Turen til Antibes, viste sig at være en smule mere problematisk end forudset. Vi fløj fra Bogota til Madrid, Madrid til Paris. Fra Paris skulle vi med tog ned til Antibes som ligger i det sydlige Frankrig lige mellem Cannes og Nice. Men da vi ankom til Paris lufthavn havde selskabet mistet vores bagage, Great! Flyet var i forvejen forsinket og efter at have stået i kø i to timer for at udfylde mistet bagage skema havde vi selvfølgelig for længst glippet vores tog. Vi var nu endt i Paris midt om natten, uden bagage, og uden et sted at slå os ned. Overalt i Sydamerika ville det ikke have været noget problem, man rocker bare op til nærmeste vandrehjem eller hotel, men i Paris er sagen en ganske anden. Vi vadede op og ned af hver en gade i Paris centrum og var nok inde og spørge mindst 50 steder, men over alt var fuldt booket! Vi fik en god snak med en overtræt hotelreceptionist, som forklarede at alle hotellerne havde kontakt med hinanden, så hvis et var fuldt booket så var alle fuldt booket. Han gav os også svar da vi spurgte hvad der dog foregik på denne tid i Paris siden alt var fuldt op. Men en stærk fransk accent, et skævt smil på læben og flagrende armbevægelser forklarede han: its Paris!
Nattens kulde begyndte at bide en smule og vi opdagede til vores store skuffelse at undergrundsbanen var aflåst. Vi besluttede at forsætte vores gadevandring, i det mindste til det blev lyst og vi måske kunne købe nogle friske Crossaints til morgenmad. Ja, tanken holdt os varme for en lille stund. Omkring kl. 2 om natten havde vi endelig heldet med os. På et af de finere hoteller havde en hotelgæst ikke dukket op til hans reservation, så hans værelse var ledigt. Vi fik pruttet prisen ned til 125 euro for en nat.
Tidlig næste morgen tog vi toget mod Antibes, fem timer senere var vi fremme. Antibes er den hyggeligste lille franske by med masser af sydeuropæisk charme og vi blev mødt ved togstationen af Robbies kammerater fra Australien: Harley og Steve.
Eftersom vi ikke havde andet end vores håndbagage med os, besluttede vi os for at gå direkte til nærmeste café for en velfortjent kold fadøl. Resten af dagen gik med at få indkøbt nye mobiltelefoner (Ja, alt vores harbengut blev jo stjålet i Bolivia) og finde et crewhouse med ly for natten.