Kaere alle sammen.

Hermed foelger saa den sidste beretning inden jul.

Efter at have faaet sovet ud oven paa busturen fra Coffs Harbour, hoppede jeg, igaar, i mine hikers og drog ud for at se lidt naermere paa hvad Sydney har at byde paa.
Jeg startede med en tur i Hyde park, som er et stort groent omraade midt i Sydney. I det hele taget er der en del parker spredt ud over det meste af byen, hvilke udgoer nogle dejlige aandehuller vaek fra biler, busser, asfalt og beton. I forlaengelse af Hyde Park kommer man til halvoeen Bennelong Point ved Sydney Harbour (havn). Omraadet omkring Bennelong point er det sted, hvor de foerste europaere (englaendere) slog sig ned (ca. 1778) da de foerst kom til Australien (ifoelge de officielle analer var det Kaptajn James Cook som "opdagede" Australien i aar 1770, men sandheden er, at flere forskellige hollandske ekspeditioner langt tidligere havde vaeret paa kontinentet, men de fandt det for barskt og oede og mente ikke stedet var egnet til permanent beboelse) Bennelong Point er opkaldt efter den foerste indfoedte (Aboriginal) som englenderne fik "omvendt" til den europaeiske maade at leve paa (sandheden er, at de kidnappede ham og tvang ham til denne levevis, hovedsageligt for at bruge ham som tolk mellem de indfoedte og englenderne).
Halvoeen huser i dag Joern Utzons Sydney Opera, som uden tvivl det mest imponerende, bjergtagende, unikke og smukkeste stykke arkitektur jeg til dato har oplevet.
Man bevaeger sig ned mod havnen af en gade, Macquarie Streat, som ender i en lille rundkoersel. Paa venstre side, laengere fremme, har man de sidste 100 meter foer rundkoerslen kunnet se Sydney Harbour Bridge, som er en meget smuk gammel staalbue bro (lidt ligesom den Gamle Lillebaeldtsbro (same same - but different!)) som forbinder den nordlige- og sydlige del af Sydney og pludselig staar den der bare, Operaen, paa hoejre side af rundkoerslen. Jeg var saa optaget af Harbour Bridge, at jeg slet ikke opdagede at jeg var saa taet paa vidunderet. Det var der bare, lige pludselig - BANG... Det var sgu lidt som naar man stiger ud af flyveren paa Grand Canaria og varmen "omklamrer" en og er saa intens, at det er det eneste man kan focusere paa i de foelgende minutter! Jeg maa have vaeret et syn for guder da jeg stod der, midt i rundkoerslen, storsvedende og med aaben mund og polypper og bare stirrede... WAUUUW... Jeg brugte vel en times tid paa bare at gaa rundt om bygningerne og lade mig overvaelde - hvis der er noget der hedder arkitektur chock, saa er det nok det der bedst beskriver den tilstand jeg var i!
Naa, men efter at have sundet mig ovenpaa de foerste indtryk - og have skudt mindst 50 billeder! (skaermen paa mit "nye" kamera er for oevrig gaaet kaput, saa jeg maa tage mit formidable boldoeje i brug, sigte, og haabe paa at jeg ikke skyder helt galt!) gik jeg ind for at melde mig til en guided rundtur. Turene varer ca. en time og tager en rundt i de forskellige sale (Operahuset i Sydney har omtrent 1000 rum, inklusiv fem teatersale, fem øvelsesstudier, to hovedhaller, fire restauranter, seks barer og talrige souvenirbutikker.), samt fortaeller en lidt om bygningernes historie) samt gange og korridorer. Prisen er normalt $ 32 for voksne og $ 23 for studerende og pensionister. Jeg fik damen forklaret, at jeg studerer arkitektur og design paa Koebenhavns Universitet i Danmark, men desvaerre ikke havde mit studiekort med - om jeg mon kunne komme ind med studierabbat??? "Nej, det kan man normalt ikke, men hvis du er fra Danmark, saa er der tale om et saertilfaelde..." og saa kom jeg ind til reduceret pris c",) Australierne er meget ydmyge over for Joern Utzon, som jo er dansker - og arkitekt paa byggeriet, men saadan har det ikke altid vaeret.

Nu kommer der lige en masse toerre tal og historisk fnider - fnader, saa de af jer der ikke har den store interesse inden for arkitekturen kan roligt springe det naeste afsnit over!!!

Da Utzon, i 1957, som 38 aarig!, vand arkitektkonkurrencen, var man meget benovet over hans forslag, som var meget unikt og langt foran sin tid i forhold til de oevrige 233 indkomne forslag. Stor var overraskelsen derfor da det viste sig, at Utzon ikke var tilknyttet et arkitektfirma, men havde udformet forslaget paa egen haand. Det viste sig ogsaa, at hans forslag ikke var saerlig godt gennemarbejdet - faktisk vidste han ikke hvordan/om det varmuligt at konstruere bygningerne som han havde tegnet dem. Men nu var han jo udraabt som officiel vinder af konkurrencen og saa var der ingen vej tilbage.
Det vidste sig dog ogsaa hurtigt, at varer en noget stoerre opgave end foerst antaget. Funderingsarbejderne var mere end halvvejs faerdige og Utzon og hans team af ingenioerrer havde stadig ikke fundet en loesning paa hvordan de store buer (de meget karrakteristiske hvide sejl) skulle udfoeres - og tid er jo som bekendt penge!
Men langt om laenge, vel naermest kl fem minutter over tolv, fandt Utzon en loesning paa problemet og man kunne viderefoere byggeriet. Der var bare den hage ved det, at loesningen var overordentlig kostbar og meget tidskraevende, men det var den eneste maade man mente at kunne loese de konstruktive problemer paa.
Efterhaanden som tidsplanen skred og omkostningerne voksede (byggeriet var berammet til at tage 3 aar og koste 7 -8 millioner $, men endte med at tage 16 aar og koste 120 millioner $ - en budgetoverskridelse paa 1400 %!!!) voksede ogsaa utilfredsheden fra befolkningen, og dermed fra bygherren. Der opstod nogle uoprettelige uenigheder mellem arkitekt, ingenioer og bygherre og det endte med at Utzon, d. 28 februar 1966, forlod det halvfaerdige projekt.
Operahuset blev indviet d. 20. oktober 1973 af Dronning Elizabeth d.3. Paa intet tidspunkt under aabningen blev Utzons, manden der havde udtaenkt dette enestaaende stykke arkitektur, navn nevnt.
Det skulle dog hurtigt gaa op for australierne hvor stor betydning dette fantastiske bygningsvaerk havde, og hvordan det, for alvor, havde faaet Australien paa verdenskortet (ALLE kender operahuset og kan forbinde det med Sydney) og i 1990`erne optog fonden bag operaen igen kontakt til Utzon og i 1999 blev han (og hans soen Jan) saa igen tilknyttet operaen som arkitekter paa alle fremtidige renoveringsopgaver.
Operaen i Sydney er et af de mest annerkendte bygningsvaerker i verden. Utzon har modtaget utallige haedersbevisninger og annerkendelser for sig geniale byggeri, men til trods for dette og til trods for at han igen er tilknyttet operaen, saa har han, til d.d. aldrig selv set det faerdige byggeri!!!

Naaaaah, det var operaen - noget af en smoerre, men jeg var saa betaget af den og dens historei, at jeg lige maatte have afloeb herfor...

Efter at have brugt 4 - 5 timer i/ved operane begav jeg mig hjem mod mit hostel gennem Sydnys botaniske have - igen en lille oase midt i byen. Inde i haven er der en laengere historiek oversigt over tiden fra de foerste englaendere andkom og op til idag (sat op paa store plancher langs med stierne i haven). Efter at have laest den forstaar man pludselig, hvorfor der op gennem tiden har vaeret saa store spaendinger mellem "de hvide" og Aboriginal`erne, for lige som alle andre steder hvor "den hvide mand" har proevet at paatvinge de indfoedte den europaeiske levevis, saa blev der her gaaet saerdeles haardhaendet til vaerks. Der har dog, gennem de seneste 25 - 30 aar, vaeret flere, mere eller mindre succesfulde, forsoeg paa at skabe forsoning, men det er et meget oemtaaleligt emne som ikke bare sadan lige bliver loest...

Dagen i dag har jeg, indtil nu, brugt foran computeren - dels paa denne smoerre, og dels paa at forsoege at finde ud af hvilken rute Fie og jeg skal koere naar vi har faaet vores autocamper og begiver os rundt paa dette enorme kontinent. Den foreloebigt, uredigerede, rute lyder paa 7.179 km, saa det bliver noget af en omgang, men for sevan hvor jeg dog glaeder mig til at vi skal nyde de kommende 8 uger sammen. JUUUBIIIII...

Om halvanden time skal jeg moedes med Friederich og hans Muttie til en kop sen eftermiddagskaffe - det skal nok blive hyggeligt.

De kommende dage ved jeg endnu ikke hvad jeg skal foretage mig. Dog ligger det fast, at jeg skal et smut ud til Bondi Beach og laere de lokale roedder at surfe!!!

Her til sidst skal I alle sammen have oensket om en rigtig glaedelig varm og kaerlig jul, samt et godt og lykkebringende nytaar med paa vejen. Nyd nu den gode mad og tiden sammen med famillien lidt ekstra i aar - til aere for mig, for julen er nu en gang det bedste der findes og jeg vil komme til at savne det altsammen rigtig meget (goer jeg allerede!)

Pas godt paa jer selv og hinanden. Hils famillie og venner mange gange her fra og oensk glaedelig jul og godt nytaar.

De kaerligste hilsner, kram knus og kys

Fra Christer.