Vi havde en rigtig god uge med vores engelske charter gæster. Vi sejlede hele vejen omkring Korsika med dem, fra Calvi til Ajaccio. Det er virkelig noget andet end at have ejerne ombord. Hver dag blev udnyttet til det maksimale, af sted på vandski, hotdog, sejljolle, fiske og hvad vi ellers kunne underholde dem med. Men det gav en utrolig opløftende stemning fordi de var så positive og taknemlige for alt hvad vi gjorde for dem, hvilket gav én energi til ville give endnu mere. Alt i alt en fantastisk uge, og flere af gæsterne var blevet så glade for crewet og yachten at de græd da vi skulle sige farvel. Det skal dertil også nævnes at de efterlod og en meget pæn sum drikkepenge til deling blandt crewet.

Samme aften som vi sagde farvel til gæsterne i Ajaccio, gik vi alle ud til middag. Vi fandt en lille hyggelig resturant, hvor vores kaptajn Mark betalte middag for os alle sammen. Bagefter var de fleste trætte, kun Zuzu og jeg var friske på at gå ud. Heldigvis havde vi tidligere på dagen mødt nogle racecrew fra båden ved siden af, så vi endte med at sidde hele aften og drikke på nabobåden der netop havde vundet sølv i Korsika-rundt. 

Næste morgen var det op og af sted igen, denne gang mod Tyrkiet. Alle andre både blev i hav på grund af dårligt vejr, men vi blev nød til at sejle af sted da Kevin, vores mekaniker, skulle nå et fly fra Tyrkiet indenfor 6 dage. Foran os havde vi 5 dages sejlads til Tyrkiet. For at lette vores sejltur fra Korsika til Tyrkiet havde vi samlet 3 ekstra crew op til at hjælpe os med watches. Vores nye mekaniker der skal erstatte Kevin: Matthew på 23, Kaptajnens gamle nabo, Michael og Kaptajens nevø Steven.

5 dage undervejs gik stille og roligt, vi fik endeligt sovet ud efter den travle charteruge. Vejret startede ud meget voldsomt men stilnede af som vi sejlede omkring de græske øer. Jeg tror jeg nu endeligt er kureret for søsyge, for jeg blev slet ikke syg under rejsen denne gang – og det på trods af jeg både fik arbejdet en smule, læst halvdelen af min nye bog og skrevet et par postkort.