Ja jeg ved det godt.. Det har stået lidt sløvt til herinde på det sidste:) Det er jeg ked af. Anne vil give mig ret i, at jeg de sidste mange dage vi havde i Costa Rica, lovede mig selv, at idag skulle jeg altså få opdateret siden, men det var som om, der altid liiiige kom noget i vejen. Og ja, nu er det ligesom lidt for sent, for jeg befinder mig i skrivende stund i lufthavnen i Caracas.
Det er dog blevet til lidt billeder fra Costa Rica, men jeg har mange flere, men til tider tager det ufatteligt lang tid at få dem lagt ind og det har jeg ikke altid lige tålmodigheden til. Men der skal jo også være noget at vise og fortælle når jeg kommer hjem ikk?:)
Men eventyret er ved at være slut for mit vedkommende. Jeg tog afsked med Anne igår i San Jose lufthavn. Derefter fløj jeg tilbage til Caracas, hvor jeg skulle tilbringe de næste 24 timer. Jeg fandt mig et ganske fint hotel i nærheden af lufthavnen og fik set en masse serier og film for at få tiden til at gå. Længe leve O.C!;) Jeg kunne sove lige så længe jeg ville, så ved middagstid tog jeg en taxi ud til lufthavnen og jeg har nu tjekket min bagage ind for allersidste gang og har brugt alle mine penge:) Et godt tegn på at det er tid til at vende snuden hjemad igen.
Jeg lover, at jeg nok skal skrive om alle de fantastiske oplevelser jeg havde i Costa Rica og sætte alle mine billeder ind. Det bliver min opgave når jeg kommer hjem.
Jeg smutter igen... Glæder mig til at se jer allesammen igen hjemme i Danmark!! Og ihh, hvor jeg glæder mig til en masse god mad! De sidste par dage har jeg levet på kiks og flymad.
Kæmpe kram fra Sanne