Min første uge ombord på ”Christianne B” fløj af sted. Zuzu og jeg har delt arbejdet, så en af os er tidligt oppe og servere gæsterne morgenmad og frokost samt sætte båden op til dagens aktiviteter, mens den anden står for den mere interne del som vasketøj, indkøb, rengøring og sørge for gæsterne til de engang går i seng. Det fungerer rigtig godt mellem os. Samtidigt føler jeg at jeg kan bruge meget af min erfaring fra Dolce, så det hele er ikke nyt.

Mark er en rigtig cool kaptajn, han er altid afslappet og er ikke bange for at give et nap med. Hvilket ofte er nødvendigt, for Zuzu og jeg har virkelig meget at se til. Men det er egentlig okay at have travlt, for vi har det sjovt og crewet er altid friske på en joke. Det er også forfriskende med alle småpigerne, jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige det, men jeg nyder at have dem rendende rundt i hælene på mig. Lige meget om jeg stryger tøj eller folder servietter er der altid en lille en der vil være med. Selvfølgelig tager det lidt ekstra tid når en seksårig skal få foldet en åkande ud af en firkantet stofserviet – men det gør samtidigt også vores arbejde en del mere spændende.

Den første uge med familien ombord blev brugt omkring de små øer nord for sicilien: Panarea, Stromboli, Salina, Vulcano. Vi sejler som regel ikke særligt langt ad gangen, hvilket jo er godt for min søsyge! Selvom jeg faktisk tror jeg er ved at lære det. I dag var der rigtig god vind, så Mark og Theressa satte alle sejlene op og til min store overraskelse lykkedes det mig at komme nogenlunde behageligt igennem de to timers rengøring undervejs. Lækkert for da det sure arbejde var overstået, kunne jeg sætte mig op i det udendørs styrehus som i yachtingsprog kaldes ”the fly bridge” hvorfra jeg kunne nyde solen kun brudt af en let varm brise. Der er nu noget ganske særligt over en sejlbåd, fredfuldt og i harmoni med sine omgivelser, skærer hun elegant gennem bølgerne kun drevet af naturens ressourcer.