Nu var det tid til igen at sige et midlertidigt farvel til Robbie. Han fik fornoejelsen af at koere bilen ned til Sydney igen, hvor han skulle fejre Melbourne Cup med alle hans kammerater. Jeg havde i mellem tiden tid til at udforske mere af det australske kontinent, saa jeg besluttede derfor at flyve til Ayers Rock - eller som det politisk korrekt benaevnes: Uluru.

Normalt er Uluru en kaempe roed sten midt i oerkenen, men det skulle vise sig at se en del anderleds ud de 24 timer jeg tilbragte der. Jeg har jo det sidste halvandet aar levet livet under solen, men jeg tror at jeg paa min dag ved Uluru indhentede al det regn jeg har haft tilgode. Det var somom himlen havde aabnet sig og Uluru var forvandlet til et kaempe maessigt vandfald. Ingen af de klassiske roed-sten-solnedgangs-fotos til mig. Men jeg havde en ganske uforglemmelig dag alligevel. Naar nu ikke vejrguderne ville det anderledes, kunne jeg jo kun vaere stolt af at jeg saa Uluru ganske anderledes end de fleste andre. De lokale var alle i chock over "den extreme vejrsituation" - da det ikke har regnet i oerknen i over 10 maaneder og aldrig foer i disse maengder. Men vi danskere lader os jo ikke skraemme af en lille harmloes regnbyge.