Da jeg jo pludselig havde job og skulle rejse næste morgen var der meget der skulle nås. Jeg fik arrangeret med Corine fra Crewhouset at opbevare min mistede bagage der, i tilfælde af at den skulle dukke op. Lidt irriterende da det jo betyder, at jeg bliver nød at smutte omkring Antibes når jeg engang hopper af båden. Men på den anden side er det min eneste mulighed, da det ikke er sådan at få sendt noget til de små øer omkring Sicilien.

Jeg fik pakket min lille håndbagage og ellers af sted med tog til Nice, hvorfra båden havde arrangeret mit fly til Napoli. Robbie fulgte mig hele vejen til lufthavnen. Det var virkelig hårdt at sige farvel efter 3 måneders intenst selskab. Forhåbentligt er det kun farvel indtil vi ses i Sydney, men man ved jo aldrig for vi skal stadig tilbringe mere end 3 måneder væk fra hinanden. Jeg håber stadig han vil se mig, når vi engang når til oktober måned. Indtil da må vi forsøge at holde sammen via e-mail, sms og telefonopkald. Men det er ikke let når man er til søs, ofte er kommunikationens mulighederne begrænsede, enten fordi vi er ude af signal eller Internettet er nede.

Jeg var nu på egen hånd igen. På vej mod nye eventyr, fremmede mennesker og et nyt job. Det var med en særlig følelse af at være fri(måske også fordi jeg ikke havde en 50 kg.s rygsæk at slæbe denne gang), helt alene og med en smule sommerfugle i maven at jeg stod ud af flyet i Napoli.

Desværre var flyet forsinket mere end en time, og jeg havde et stramt program foran mig. Hydrafoil færgen fra Napoli til de små øer ovenover Sicilien afgik om mindre end 30 min. og den italienske taxi chauffør forsøgte hele vejen til færgen at forklare at vi absolut ikke kunne nå færgen i rette tid. Det viste sig han havde ret. Sulens også. For der går kun en færge langs denne rute om dagen. Jeg fik ringet til kaptajnen Mark fra ”Christianne B” og forklaret min situation. Han var meget forstående og rådede mig til at gå ind til bådens agenci i Napoli, hvorfra de kunne hjælpe mig videre. Agenciet sørgede for at få booket mig et lækkert hotelværelse nede ved havnefronten og efter en forsinket frokost fik jeg igen kontakt med Mark. Han rådede mig til at nyde en betalt fridag og ellers bare slappe af til færgen afgik igen næste dag. Fantastisk. Jeg susede ned i receptionen hvor jeg fik udpeget byens shopping område og større attraktioner. Så var det tid til den sidste sightseeing inden arbejdet begynder og få tilføjet lidt til min, efter en tur gennem Paris’ lufthavn, meget begrænsede garderobe.