...Ristede ris med kylling og groentsager, 2$... Og saa er der rigeligt af det og det smager vidunderligt...
Da vi havde sagt paent farvel til familien vi overnattede hos, koerte vi mod kystbyen Seihanoukwill. Undervejs gjorde vi stop i hovedstaden Phnom Penh, hvor vi blev smidt af ved et gigantisk 5 etagers indkoebscenter midt i byen. Centeret var bygget med vestlige indkoebscentre som forbillede og fremstod da ogsaa som saadan ude fra, men indvendig krakelerede billedet noget. Centret var, ligesom de lokale markeder, inddelt i en maengde smaa butikker/boder, som solgte alt muligt, og alligevel ingen ting. Der var dog en internetcafè paa 2 sal, saa der gik vel noget naer et par timer med at tjekke diverse nyheder, sportsresultater, lokalaviser (Skaerbaek Avis c",) mm.
Vi spiste frokost i centrets vestligt inspirerede restaurant afdeling - pizza, hvilket for oevrigt ikke var nogen saerlig stor kulinarisk oplevelse, og drog derefter viddere mod Seihanoukwille, med ankomst kl ca. 17.00 - 8 timer i bus dèn dag, saa vi var godt moere alle sammen. Kl. 19.00 drog vi, i samlet flok, ned til stranden, hvor dagens aftensmad blev indtaget paa en restaurant beliggende naesten helt ude i vandkanten, omgivet af stearinlys og fakler, saa det lugtede naermest af Thailand igen. Eneste minus var dog et evigt rend af smaadrenge, vel naeppe mere end 8 - 12 aar, som konstant proevede at prakke os alverdens skrammel paa. Vi var dog, af vores tourleder, blevet bedt om ikke at koebe noget af alt deres ragelse. Hvis ungerne fandt ud af, at de naermesb bare kunne plukke dollarssedlerne op af lommerne paa turisterne gad de ikke det der med at gaa i skole, og det er jo ikke lige det et land som Cambodia har brug for. Saa strofen "no thanks" blev vel fyret af i omegnen af 10.000 gange paa stranden dèn aften...
Kl 21.45 drog vi viddere op i byen til en bar ejet af to engelske fyre; der var premier league i flimmerkassen c",) Saa det blev til en god taar over toersten, indtaget til premier league og poolspil. Ud paa aftenen var der dog nogle i gruppen der mente, at nu maatte det vaere tid til en dukkert, saa afsted mod stramdem det gik... Var hjemme paa hotellet kl 02.30 den aften. Godt brugt og vist temmelig beruset - mente Fie i hvert fald da jeg ringede hjem og saaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaavnede hende noget saa forfaerdeligt. Det goer jeg nu i hoej grad ogsa, men mon ikke de vaade varer havde skubbet lidt ekstra til mit melankoliske sind dèn aften..........
Dag 2 i Seihanoukwille stod paa sejlture, stranddaseri og snorkling ved 3 forskellige oer, og taenk jer, hvor vejret i Cambodia indtil den dag havde vaeret primaert overskyet, straalede solen denne fantastiske morgen fra en skyfri himmel c",) HUUURAAAAA... Var dog, stort set alle sammen, ramt af aftenens eskapader, saa det var en noget mut flok der satte sig i baaden og gled til havs.
det varede dog ikke laenge foer hummoeret var tilbare hvor det burde vaere, for det blev en fantastisk tur. Selve dykkeriet var der dog ikke saa meget ved, men de strande vi besoegte var bare saa laekre, Hvidt sand og krystal blaat vand, og saa var der ikke saerligt mange mennesker der ude, saa det var det rene paradis...
Tredie, og sidste, dag i Seihanoukwille skulle vise sig at vaere rent spild af tid. Foerst skulle vi ud og se en fiskerihavn, som viste sig at vaere et hul i jorden. Der var utroligt beskidt alle vegne - i vandkanten var dyngen af affald vel 30 - 40 cm tykt!, og saa lugtede der vaerre end en brand varm sommerdag i Esbjerg anno 1985...
Her efter blev vi fragtet ud til et vandfald, hvor vi skulle bade og slappe af. Turen derud, vel omkring et par timer, foregik paa ladet af en pickup rtuck, denne gang dog uden tag, saa der var sus i skoerterne.
Jeg havde rigtig glaedet mig til at komme ud og bade (eksponere min olympiske krop!) i dette hersens vandfald, men da vi kom der ud var der SAA beskidt. Alle vegne floed det med affald, hvilket det goer de fleste steder her til lands, men her var der dog trods alt tale om den stoerste turist attraktion i og omkring Seihanoukwille, saa man burde da mene at de har en vis interesse i at holde stedet paent og rent, men nej... Der ud over var det kongens foedselsdag, og folk havde derfor en ekstra fridag, saa der var usandsynligt mange mennesker over alt. Oev oev oev... Saa det endte med at vi laa og floed i nogle haengekoejer i et par timer eller tre, inden turen igen gik hjom over...
Dette blev desuden dagen, hvor jeg barberede mig foerste gang siden afgang fra DK! Ved ikke helt hvad det egentlig skulle goere godt for, men et eller andet inden i mig, min indre vildmand vel sagtens, mente at det altsaa lige skulle afproeves, saa saadan blev det. Fik dog bagefter at vide (fra flere sider), at det nu nok var mere mig uden skaeget, men hva, nu er det da afproevet...
Dagens aftensmaaltid blev indteget paa en reastaurant der gik under det lident flatterende navn Snake Hous! Der var dog ikke slanger paa menuen, men over alt i restauranten var der terrarier med alverdens forskelligartede slanger. Lidt en underlig kulisse at indtage et maaltid i, men stadet var af vestlig standard, rent og paent, saa alt i alt var det egentlig rigtig hyggeligt.
Da menukortene blev delt rundt viste det sig daelen dullemig at der var krokkodille paa menuen, og dersom jeg endnu aldrig havde smagt krokkodille, og jeg jo hidtil har vaeret enddog meget liberal i mit valg af maaltider, ja saa var der jo ikke saa meget tilbage at taenke over.
Flere af de andre i gruppen havde tidligere smagt krokkodille og de kunne alle varmt anbefale det, saa jeg bestilte en gang meget lidt krydret krok med dampede ris og groentsager.
Jeg sad saa der og glaedede mig til at saette taenderne i et stk. krokkodillesteak, og stor var min skuffelse da ogsaa, da de kom ind med noget der naermest maa betegnes som en sammenkogt ret med smaa stykker koed i. Retten var vildt staerk (spicy mad er ikke lige mig...) og koedet bestod hovedsageligt af fedt, skind og brusk!!! Men ak, der var ikke noget at stille op. I foelge tjeneren var retten, ganske som jeg havde bestilt, meget lidt krydret (fandme godt jeg isaa kke havde bestilt en normalt krydret ret...) og koedet var praecist som de plejede at servere det... Da var det saa at den rejsende Onkel Kedde pustede sig lidt op og proevede at belaere dem lidt om kvaliteten af godt, og for oevrigt rigtigt dyrt, koed, samt om service og kundetaekke, men det hjalp anturligvis ikke en boenne. Jeg havde to valg; endten kunne jeg spise det som det var og ellers kunne jeg lade det staa... Tror det roeg ud af mine oerer da jeg betalte regningen...
I gaar ankom vi til Phnom Penh, hvor vi skal blive et par dage inden turen gaar mod Vietnam.
Kl 14.00 blev vi samlet op af en minnibus og en lokal guide, som skulle berette om det tidligere styre, Khme Rouge (De Roede Khmeer) og om deres redselsregime, som ikke skyede nogle midler overfor det folk som kort tid forinden havde hjulpet dem til magten.
Turen startede i et faengsel (i dag Genesei Museum) som regimet brugte til at afhoere og torturere deres "modstandere"(laes; deres eget folk, hvis eneste forbrydelse bestod i at de havde en eller anden form for uddannelse, talte et fremmed sprog, eller bar briller. Hvis folk var bare en lille smule intelektuelle var regimet bange for at de paa et tidspunkt skulle goere oproer, saa de maatte altsaa rydes af vejen) indtil de endten indroemmede at ja, "jeg modarbejder regimet" eller, hvis de naegtede at indroemme, blev tortureret til doede. I alt blev over 17.000 cambodianere aresteret og foert igennem dette faengsel - 7 kom ud i live!!!
Efter dette grusomme besoeg satte vi kursen mod The Killing Fields, som skulle vise sig at vaere endnu en rystende oplevelse!
The Killing Fields er stedet hvor regimet, efter de havde faaet folk til at "indroemme" at de modarbejdede dèt, foerte folk ud og henrettede dem. Folk havde bind for oejnene, blev bundet paa haender og foedder, tvunget til at knaele foran en massegrav, og blev saa slaaet i baghovedet med en kaep, eller, de der var mere "heldige" fik halsen skaaret over med et palmeblad (den foerste meter af et palmeblad har barberblads skarpe savtakker). Det var nemlig sjaeldent at folk doede af et slag med en kaep, men de blev alligevel skubbet ned i graven og blev saaledes begravet levende!!!!!
I alt er der fundet 139 massegrave i omraadet, hvoraf de 86 er blevet udgravet. De resterende grave forbliver uberoerte.
Da man i sin tid foretog disse udgravninger gik man ret haardhaendet til vaerks. Udgravningerne blev foretaget med hakker og skovle, og man samlede kun de stoerste knogler samt kranier sammen. Resten fik lov at blive liggende i jorden, og overalt i omraadet stikker der toejrester, knoglerester (ofte hele knogler) og taender op af jorden. man gaar altsaa, bogstavelig talt, i resterne af disse massegrave!!!!!!!!!!
De stoerre knogler samt kranier er i dag udstillet i et "Memorial Tower" i omraadet, som fungerer som et sidste hvilested for disse stakkels mennesker. Det virker utroligt bizzart at staa der og se paa dette taarn, med glasvaegge hele vejen rundt, som indeholder de jordiske rester af mere end 1000 maend kvinder og boern som alle blev slagtet af deres egen regering, helt og aldeles uden grund.
I de 3 aar, 8 maaneder og 20 dage Khme Rouge var ved magten draebte de omkring 1,7 millioner cambodianere, mens yderligere 1 million sultede ihjel eller doede af diverse sygdomme.
Pol Pot (forkortelse for Pollitical Pottential!!!!!) var meget forgabt i den kinesiske kommunisme, og hans maal med Cambodia var at udryde hele landets befolkning, minus 200.00 boender/arbejdere. Alle landets rigdomme, af en hver art, skulle indlemmes i Folkerepublikken Kina, som for oevrigt var fuldt ud viddende om hvad der foregik i landet.
Saa vidt gik det trods alt ikke, men regimet naaede dog at faa gjort kaal paa ca. halvdelen af landets befolkning, paa davaerende tidspunkt - langt de fleste med en eller anden form for uddannelse bag sig.
Da vi gik rundt der ude i markerne, hvor saa utrolig mange mennesker har mistet livet, var det saa at jeg for 2. gang paa under en uge, henvendte mig til de hoejere magter. Jeg gik, lidt soervmodigt, rundt, saadan lidt for mig selv, og taenkte paa alle de grusomheder som vi mennesker ind i mellem udsaetter hinanden for, da jeg, lige dèr foran mig paa stien, saa en tand stikke op af jorden. Jeg ved endnu ikke hvad det var der gjorde det, for inderst inde finder jeg det meget frastoedende, det dèr med doede mennesker - og specielt resterne af dem, men i hvert fald samlede jeg den her tand op! Det virkede maaske bare for usselt for mig, at resterne af det her menneske skulle ligge lige dèr, hvor tusinder af nysgaerrige turister hver dag trasker rundt...
Jeg tog tanden og gik hend til resterne af en udgravet massegrav, der stadig staar som et gabende, vandfyldt, og tomt hul i jorden, praecist som den dag, for 30 aar siden, hvor den forest blev gravet, dernest fyldt med disse mere eller mindre ombragte kroppe og endelig fyldt med jord igen. Jeg vendte oejnene mod himlen, lukkede dem, knugede tanden i min haand, og bedte til, hvem der oppe der saa ellers ville lytte til det, om at grusomheder som disse ALDRIG mere maa finde sted. Ikke her og ikke noget andet sted saa laenge menneskeheden eksisterer, hvor efter jeg smed tanden i vandet. Fred vaere med dig kaere ven...
Se DÈT kaere venner, det var en historie fra den virkelige verden og uden tvivl den staerkeste, grusomste og mest roerende oplevelse i mit liv. Lad os alle sammen hjaelpe til med at forhindre at noget lignende NOGENSINDE vil kunne finde sted igen...
Ellers haaber jeg at alt gaar som det skal hjemme i DK. Er glad for at hoere at det gaar godt med den lille P, P (taenk at skulle skrive saadan noget, den lille P!!!). Hvad med jer andre og jeres gravide koner/karester???
Og for oevrigt P, mange tak for de, yderst brugbare og meget oplysende, links du saa venligt vedhaeftede din seneste hilsen. Har allerede haft stor nytte af dem...
Og ang rotten, saa smagte det sgu egentlig bare af kyllingekoed, men er det ikke saadan alt koed, som man smager for foerste gang saetter taenderne i, smager. Har bla hoert at menneskekoed ogsaa skulle smage af kylling, men det tror jeg nu at jeg springer over, i hvert fald indtil videre!!!
Jeg saa da for oevrigt lige at juleoellen kommer paa gaden paa fredag. Goer det nu ikke for galt drenge, og saa alligevel, snup et par stykker for mig. Staar den mon paa abefest paa Skjoeldhoej, eller traekker midtbyen og Kurts Mor mere??? Glaeder mig til at hoere en beretning fra aftenens eskapader...
Kaere venner, jeg vil slutte for denne gang. Vender tilbage naar vi er kommet til Vietnam.
Moes moes, hilsner, kram, knus, kys og klap i ae maasse (I ved selv hvad der er til hvem!)
Den rejsende Onkel Kedde.
Tja, saadan ser jeg altsaa ud efter ikke at have barberet mig i en lille maaned...
Only in: Cambodia... Zoom ind paa skiltet i midten...
En af de strande vi besoegte paa vores sejl/snorkel tur... Der var fandme laekkert...
Som teksten siger... Soldaterne tog boernene i foedderne og smadrede dem mod dette trae, hvorefter de blev smidt i den samme grav som deres moedre sekunder efter havnede i.
Var der èn i en familie der blev "afsloeret" som intelektuel draebte regimet HELE familien - olding som baby...
Toej og knoglerester laa spredt overalt...
Ogsaa udlaendinge maatte lade livet ved Killing Fields...
Memorial Tower ved Killing Fields. Man kan maaske lige ane alle kranierne der ligger bag glasfacaden...
Blok B i faengslet. Grunden til at der er pigtraad foransvalegangene er den simple, at de indsatte ikke skulle have mulighed for at tage sig selv af dage - den nemme loesning...
Billeder af nogle af de soldater der arbejdede i faengslet. Ofte var de kun 12 - 20 aar gamle. De arbejdede i faengslet i omkring èt aar, hvorefter de "havde set for meget" og derfor blev bragt til Killing Fields og draebt af de boern som skulle overtage deres tjans i faengslet!!!
Da vietnameserne havde jaget Khme Rouge ud af Phnom Penh og indtaget faengslet, fandt de 14 fanger pint til doede samt 7 overlevende som havde gemt sig i lokkumerne. De 14 ligger begravet hèr i gaarden foran faengselsblokkene...
