Da vi ankom til Antibes var det blevet weekend og de fleste muligheder for jobsøgning var begrænsede. Vi udnyttede derfor tiden til at få slappet af, festet med Robbies kammerater der har deres egen lejlighed for sommeren, og se lidt af Sydfrankrig. Efter weekenden gik jagten ind. Først rundt til diverse agencies og derefter adskillige ture til internetcatéen. Jeg havde et par forskellige tilbud allerede inden for de første par timer, men eftersom jeg jo kender branchen bedre og har mere erfaring, nu er jeg også blevet mere kræsen. Der er mange ting at forholde sig til når man søger efter den rette stilling: Bådens planlagte sejlrute, crewet ombord, bådens størrelse, ejerne osv..

Som jeg står og savler over en isdelikatesse bliver jeg udsat for et overraskelsesangreb. Bag mig står en storsmilende Theressa – Stewardessen fra Dolce, som jeg også boede hos i Sarasota. Helt fantastisk at se hende igen. Vi slog os ned i den nærmeste café og bestilte den største isdessert på menuen. Hun arbejder for sommeren på den lille ”Swan” sejlbåd kaldet ”Opus 5”. Vi havde selvfølgelig masser at snakke om og inden vi fik set os om var tiden løbet af med os. Theressa var jo egentlig på arbejde og bare ude for at finde frisk brød og grønsager til kokken, så vi besluttede i stedet at mødes til aftensmad ude i byen.

Robbie og jeg havde drinks og aftensmad med Dave (kaptajnen på Opus 5) og Theressada min telefon pludselig ringede under måltidet.

I løbet af ugen havde flere tilbud haft min interesse. Men da jeg blev ringet op af Mark fra den 137´sejlyacht ”Christianne B.” var jeg solgt. Båden sejler i Sicilien, Korsika og Tyrkiet denne sommer og har et travlt program eftersom den både fungerer som privat og charteryacht. Crewet består af seks i alt, heraf to stewardesser inklusiv mig. De stod og manglede en chief stew lige på stedet da de var midt i en tur med ejerne, så jeg blev ansat over telefonen og fløjet ud af Nice næste morgen.