Filippinernevar naeste kapitel i vores lilleeventyr. Vi tog tilbage ned til KL, da det er her man finder de billigsteflyafgange. Her fra floej vi til Manila,hovedstaden i Flippinerne. Efter en dags sightseeing i Manila,vendte vi snuden direkte mod den lillelandsby Donsol. Byen er gennem de seneste aar blevet verdens kendte for dereshvalhaj bestand. Hvad er en hvalhaj? - spoerger de fleste nok. De fleste derdykker, har sikkert hoert fabelhistorier om de store hvidprikkede monstre derlever under havets overfalde. Det viser sig nu, at det ikke al sammen er druknesoeroeverhistorier. Hvalhajer kannaemt blive op til 16 meter, men er ganske fredelige og lever af planton.

Viankom til Lepagazi tidligt om morgenen, herfra er det en time i minibus tilDonsol. Vi havde 3 timer paa busstationen (laes: markedsplads med skur) ogselvfoelgelig i silende regn. Saadan er det jo de mest besoenderlige venskaberopstaar. Stuet sammen i det llle skur ovenpaa vores tasker, for ikke al voresbaggage skulle blive gennemboedt moedte vi Yen og hele hendes pukkelryggedefamilie. De var alle, tanter, kusiner, boerneboern mf. paa vej til Donsol hvordet var tid for byens den aarlige genforening. Istedet for at vente paa denplanlagte minibus, besluttede vi at hyre vores egen Jeepeny sammen med Yen. En Jeepenyer laevn fra krigsens tid, gamle Jeeps der idag er lavet om til taxier. Medhele familien og vores store tasker fyldte vi Jeepenyen godt op.

Davi naaede Donsol foreslog Yen at vi blev til morgenmad i familiens hus. Her diskedede op med ris pakket indi palmeblade og kogt i kokosmaelk. For ikke at vaere uhoeflig jeg tvang migselv til at drikke en hel kop Nescaf'e, paa trods af at jeg ikke kan fordrage kaffe. Somdessert hev de en flad, varm flaske coco cola frem. Ikke ligefrem etfestmaaltid der ville imponere mange danskere, men da vi sagde farvel tilfamilien i den lillesivhytte var det med kram, varme haandtryk og en nyvundet respekt de lokalesgaestfrihed.                     

Naestedag tog vi med baad ud for at finde den berygtede hvalhaj. Saa snart haj’spotteren’ fik oeje paa en finne i horisonten, gjorde vi os alle klar til atspringe i - med snorkel, svoemmefoedder og undervandskamara parat. Ved denfoerste haj vi moedte, var jeg foerste i vandet ud af vores team paa 6, ogderfor ogsaa forst til at naa op paa siden af hvalhajen.

Altaandede fred og idyl som jeg svoemmede ene alene ved siden af den store fisk. Ja,det lige indtil dyret faar oeje paa den underlige plaskende fisk med store gulesvoemmefoedder der foelger efter ham, og beslutter sig for at undersoege mignaermere. Pludselig aendrer han retning og styrer nu med gabet vidt aabentdierkte mod mig.

PanikPanik! Jeg forsoeger at vende rundt og svoemme vaek fra hajen. (ikke enhemmeligehed for de fleste at mit naturlige element ikke er under havetsoverflade og at mine bevaeglser paa igen maade ikke afspejler en fiskshurtighed og elegance). Mit forsoeg paa at undslippe mislykkedes, men i al minplasken rundt faarmaar jeg istedet at ramme hajen i oejet med min svoemmefod. Hvalhajenstopper forvirret op, blinker et par gange inden han forvinder ned i dybet. 

Restenaf min gruppe, hvoraf de fleste ikke engang naaede at se den foerste hvalhaj indenjeg skramte ham bort, kunne glaede sig over at vi saa 3 andre hvalhajer den dag.Resten af vore moeder med hajerne, foregik en del mere fredeligt. Min dybeste undskyldninggaar ud til den foerste hvalhaj vi moedte, hvis nogen af jer derude skullerende ind iham.

Eftervores haj svoemmnig tog vi tilbage til vores hostel, her opdagede vi til voresstore aergelse at et kaempe karokee anlaeget, plus festtelt, var blevet sat igaardhaven. For beboerene i Donsol gik natten med Filippinsk karokee og byfest ,mens dagens svoemmetraenning sendte Robbie og jeg direkte til droemmeland, hvorikke en eneste tonedoev kaerlighedserklaring kunne torturere vores oeregange.