" end jeg havde haft i tankerne da jeg indvilligede i pilsnere på værelset, men han var sgu en meget rar fyr, og vi skal vel udvise en vis form for tollerance overfor hinandens forskelligheder, om det så drejer sig om relligion, hudfarve - ELLER sexualitet, så efter jeg havde sagt pænt nej tak til hans grasciøse tilbud, lod vi samtalen dreje over på nogle radikalt andre emner, færdiggjorde vores indkøbte øller i god ro og orden og takkede pænt og høfligt hinanden for en hyggelig aften... Farvel min ven, og better luck next time...
I går var vi på en 3 timers cruice ud til stedet hvor Huangpu floden og Yangzi floden løber sammen. GIGANTISK flod, den der Yangzi, og meget ok spændende tur.
Efter sejlturen tog vi over på Pudong siden af Huangpu floden (M og L bor på Puxi siden - xi betyder vest og dong øst!) og aflagde et besøg i Jin Mao Tower, som har et udsigtsdæk på 88. etage, 340 meter oppe. WIIIIIIII....... Det var klasse, og efterhånden har jeg besøgt så mange høje bygninger, tårne og masterer på min tur, at jeg, som Lasse så malende udtrygte det, er blevet "afhøjdeskrækiseret". Tog op i tårnet en halv time før solnedgang og var der til en lille time efter solen var gået ned, så vi fik byen, både by day og by night, fra oven.
I dag, sidst på eftermiddagen, skal jeg så mødes med den gruppe, som skal være mine rejsefæller de kommende 12 dage. Jeg har bestilt en tur med det selskab jeg rejste med i Cambodia og Vietnam, som går til Xitang (kinesiske have- oh kanal by), Xi`an (Terracotta Army + gamle Ming og Qing kejseres enorme gravpladser/mausoleumer), Pingyao (gammel by med autentisk kinesisk arkitektur - på UNESCO´s verdensnaturarv liste), samt til slut Beijing (Den Himmelske Freds Plads, Den Forbudte By, Mao´s mausoleum (historiens største psykopat. Er ved at afslutte bogen "Mao - den ukendte historie" som jeg varmt kan anbefale. Ved sgu ikke hvorfor vi ikke kender mere til ham og hans regimes brutaliteter, men faktum er, at han var værre end både Hitler og Stalin - tilsammen!!! 70 mio menneskeliv på samvittigheden, og den menige kineser aner, den dag i dag, stort set intet om de ufattelige lidelser Kammerat Mao udsatte folket for!!!), Sommerpaladset, samt, naturligvis, Den Kinesiske Mur, hvor vi kommer til at overnatte oppe i nærheden af muren, vistnok ganske primitivt, så det bliver spændende.
Håber også jeg kan få mulighed for at komme ud og se noget af de olympiske anlæg, som efterhånden må være ved at stå færdige, men desværre har jeg ikke kunne finde ud af, om det er muligt at komme ind og se de forskellige anlæg, men det må tiden jo så vise.
D. 15. maj, kl 21.50, står jeg så igen på dansk jord. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem igen, men samtidig er det sgu en underlig følelse, at det hele nu er ved at være slut, og at der allerede er gået godt 7 måneder siden jeg drog ud i verden. Så jeg føler det lidt som en ambivalent situation jeg befinder mig i, men samtidig er jeg så ovenud lykkelig for at have haft muligheden for alt det her, og for at jeg kan bære det med mig, og gøre brug af alle de oplevelser og erfaringer jeg har fået, resten af mine dage.
Prøver at komme i nerheden af en computer og aflægge et par beretninger inden jeg drager hjemover, men hvis ikke det lykkes mig, så ses vi jo, sansynligvis, lige om lidt c",)
Tag nu godt vare på jer selv og hinanden indtil vi ses igen.
Knus, kram og kys (mange kys, Fie c",)
Hra Onkel Kedde.
