Hej derhjemme i Danmark. Håber alt går godt i det gode vejr! Hører vi har fået en lille prinsesse... Jeg troede der var meget længere tid til, men jeg lever også total i en osteklokke hernede, og har ingen anelse hvad der sker af ting og sager i Danmark, så det mindste sladder hjemmefra er altid godt.

Jeg trives stadig i stor stil i dejlige Sydamerika. Selvom vi nu er kommet op i bjergnene og har fundet de lange bukser og de dejlige rare varme skisokker frem fra taskens bund, så er livet her i Merida stadig fantastisk. Vi har boet her lidt over en uge nu og har så småt fået en hverdag op at stå med at arbejde mandag-fredag fra 8-14 og en enkel eller to byture i weekenden og søndag er stadig den velkendte tømmermændsdag:) Det er ikke helt let at skulle vænne sig til at skulle stå tidlig op igen. Vi tager hjemmefra huset kl.7, hvor vi tager videre med bussen, som kører når den er nogenlunde fyldt op. Vejene i Merida er fyldt med biler døgnets 24 timer, så busturene hernede bliver ofte meget lange, men det er også en af de ting man vænner sig til. Alting går bare ikke så hurtigt. Vi har også taget "ordsproget" MANANA MANANA (imorgen imorgen) til os.

Vi er kommet godt i gang i børnehaven og får virkelig på denne måde oplevet en hel anden kultur virkelig tæt på. Vi er tre piger fra gruppen, som arbejder der, men er kommet på hver sin stue. De første par dage kunne man godt blive lidt skræmt over den måde de f.eks. talte (råbte) til børnene på og hvad de fik dagen til at gå med, men efterhånden er der også ting som har overrasket en positivt. Jeg har fået 28 dejlige mørkhårede unger, som jeg ikke fatter en brik af hvad de siger til mig. Det der med at blive god til spansk, det har jeg droppet:) Børnene får både serveret morgenmad og middagsmad, og den luksus får vi også. Deres hverdag er meget struktureret, mærkeligt nok, og der er ikke meget plads til fri leg. Meget af deres tid går med at vente på at gå i gang med et eller andet eller høre efter hvad deres pædagog siger til dem. Men det er de dejligste unger og imødekommende og rare mennesker, som arbejder der, så det er jeg glad for. På fredag holder vi fest med børnene og skal have minidisko og så giver vi den gas:)

Dagene hernede flyver afsted og om ikke særlig mange dage flyver jeg videre til Costa Rica og fortsætter mit eventyr sammen med Anne. Det er jeg rigtig glad for, fro det er jo alt for tidligt at tage hjem.

Billeder fra min tid her i Merida må I desværre undvære, da jeg har fået stjålnet mit kamera, men jeg skulle gerne have et igen på Costa Rica.

Folkens, det var alt for denne gang, endnu engang venter folk på mig, så jeg smutter på endnu en lille hyggelig bustur hjem til huset. Nyd det varme vejr i Danmark...

Kys Kys fra Sanne