Hejderhjemme!
Efterflere opfordringer, har vi nu endelig fået taget os sammen til at fortælle lidtmere udførligt, hvad det egentlig er vi går og laver hernede.
Som nævnti forrige hilsen, har v været på en rigtig fed ferie. Turen gik til Serengeti,Ngorongoro, som begge er naturreservater, og Dar Es Salaam. Safarien var en fedoplevelse, hvor vi så selv de store dyr helt tæt på. Fx kørte vi helt tæt på enhanløve, som lå og nød solen med aftensmåltidet a la gnu liggende tæt ved. Detkunne godt få adrenalinen i kog. Et andet højdepunkt var leoparden oppe itræet, som vi også var helt tæt på. I det hele taget var det bare fedt at kørerundt i en "ægte" zoologisk have. Solen skinnede hele tiden, så derblev rigtig slikket sol på taget af jeepen. Yeeha, det fee'
Vi kørtefor fulde gardiner, for at nå til lufthavnen i Mwanza, hvor vi skulle viderefra til Dar Es Salaam. Vi var der på pletten, 1 1/2 t før flyafgang, mensandelig om flyselsskabet ikke havde valgt, at fremrykke vores afgang med 2timer, så vores fly lettede for øjnene af os. Det var træls, men efter 4 timeri lufthavnen fik vi et godt plaster på såret: En overnatning på et dejligthotel med alt betalt. For os var det den rene luksus! Varmt vand og karbad.
Dar EsSalaam: Vi tog på et typisk afrikansk træfigur-skærermarked "Mwengemarked", også af Mzungu'er (hvide) kaldt det sorte marked. Her blevshilling'sene spenderet Vi tog en dagpå strandtur til Kipepeo Village, hvor vi nød det dejlige vand, og overnattedei strandlodges. Dvs. en lille strandhytte på første række ned til vandet.
Vi havdepå forhånd drømt om at komme til et rigtig shoppecenter i Dar. Og vi fandt daogså ét, men slet ikke i den størrelse, som vi havde håbet.
Inden vitog på ferie, kom Jacob, Lauras kæreste til Ntoma. Han og hele familienDanmission fra Bukoba var med til at fejre Lauras 21 års fødselsdag. Det bleven festdag uden lige. Laura blev vækket af swahili fødselsdags sang fra alledamerne over fra børnehjemmet, kl kvart over seks stod de og sang udenfor voressoveværelsesvindue og kom ind med hver en blomst til hende, det var rigtighyggeligt. Om aftenen tog vi ind til Bukoba og var ude og spise med Lone ogKarsten.
Til P.E.i dag havde vi 40 teenage-piger og vindermentaliteten var høj, der gik næstenbitchfight i den, men Laura kastede lidt håndtegn i ægte gangster stil så dethele endte ud i tant og fjas..
Ellers erder at fortælle at fem af vores børn er blevet ramt af malaria, men de fårmalariakur, så de skal nok komme sig.
Torsdagog fredag skal vi med Lone og Karsten på arbejde på Children Tumani center, somer et hjem og skole for gadebørn, her skal vi hjælpe til i Lones engelsktimer,det glæder vi os meget til.
Fredagvender Jacob snuden mod DK igen og vi indleder vores sidste tre uger påbørnehjemmet, hvorefter Zanzibar venter.