Efter en nat i Crescent Head hos Robbies far, lavde vi nu alle Robbies bekendtskaber og familie bag os. Det har været en fornøjelse at møde dem alle, men samtidig ser jeg også frem til at have Robbie lidt for mig selv, nu begynder vores rejse gennem Australien virkelig.

Vores næste stop på østkysten var Byron Bay, verdenskendt blandt backpackers og surfere for stedets nede-på-jorden chill out stemning og selvfølgelig fantastisk surf. Lørdag aften i Byron mødtes vi med Leah og Riad fra min første båd ”Dolce far Niente”. De rejser også gennem Australien, så det var rent held at vi kunne finde hinanden samme sted og samme tid – super godt at se dem igen, håber bestemt det lykkedes os at rende på hinanden igen.

Efter et par nætter i Byron kørte vi nordpå mod Fraser Island, dog med et lille stop i Brisbane. Jeg kunne ikke undgå at Australiens opmuntrende stednavne på vej derop: Vi kørte op langs Sunshine (solskins) kysten, videre op til Gold (guld) kysten forbi Surfers paradise (surferenes paradis) og overnattede i Rainbow beach (regnbue stranden).

Efter vi havde fået ordnet alt med papirer, færgebilletter, camping gear mm. følte vi os klar til at begive os ud i National parken Fraser Islands sandmasser. Fraser Island er egentlig en kæmpe sandbanke 15 x 120 km, men på trods af det hele er sand finder man stadig de frodigste regnskove og de klareste fersk vands søer. Robbie var selvfølgelig mest begejstret for at kunne tosse rundt i sandet med vores firhjulstrækker, men det er vel også velfortjent eftersom det er ham der kører mig tværs gennem et helt kontinent lidt over 3000 km.