Kaere alle sammen.

Saa er det vist paa hoeje tid med endnu en opdatering af loggen.

Vi er nu kommet tilbage til Sydney efter en fantastisk, storslaaet og enestaaende tur gennem australien.
Da vi primaert har bevaeget os rundt i oedemarken - oerken, sletter osv. - altsaa langt fra alfarvej, har det ikke vaeret muligt at finde en paalidelig internetforbindelse, saa vi har foert lidt "gammeldage" dagbog og vil saa nu opdatere siden lidt efter lidt. Haaber I har taalmodighed og lyst til at ploeje jer igennem det, for der er nok at berette om!

Naa, men turen tog jo sin start i Brisbane Lufthavn, hvor min lille Fie jo skulle lande loerdag d. 30. 12. kl 06.55, saa jeg var jo troeligt troppet op og stod rank og stolt og ventede og kunne foelge med i, at nu var der kun 20 min til flyet landede, nu kon 10 min, osv osv. Og endelig landede hun saa, 15 min forsinket, men pyt, jeg taenkte, at nu gik der jo nog hoejst en halv time, saa var vi genforenet og kunne begive os ind mod byen... Men nej, saadan skulle det naturligvis ikke vaere... Sagen var nemlig den, at der, lige inden Fie`s fly landede, var kommet 6 andre fly ind, hvis passagerer jo saa naturligvis naaede tolden foerst... Saa der stod jeg, nu lidt mindre rank, og kiggede paa uendelige maengder asiatiske tourister komme vaeltende ud i ankomsthallen, den ene med mere bagege end den anden. Og ved gud hvor er de mennesker dog uselvstendige... Der stod, i ankomsthallen, mendst 75 mennesker, fra forskellige rejseselskaber, med hvert deres lille skilt og raabte og skreg hver gang der traadte en ny asiat gennem doeren. Naar saa "skilte manden/damen" havde fundet frem til nogen som rjste med deres beauro, blev de, nejende og bukkende, henvist til en anden lille nejende og bukkende mand, som saa kunne henvise dem til en tredie, som saa igen kunne henvise dem til et bestemt sted i ankomsthallen, hvor de skulle staa og vente paa at hele gruppen ville vaer samlet... Mon ikke en gruppe danskere bare havde faaet at vide i deres rejsepapirer, at de bare skulle gaa over i venstre hjoerne af ankomsthallen og vente til de blev kontaktet af en guide saa snart alle mand var vel fremme...
Men naa, endelig, halvanden time efter at vaere landet, var Fie der. Traet og udkoert efter 35 timers rejse, men fremme - og hvor var det dog dejligt at se hinanden igen. STOR velkomst c",)
En time foer Fie`s ankomst, fik jeg en opringning fra firmaet hvor vi havde bookt vores tur til Fraiser Island igennem. Turen var, pga ekstremt daarlkigt vejr i omraadet, blevet aflyst. Traelst... Det var virkelig en tur vi havde glaedet os til og som havde vaeret perfekt til at "finde sammen igen" (I ved hvad jeg mener!), men det var der jo ikke noget at goere ved... Vi har saa senere erfaret, at store dele af Quensland (delstaten hvor Fraiser ligger) naermest har vaeret i undtagelsestilstand pga ekstreme maengder regn og meget kraftig blaest, saa det var nu sikkert godt nok at turen ikke blev til noget...

Vi besluttede os for at ringe til firmaet hvor vi havde lejet vores autocamper, for at hoere, om ikke vi kunne faa bilen to dage foer planlagt, nu da Fraiser ikke blev til noget. De lovede os at ringe tilbage senere paa dagen, saa vi var noget spaendte...
Dagen tilbragte vi med nogle hyggelige gaature rundt i Brisbane, samt et besoeg paa det lokale kunstmuseum (ligner til forveksling operaen i Kbh - nogen der ved om Henning Larsen ogsaa har haft en fingermed i spildet her???) hvor der var en stor Andy Warhole saerudstilling. Det har sikkert vaeret en stor oplevelse for folk med forstand paa saadan noget (og Fie var da ogsaa noget begejstret) men for mig var det nu ikke de maerkelige billeder, eller for den sags skyld skulpturer lavet af mussefaelder eller cornflakes pakker, der var udstillingens hovedatraktion, men derimod et lille rum (vel omkring 30m2) med 6 - 8 meter til loftet, hvori der svaevede, hvad der lettest kan beskrives som soelvfarvede "hovedpuder" fyldt med helium. Tror sgu han har aedt et trip en aften, ham Andy, inden han har smidt sig paa sengen, og pludselig har han saa set sin hovedpude laette fra sengen og taenkt "FEEEED, dt er sgu go kunst det der..."
Det var lavet saaledes, at hovedpuderne var en lille my tungere end luften, saa naar man fangede en og puffede den op mod loftet gik der en go tid inden den kon ned igen. Det var utroligt flot, og det morede os meget, mig og de 20 - 25 andre boern der var tilstede i rummet...

beg efter var vi et smut i saadan en pas foto lignende automat, hvor man kunne faa taget sit billede ala de der meget beroemte Marelyn Monroe nogle med alle farverne - meget sjovt...

Efter vores tur rundt i Brisbane gik vi hjem paa vores hotel igen. Her begyndte vi saa at pakke ud - bla. en meget fin pakke til mig fra min kaere mutti. Da Fie og jeg skal i operaet (La Boheme - i aften faktisk...) havde jeg bedt mor om at give Fie noget af mit stiveste puds med (som jeg fik syet i Thailand og sendt hjem til mor (jeg var jo naeppe blevet lukket ind i operaen, det fiiine sted, ifoert mine udtraadte klip - klappere og et par knickers som efterhaanden er mere huller end stof!)). Mor havde, soed, kaerlig og dejlig som hun jo er, pakket toejet findt ind i gavepapir og lagt en lille pose hjemmelavede braendte mandler ved - hendes lille dreng skulle jo da ogsaa maerke at det har vaeret jul hjemme i DK.
Det var en utrolig soed tanke, men der er bare lige det ved det, at det er strengt ulovligt at indfoere madvarer, af NOGEN art, i Australien. Du bliver altid spurgt om du har noget af den art i bagegen naar du rejser ind i landet, og da Fie jo ikke anede,at hun havde et halvt kilo braendte mandler i bagagen, svarede hun jo troligt nej paa spoergsmaalet. HVIS tolderne nu havde tvivlet paqa hende, gennemgaaet hendes bagage og fundet mandlerne, kunne de faktisk naegte hende indrejse i landet, da hun jo havde "loejet" om indholdet af bagagen... Proev nu lige at taenke jer en ballade der saa var blevet... Men nu skete der jo heldigvis ikke noget, og mandlerne smagte HIMMELSK og var jo det eneste jeg fik der mindede, bare en lille smule om jul, saa du er mere end tilgivet kaere mutti c",)

Da vi,hend paa eftermiddagen, stadig ikke havde hoert noget fra biludlejningen, ringede jeg dem op endnu en gang, for lige at hoere om de havde fundet ud af om vi kunne faa bilen to dage foer end planlagt. Naaah ja, det havde de da helt glemt at undersoege (det var saa, skulle det vise sig, det foerste tegn paa at de ikke helt havde styr paa deres biks...) men jow, det mente de da saa ikke ville vaer noget problem, saa vi kunne bare komme ud og hente den naeste morge4n. JUBIIII... Det var sgu dejligt, for hva sevan skulle vi have bedrevet i regnvejr i Brisbane to dage yderligere...
Saa saadan blev det. Vi stod tidligt op aeste morgen og begav os ud til det sted hvor vi skulle hente bilen.
Overtagelsen var praeget noget af, at pigebarnet der udfyldte vores papirer ikke var den mest rutinerede (og nok heller ikke den mest snu!) saelger i branchen, saa hun brugte en rum tid paa at loebe rundt om sig selv, lave den ene fejl efter den anden med vores papirer, og blive godt forviret og ligne et stort spoergsmaalstegn hver gang jeg spurgte hende om dette eller hint... (Kedde kogte...)
Da hus saa endelig blev faerdig gik vi ud til bilen, hvor hun meget hurtlig viste os vidunderet (tog vel max 1 minut), hvor efter hun ragte mig nogle papirer til underskrivelse. Paa mit spoergsmaal paa hvad det var jeg skrev under paa, svarede hun at det vidste hun egentlig ikke, mn det var vist noget med bilens tilstand (ridser, buler, stenslag osv.) Jamen hoer nu lige her lille soejde, det kan jeg da ikke skrive under paa, for vi har jo da slet ikke kigget naermere paa kareten!!! Naaaaaah nej, det kunne hun da egentlig godt se, saa hun tog mig med paa en inspektionsrundtur omkring bilen (tog vel igen max 1 minut!) og mente saa, at det kunne vaere daekkende... Jeg var ved at vaere saa traet af hende at jeg egentlig bare syntes at vi skulle faa skrevet under (paa hvad det nu saa end var) og komme videre i teksten. Jeg bemaerkede dog en del stenslag paa koelerhjelm + forrude som jeg paatalte overfor hende, men hun ssvarede blot, at saadan saa alle deres biler ud og det skulle vi ikke tage os af...
Godt saa, underskrift og saa afsted. Vi kom dog ikke laengere end til det naermeste supermarked, hvor vi skulle proviantere til turen, foer end vi erfarede, at doeren i foerersiden ikke kunne laases/laases op ude fra med noeglen... Tilbage til beauroet, hvor vi bare fik at vide, at det ville de lige skrive ind i bilens papirer saa vi ikke kom til at boede for det ved afleveringen...
Naa, men SAA gik turen igang. Vi var ikke helt sikre paa hvor langt vi ville den foerste dag, men vi suste afsted og ville saa se tiden an. Det blev til i alt 688 km gennem et ret frodigt landskab, groent og flot, i en behagelig temperatur, vel omkring 25 grader, med byger nu og da. Vi havde haabet paa at stoede paa (ikke ind i!!!) en masse emu`er og kaenguro`er paa turen, men det viste sig senere, at de primaert viser sig efter moerkets frembrud (for kaenguroernes vedkommende i hvert fald), for ud paa aftenen var der flere eksemplarer af dette hoejst maerkvaerdige dyr der krydsede vejen umidelbart foran bilen - til stor jubel for Fie c",)
Vi endte dagen paa en rasteplads kl 21.00, sammen med et aeldre australsk aegtepar i en autocamper, fik lavet os en gang aftensmad i bilens lille koekken, opsumeret dagens oplevelser og indtryk og kroeb i koejen kl 22.30 og det var saa den nytaars aften...

 Dag 2 boed paa 1055 km (skulle vise sig at vaere turens laengste etape). Landskabet aendrede sig (sammen med vejret, der nu sagde omkring 32 grader og hoej solskin) til sletter og klipper, hvilket var utroligt smukt - specielt hend under aften, hvor solnedgangen over klipperne og bjergene var utroligt flot.
Dette var ogsaa dagen, hvor vi stoedte paa de foerste road trains - lastbiler med 4 - 5 anhaegere, op til 53 meter i laengden. Det er sgu lidt noget andet end naar Frode leverede et laes paerlegrus til indkoerslen paa Laerkevej... Store forhold...
Vi overnattede paa en rigtig hyggelig campingplads i byen Cloncurry, hvor vi stroeg direkte i poolen da vi naaede frem. Her efter fik vi indrettet os med vores lille campingbord med tilhoerende stole, fik lavet noget aftensmad og gik saa ellers ombord i den, til lejligheden indkoebte, australske roedvin. Paa et tidspunkt troede jeg, at varmen var ved at stige mig til hovedet, for det loed naermest som om de ord dr kom ud af Fie`s mund "smeltede" foer de naaede mine oerer, men jeg erfarede dog hurtigt, at det ikke var varmen der var steget mig til hovedet, men der imod vinen der var steget Fie til hovedet! Vi havde en utrolig hyggelig aften/nat i stearinlysets skaer, men var dog noget tunge i hovederne naeste morgen da vi skulle til at pakke sammen og komme videre...

3. dagen stod paa 784 km fra Cloncurry til Tennant Creek, og tror I da ikke, at der var et par halvhjerner der havde stjaalet vores koed og juice fra koeleskabet i campingpladsens koekken - hvor lavt kan man synke...
Naa, men Tennant Creek ligger pa den (for australske backpackers) sagnomspundne Steward Highway, opkaldt efter Steward et-eller-andet, som foretog en ekspedition tvaers over Australien i 18 20`erne, stort set paa den rute som Steward Highway nu foelger. Vejen tager sin begyndelse i Darwin i nord og straekker sig ca. 3200 km ned til Port Augusta i syd.
Navnet Tennant Creek ringer en klokke et eller andet sted langt inde, men jeg kan ikke komme i tanken om hvor jeg kender navnet fra - nogle der kan oplyse mig???
Vejret var igen rigtig godt og temperaturen havde nu sneget sig op paa 35 grader! Landskabet var stadig klipper og sletter og stadig utroligt smukt, men lige knapt saa afvekslende som dagen foer, saa med lange lige straekninger paa op til 400 km blev det lidt ensformigt i laengden! Dermed ikke sagt at vi keddede os, for der er altid noget at se paa og vi havde jo ogsaa en masse snakken og hyggen at indhente fra de seneste 3 maaneder. Og netop hyggen har vaeret helt enorm paa denne tur, og naar der ikke lige har vaeret noget at tale om har det betagende landskab underholdt os - og saa er det jo en kvalitet i sig selv at kunne vaere sammen uden noedvendigvis at tale oererne af hinanden - og det har vi fundet ud af at vi er rigtig gode til og nyder rigtig meget.
Dette blev ogsaa dagen hvor vi havde turens eneste road kill (koerte et dyr ihjel), ud over millioner af fluer, graeshopper (nogle saa store som en mindre dansk havefugl!) og andet kryb, i det vi koerte en oegle, paa vel halvanden meter, over. Lidt synd, men de tusindvis af doede kaenguroer der ligger over alt paa vejene taget i betragtning, var det vist ganske billigt sluppet...
Vel fremme i Tennant Creek kunne vi konstatere, at venstre baghjul var slidt ned, helt og fuldstaendigt og ind til staaltraaden. Og nu var Kedde gal igen, for hva sevan ligner det at sende os afsted paa en tur, rundt i dette enorme land, med et daek der burde vaere skiftet for laengst... GRRRRRRR.... Men naa, der var jo ikke andet for end at finde reservehjulet frem og se at faa skidtet skiftet. Men hvor daelen gemmer de nu lige vaerktoejet paa saadan en skude - det var vi selvfoelgelig ikke blevet oplyst om. GRRRRRRR... Det viste sig da ogsaa, efter at have fundet frem til vaerktoejet, at saettet ikke var komplet, saa vi kunne ikke faa skruet reservehjulet af. GRRRRRRR... Men vi fik da konstrueret en Storm P agtig loesning og fik hjulet pillet af og skiftet. Men Kedde han var stadig gal. GRRRRRRR... Havde desvaerre (heldigvis!) ikke signal paa min telefon, for hvis jeg havde haft det havde jeg nok ringet til udlejningsfirmaet og laest og paaskrevet dem min opfattelse af det produkt og den service de havde givet os so fare... Ud over det naevnte havde de ikke vist os hvordan man fylder vand paa bilen (til brug i koekkenet), vist os hvor/hvordan man skifter gassen (til brug i koekkenet), bilen var moeg beskidt da vi fik den, bagklappen, oeeeeh bagsmaekken, var meget svaer at aabne, sideruderne kunne ikke lukkes naar vi koerte mere end 60 kmt, vognen skulle have haft skiftet olie, oliefilter samt luftfilter 3000 km foer vi overtog den, der skulle ifoelge firmaets hjemmeside have vaeret et australiens kort i bilen (hvilket der ike var) og bilen skulle kunne koere 14 km pr liter benzin (koerte mellen 6 og 8!!!) osv. osv. Jow, der var skam nok at klage over, men Fie fik mig dog besinder og vi skriver nu en harmdirende mail til firmaet i stedet...

Dette var saa forste etape af vores fantastiske tur. Vi vender tilbage med en opfoelgning inden laenge.

Mik og Hoenen, hvad er det for noget med de folk der ska slaas ihjel og bajser der skal saettes paa plads - kan man ikke engang vende ryggen til jer i 2 minutter uden i komer i ufoere, hva??

Og ja Allan, der er jo da noget om at naar man kan vaere karl om natten ka man det vel også om dagen, det har du jo bevist utallige gange c",)
Vi er meget taknemmelige over jeres invitation til kaalpoelser, hamburgerryg, mm. og vi (nok specielt jeg c",) glaeder os allerede meget.
Vi kom for oevrigt forbi australiens stoerste landbrug paa vores tur rundt i landet - 24.000 km2!!! hvilket jo sadan rundt regnet svarer til halvdelen af DK`s areal. Det er sgu nogle lidt andre forhold end i Mosehuset og mon en enkelt Settelmayer 402 kan goere det her???

Og saa endelig, Majken og Claus, Camilla og Joergen, et kaempe stort tillykke til jer med jeres smaa nyfoedte. Vi haaber meget at I alle har det rigtig godt og at I trives i jeres nye roller. Glaeder os utrolig meget til at komme hjem og se jeres guldklumper.

Pas nu rigtig godt paa jer selv og hinanden alle sammen. Haaber meget at I alle har det rigtig godt der hjemme - og hvor end i verden  I nu befinder jer.
1000 tak for hilsner, mails og sms`er til jer der har betaenkt os med saadanne.

De kaerligste hilsner, med oensket om et godt og lykkebringende nytaar.

Sofie og Christer.