Nåh, så er sommeren gået på standby og efterårets klamme hånd har så småt fedtet det ganske danske land ind i regen og rusk og temperaturer langt under udholdeligt niveau. Brrrrr...!!!
Dermed er det også ved at være op over med min længe ventede tur ud i det blå, og pakkeriet har for alvor taget fart. Når nu det er sagt, så skal jeg også lige indskyde, at det med pakkeriet, det har sgu overrumplet mig en smule. Jeg har, på ægte "Christersk vis" skubbet opstarten af pakkeriet lidt rigeligt, i den tanke, at det nu da ikke er noget der skal tage mig særlig lang tid at pakke sådan en smule bagage... Men ak lille Kedde - tsk tsk... Det går jo ikke altid som præsten prædiker, og det har jo naturligvis vist sig at være en noget større opgave end først antaget! Først er der "the basic holliday equipment" som tøj, sko og toiletsager - peace of cake! Men derefter bliver det så straks værre. Ellektronikken er et kapitel for sig. Kamera + oplader, telefon + oplader (passer de nu egentlig til elnettet i det store udland!?), ekstern harddisc til mine billeder, USB pen til homebanking, MP3 afspiller så jeg kan hygge mig med John Mogensen og Johnny Madsen når hjemveen præsser på, en pandelygte så jeg kan finde rundt i tusmørket... Jow jow!
Så var der også nogen der nævnte noget med et mosquitonæt til at sove under, og murersnor og klemmer til at hænge nettet op med - smart, det må jeg da vist også hellere få med... Og når vi nu taler sove, så skal jeg jo nok også have fat i nogle ørepropper så jeg slipper for at høre på svenskerne (hvorfor er de alle vegne?) når de kommer ALT for stive hjem på hotellet ud på morgenen... Og en ny sovepose. Og et sysæt, når nu mor ikke lige er inden for rækkevidde, det er da et must...
Så er der jo også alt det der skal nyerhverves - trekkingsko, jesussandaler, klip-klappere, strømper, underhylere, trekkingbukser, en dagsrygsæk, diverse rejsebøger + "underholdningslæsning", skiundertøj og en varm sweater (mor siger at det godt kan blive koldt om natten...)... Kroner én kroner to...
...Hva siger du, heppatittis...!!! AAARGH... VACCINE!!! Hmmm... Ja, det må jeg jo nok hellere få overstået også... Og tror i da så ikke at den rare doktormand flåede mig for 2000,- spir... 1300,- for vaccinerne og 700,- SYV HUNDREDE!!! for at se mig lide 3 x 5 minutter... Ahm ved du hvad... Og Panodiler mod "undt i æ´ styrhus", Imodim så ræsermaven kan holdes i skak (selv om man er tyk kan man godt få tynd mave!), et par penicillin kurer til at tage betendelsen når jeg har jokket på et søpindsvin, osv osv...
Erhvervelse af visum: Visum til Australien stod rejsebureauet for - dejligt bejejligende... Jeg skal ikke have visum for at komme ind i Thailand, da jeg forlader landet igen inden 30 dage. Visum til Cambodia blev erhvervet over nettet - nemt og bekvemt. Visum til Vietnam skal erhverves gennem den vietnamesiske ambassade i Danmark. Det foregår ved at man udfylder en "visa application", som sammen med ens pas + 400,-, som sendes til ambassaden. På ambassadens hjemmeside står der, at det vil tage ca 3 - 4 arbejdsdage at behandle visumansøgningen, så indenfor en uge burde pas + visum være mig i hænde - men ak... Jeg sendte ansøgningen omkring d. 15. september, og regnede derfor med at være på den sikre side. I går, 3 dage inden afrejse!, har jeg stadig ikke set hverken pas eller visum!!! Jeg ringede derfor til ambassaden for lige at høre hvor vidt min ansøgning var modtaget eller ej. Og jo, de havde sandelig modtaget min ansøgning, men de var dog lidt forbavsede over at jeg havde så travlt, for ifølge de papirer jar havde udfyldt skulle jeg jo først rejse ind i Vietnam først i november 2008!!! 2008... NEEEEEJ KEDDEEE... DO!!! "Oh no sire, i must have made a mistake, im leaving Denmark in 3 days, and I´m entering Vietnam early november THIS YEAR... I´m so sorry, but are you able to speed my application up a bit?!" For sevan Kedde, nu står du sgu med fletningerne i postkassen... Men nej, der er noget om det når folk siger, at vietnameserne er et utroligt venligt folkefærd; "dont worry Sir, i`l look at your application emediatly and return it to you this afternoon" KLASSE... Så nu går jeg og venter spændt på at posten ligger vejen forbi...!!!
Der er sgu nok at se til for en "rookie backpacker" som mig, men jeg når det nu nok alligevel...
Afgang fra Københavns Lufthavn er sat til kl 18.00. Jeg skal være i lufthavnen mindst 2 timer før afgang, så jeg hopper i at tog på Århus Banegård kl 10.54 med ankomst Københavns Lufthavn kl 14.39. Hvis du skulle have et ledigt kvarter er du velkommen til at tage opstilling på peronnen og vinke farvel (på gensyn)...