Soendag nat fik vi os alle sammen lidt af en forskraekkelse. Drengene var taget ud for at fange fisk med harpun sent soendag nat. De havde taget en af vores motorbaade ind mod kysten og derfra hoppet i med dykkerudstyr. Men da de kom tilbage, var det uden vores 2. engineer: Eugene. Straks da vi fik at vide, at vi havde en mand overbord, loeb alle med lygter og redningsveste til diverse vandscootere, motorbaade. Efter en halv times soegen fandt vi ham.

Heldigvis er Eugene en god svoemmer og lidt af en surviever.

Han stammer oprindeligt fra Cuba, og da han flygtede derfra for 6 aar siden foregik det ene mand paa et vindsurfingboard hele vejen fra Cuba til Florida. Det maa jo i sig selv siges at vaere lidt af en bedrift. Han har ikke set sit hjemland eller familie, hvorfor vores foerste stop i Cuba er Eugenes hjemby.

Mandag morgen ankom vi som planlagt til Cuba. Som i alle andre lande skal man have tilladelse til at bringe, saavel crew som skib, ind i landet. Anthony var sejlet i forvejen paa Chunda med vores pas og vaccanationspapirer. Normalt stempler de bare passene og sender maaske en mand ombord, for at tjekke at mandskab og papirer macther. Men Cuba er jo et kommunistisk styre, hvorfor tingene fungerer lidt anderledes. Havnekontrollen kom med 25 mand og 4 hunde, hvorefter hele vores crew og Mr. og Mrs. skulle stilles op paa aft. daekket. Her blev vi een efter een visiteret og dernaest skulle hele baaden gennemsoeges. Selv vores private vaerelser og toej blev rodet igennem. Heldigvis fandt de hverken stoffer eller vores vaaben. For sagen er, at hvis de finder noget mistaenksomt, ryger hele crewet med kaptajn og ejere i faengsel. Og som vi kommer fra en amerikansk ejet yacht, har man ikke mange rettigheder i et cubansk faengsel. Efter 5 timers soegen med os staaende ude paa daekket, blev de endelig faerdige. Det enste de fandt ombord, var nogle af drengenes ”dirty magasines”, og de blev naturligvis konfiskeret, da al form for pornografi er ulovligt i Cuba.

Det var en ubehaelig oplevelse og jeg ved, kaptajnen havde lidt gaasehud over de vaaben som ligger skjult under hans seng. Mr. og Mrs. var heller ikke for glade. Mr. M. er jo en dediceret Bush tilhaenger, saa inden vi ankom til cuba havde vi gemt alle hans politiske boeger og fotografier af vejen. De Cubanske myndigheder undrede sig ogsaa lidt over vores indretning af baaden, for naar vi er undervejs ’stover’ vi alt. Jeg ved faktisk ikke om vi har et tilsvarende dansk ord. Men det betyder noget i retningen af, at man sikrer baaden. Saa alle de dyre krystalvaser, porcelaens figurer og andet skroebeligt (saavel stole, ure, borde, tallerkner, glas, potteplanter mm. – ja naesten alt hvad de ejer er jo smadderdyrt og skroebeligt) bliver gemt vaek og pakket ind. Jeg forsoegte at forklare cubanerne, hvorfor glasrammer og lign. var klemt ned mellem sofapuderne og hvorfor alle stole og potteplanter laa under borde, men jeg tror ikke mit spanske fik afmystificeret ret meget af vores soesikre indretningstil.

Efter en lang dag med hunde, visitering og papirarbejde, fik vi at vide at, vi ikke var blevet ”cleared” til at komme ind I landet. Det betyder at vi skulle sejle til Havana naeste morgen for at gaa igennem samme procudure en gang til. Med den besked I mente, besluttede Mr. M. og Anthony I faellesskab, at Cuba allerede var et overstaaet kapitel for Dolce Far Niente. For I et land med saa meget korruption, ville det simpelthen vaere for farligt at gaa igennem endnu en ransagning. Det er nemlig tidligere hoert, at kontrolfolk har anbragt stoffer eller ligendende ombord, for at faa det til at se ud somom det stammer fra skibet.