Hej der...

Saa er jeg tilbage fra min sejltur paa og omkring Whitesunday Islands/Great Barrier Reff - og det var intet mindre end en fantastisk tur...
Skibet var den vildeste luxus. Boede i egen kahyt med dobbelt seng og eget bad og toilet - jow jow...
Maden ombord var det laekreste jeg endnu har faaet paa min rejse (hvilket sammenlignet med graeshopper, larver, rotter mm. jo egentlig ikke siger det helt vilde!!!). Der var altid, baade morgen, middag og aften, adskillige valgmuligheder og altid rigeligt af det. Skibet havde sin egen kok som ikke bestilte andet end at lave mad til os. Morgenmad, formiddags kaffe (med en lille torte forstaas c",), middagsmad, eftermiddags kaffe (igen med en lille bisquit af en eller anden art) samt aftensmad.
Besaetningen bestod i alt af 8 personer; Skipper, 1. mate/dykkerinstruktoer, deksman, bartender, kok, koekkenassistent, samt en purser. Eftersom vi kun var 17 gaester ombord (skibet har plads til 33) var der mere end rigeligt plads til alle og besaetningen noed at der kun var det halve at bestille i forhold til hvad en normal tur sngaar...

Vi startede ud fra Arlie Beach, sejlede 2,5 timer og ankrede op i en lille, utrolig smuk, bugt hvor vi blev natten over.
Naeste morgen sejlede vi videre mod Great Barrier Reef hvortil vi ankom lidt foer middag. Vi havde saa vores foerste dyk kort efter ankomsten. Vi var kun to der ville dykke, + instruktoeren, saa det var helt kanon. Det foerste dyk blev dog ikke helt saa godt som planlagt. Jeg mistede min maske efter ca 10 minutter paa bunden, saa der gik en hel del tid med at faa skidtet samlet og monteret igen. Lidt irriterende da det er rigtigt dyrt at dykke fra baaden, men det blev da, trods alt, til ialt 26 minutter.
Vi var nede paa 23 meters vand og saa bla. en muraene, (en olm grim gammel satan som kigger paa en som om den taenker "hva faen, der svoemmer min middagsmad sguda", men hvis man holder sig paa afstand af dyret er det ganske harmloest), samt 2 Napoleonsfisk som, uden pis, var paa stoerrelse med en doer!!!
Det andet dyk foregik efter frokost. Vi var denne gang kun 2 mand afsted - mig og en hollandsk fyr som har mere end 200 dyk bag sig og som derfor fungerede som dykkerguide for mig. Dette dyk skulle vise sig at vaere det suveraent bedste jeg endnu har haft. Vi var nede paa 18 meter og dykket varede ialt 40 minutter. Igen saa vi disse enorme Napoleonsfisk, samt en skilpadde som vi legede med i 5 minutters tid - fantastisk... Vandet var virkeligt varmt og rigtig klart og revet og farverne der nede helt fantastiske...
Vi ankrede op for natten i en lille bugt taet paa Whitehaeven Beach, som er kendt som et sted hvor skilpaderne holder til, og vi havde da heller ikke vaeret der saerlig laenge foer end vi fik oeje paa de foerste af slagsen, som kommer op til overfladen ca. hver 15. minut for at traekke noget frisk luft. De skilpader jeg har set paa mine dyk har vel vaeret paa stoerelse med et kloakdaeksel, men disse krabater var paa stoerelse med et sofabord!!! Har et par billeder af dem som jeg vil proeve at uploade en gang ved lejlighed...
Naeste morgen sejlede vi ind til land (Whitsunday Island, som er den stoerste af The Whitsundays, som ialtr bastaar af 74 oeer) og hikede op til et sted hvor man har fuldt udsyn over Whiteheaven Beach. Dette var det smukkeste syn jeg nogensinde har set. Vandet er turkis blaadt og sandet paa stranden hvidt som sukker. Da vi var saa heldige at der var lavvandet da vi var der, kunne man, fra udkigspunktet, se Stinger rays (en rokke af en art, ikke helt den art som slog Steve "krokkodillemanden" Irwing ihjel, men i samme familie) i det lave vand. Senere, da vi var kommet ned paa stranden, gik vi, jeg og et par gutter, laengere om i bugten og kom ganske taet paa disse fantastiske dyr, i det hvad vi paa Roemoe vel kalder en pril!!! som gik ude fra havet og ca 1 km ind paa stranden.
Sandet paa Whiteheaven bestaar af 98 % cilikat, hvilket er grunden til at det er saa hvidt. Den hvide farve goer, at sandet aldrig bliver varmt at gaa paa, da al sollyset bliver reflekteret. Cilikaten goer desuden, af grunde jeg ikke helt er bekendt med, at naar man gaar paa det "knirker" det - lidt ligesom naar man gaar i sne - meget fascinerende...
Sandet er utrolig fint og kan, uden fare for ridser eller skrammer, brudes til at polere smykker med.
Det at sandet er saa fint goer desuden, at det kommer ind alle vegne (rolig Mik!) hvilket jeg erfarede ved at jeg fik en lille smule i mit (laes Fies) kamera saa det nu er kaputski og jeg er tvunget ud i at erhverve mig et nyt. Surt, men it aa goeje...

Efter besoeget paa Whitheaven Beach satte vi kurs mod et par smaaoeer hvor vi snorklede en god times tid, inden vi, for fulde sejl (bogstavelig talt - 8 sejl i alt) sejlede ind mod en bette bugt hvor vi overnattede.
Naeste morgen, inden vi satte kurs mod Arlie Beach igen, var vi paa land og gik op til en lille hule hvor der var hulemalerier som abberidgineerne (hvis de heder saadan i flertal!?) har lavet for omkring 20.00 aar siden.
Turen ind Til Airli foregik igen for fulde sejl, hvilket maa have vaeret et fantastisk syn inde fra land. Paa vej ind var vi desuden saa heldige, at en flok delfiner besluttede sig for at foelge os paa vej - for hellevad hvor er de bare sjove/soede at se paa jaar de leger og hopper i boelgerne langs med baaden...

I gaar aftes samledes vi, de af besaetningen som havde lyst og som ikke skulle med skibet ud paa dets naeste tur, samt de af gaesterne der havde lyst, til en lille tak-for-en-fantastisk-og-uforglemmelig-tur komsammen som var en ganske hyggelig afslutning paa en helt og aldeles fantastisk og uforglemmelig tur...

Fik jeg sagt at mine grublerier omkring rejnvejr var ubegrunnede??? Solen skinnede fra en skyfri himmel stort set hele tiden, saa jeg nu har antaget en farve som en gammel rusten jernbaneskinne!!!

Hvad de naeste dage og uger skal tilbringes med ved jeg ikke 100 % endnu. Foreloebig vil jeg bruge et par dage paa at slappe af og lave ingenting - bare ligge ved poolen og laese tror jeg... Jeg er gaaet i krig med Anthoni Kieds (forsangeren fra The Ret Hot Chillipeppers) selvbiografi Scar Tissue, hvilket er en rigtig spaendende beretning om en, paa mange maader, fortabt dreng/ung mand, som er naer ved at oedelaegge sit liv med stoffer og sprut, men som alligevel formaar at faa stablet det paa benene, som senere skulle vise sig, at blive et af tidens stoerste bands. En rigtig god bog som jeg varmt kan anbefale andre at gaa i krig med... Ved dog ikke om den er udkommet paa dansk.

Haaber fortsat at alting koerer paa skinner hjemme i DK, eller hvor i verden i nu befinder jer, samt at i er glade og tilfredse.
Julen naermer sig jo saa smaadt - er der styr paa sagerne, eller halter det hele som det plejer???

Mojn mojn fra Kedde i eventyrland.

Ps: Kenni, lyder spaendende med dit nye job. Hvad, hvor, hvornaar, osv. Godt for dig min ven.

Laekker vejr for oevrigt...