Jeg skylder jo en fortælling eller to om det seneste stykke tid herovre i det store Kinaland, så her får I i hvert fald noget af det :)

Tiden på hotellet i Changzhou blev efterhånden lidt ensformigt, og da vi stadig havde en hel uge at gøre godt med inden vi skulle starte i praktikken, besluttede vi (Trine, Bianca, Alice og jeg) at udforske lidt af Kina. Vi brugte en hel dag på at planlægge, hvor vi kunne tænke os at tage hen og hvad vi ville se det sted. Det var ikke helt så nemt, som vi lige troede. Vi kunne godt sidde at kigge på et kort over Kina og pege på et sted, som lige umiddelbart lå tæt på os, og som kunne være interessant. Men da vi så først kom til at kigge nærmere på det, så viste det sig, at der var over 1000 km dertil og det ville jo være en hel dagsrejse. Det her land er jo så kæmpestort! Nogen gange næsten for stort, i hvert fald i forhold til at planlægge... Så vi kom frem til den beslutning, at det nok var smartest at besøge en af de nærmeste byer. Valget faldt på Hangzhou , som skulle være en af de mest besøgte byer i Kina og er hovedstaden i provinsen Zhejiang med et indbyggertal på små 6 millioner :)      

Så tirsdag d.23.februar tog vi rygsækken på og begav os afsted på en 3-dages tur. Dagen forinden havde vi bestilt togbillet og vi undrede os egentlig lidt over, at det var så billigt i forhold til de andre togture vi havde været på og der var heller ikke pladsnummer på, men det betød nok ikke det store. Men vi blev en hel del klogere! Vi ankommer i god tid til banegården og oplever en mindre opsigtsvækkende situation ( i hvert fald for os!), hvor en lille pige sidder og skider midt på banegårdspladsen. De mindre børn hernede bruger ikke ble, men har simpelthen hul i bukserne, så det der nu skal ud, kan komme ud på den måde:) Hendes mor hjalp hende og da hun var færdig, fandt moderen et et styke papir frem og lagde over lorten og så smuttede de ellers igen!:) Men vi finder ud af at vores bange anelser holder stik, vi har ingen siddepladser. Men vi prøver at komme med alle mulige gode og vældig opfindsomme forklaringer for at overbevise os selv om, at vi IKKE skal stå op i 4 timer! Da toget endelig ankommer, en time forsinket, er vi spændte på, hvad der venter os. Vi stod pænt og ventede på perronen og der kørte et kæmpe langt tog forbi os og vi så sovekupéer og alm. siddekupéer, så vi var fortrøstningsfulde. Liige indtil toget stoppede og vi stod foran vores vogn, nr.4, som bare var proppet med mennesker.. som stod op! Aldrig i mit liv har jeg set så mange mennesker og så meget baggage i et tog! Kinøjsere har virkelig mange ting med sig, når de er på farten. Vi blev proppet ind i en vogn og så var det ellers bare om at finde en behagelig stilling at stå i og vi kom i bogstaveligste forstand rigtig tæt på kinøjserne. Men her var forklaringen på de billige togbilletter :) Og vi har nu fundet ud af hvilke togafgange vi skal tage fremover! Heldigvis kunne vi efter 2 timer, finde os en siddeplads og hvile de ømme fødder lidt.

Men vi ankom i god behold til Hangzhou og til vores held var vi i toget kommet i kontakt med en fra Nepal, som boede i byen og kunne snakke engelsk. Han blev simpelthen vores redningsmand den dag. Vi var kommet lige i myldretiden og det var helt umuligt at få en taxi på det tidspunkt, selvom man er europæer og der var blondiner blandt os :) Vi havde fundet et hotel på forhånd og det skulle vi finde hen til, så med ham suverænt i spidsen, steg vi ombord på en bus og fik os noget af en rundfart i byen. Vi satte vores lid til ham, for vi havde absolut ingen anelse om, hvad vi havde gang i. Efter lidt besvær fandt vi frem til vores hotel og efter en tur på McD, gik vi lige på hovedet i seng efter en hel dag med transport. En tur som bare skulle have varet 4 timer :)

Onsdag kom vi tidligt ud af sengen, da vi havde et stramt program. Det siges, at enhver kinesisk by har en Xi Hu (en Vestsø), men søen i Hangzhou skulle være den mest berømte. Dens østlige bred ligger tæt på byen, mens de andre bredder er omgivet af skovklædte bjerge. Der er ca. 3 km fra bred til bred, så det skulle være muligt at gå omkring den. Efter endnu en nervepirrende taxitur ud til søen, steg vi ud til en flot udsigt med vandet lige foran os. Det var forholdvis tidligt, så søen var stadig dækket af dis. Noget af det første vi så, da vi fik besluttet os for, hvilken vej vi ville gå, var en pavillon, hvor kinøjserne dansede parvis til musik. Det bragte smil frem både hos os og dem. De kunne nogle tricks :) Vi gik videre og nød synet af flotte blomsterbede, udsigten over søen, træerne som så småt var ved at springe ud og den hyggelige atmosfære. Folk kom cyklende forbi, mange sad på de utallige bænke rundt omkring og læste avisen og vi fandt ud af, at kinesere har en ganske særlig kærlighed til søer. Og man forstår dem egentlig godt. 

Omkring søen ligger små seværdigheder, steder som kinøjserne mener har særlig skønhed. Et af de steder er de tre "statuer", kaldet stupaer, som rager op over vandkanten og som ses på en af deres pengesedler. Vi måtte på en lille sejltur for at komme derud og den kære mand, som havde båden var kommet på hårdt arbejde, for det foregik med håndkraft. Han havde simpelthen bare en åre, men det var ikke noget problem for ham. Vi havde dog lidt ondt af den stakkels mand :) 

Efter den hyggelige lille sejltur gik turen videre til Leifeng-pagoden, som er 72 m høj og blev genopført i 2001, da den oprindelige fra år 927, styrtede sammen i 1924. Kina er et vældig historisk land :) Vi kunne komme helt op i toppen og havde en helt fantastisk udsigt ud over søen. Og inde i pagoden kunne man se rester fra den oprindelige pagode.

Dagen blev sluttet af med en kold Carlsberg, som vi synes var velfortjent efter en dag, hvor vi havde travet en hel del kilometer.

Byen er også kendt for sin produktion af silke og har en gade fyldt med små boder og butikker, som handlede med silke, både tørklæder, nattøj, sengetøg osv. Det var da lige et sted for os at få stillet vores shoppinglyst:) Så torsdag formiddag var det blevet tid til at prutte om priserne igen. Der var nu ikke altid den helt store grund til det, for vi kunne få tørklæder til 15 RMB, som svarer til 12 kr! Vi fyldte to rygsække med vores indkøb og kunne have købt meget mere, for hvor kan man egentlig få mange fine ting i silke:) Men da der ikke kunne proppes mere i taskerne og vi havde været der i mere end to timer, mente vi, det var på tide, at komme videre i programmet. 

Vi hoppede endnu engang i en taxi, som heldigvis er billige hernede, og kom ud til Baochu-pagoden, som i sig selv ikke var noget prangende syn, men vi fik en virkelig dejlig gåtur i bjergene med udsigt over vestsøen og fik gode lægmuskler af alle trapperne. Sidste punkt på dagsordenen var Qinghefang historiske gade, som er en hyggelig gågade med forretninger og boder, som forsøger at skrue tiden 1000 år tilbage. Mange af de handlende er hoppet i traditionelle kinesiske dragter og der var bare en helt speciel stemning, da også bygningerne stod, som de gjorde for mange år siden.

Fredag morgen havde vi sørget for at komme med luksustoget hjem, selvom det var en anelse dyrere, men det var i den grad pengene værd :) Vi kunne se tilbage på nogle rigtige gode dage, hvor vi fik set en lille brøkdel af hvad Kina har at byde på. Og vi fandt ud af, at det faktisk godt kan være lidt udmattende at lege turist en hel dag. Og så glædede vi os over, at temperaturen havde valgt at stige et par grader og håbede bare, at det vil fortsætte sådan. Men da vi kom tilbage til Changzhou var vi tilbage ved de 8 grader og nøj, hvor vi syntes det var koldt. Kina er absolut ikke kun et varmt land! 

Det var lidt fra vores smuttur til Hangzhou, jeg vender tilbage en af dagene med billeder og fortælling om praktikstart og vores skønne lejlighed. Men nu vil jeg krybe under min dejlig store dobbeltdyne i min utrolig hårde seng, som egentlig bare er en lille topmadras ovenpå nogle brædder. Priser mig lykkelig for, jeg har et godt sovehjerte og kan sove på stort set hvad som helst:) 

Knus og kram fra Sanne, som har givet sin første autograf til en kinesisk kvinde. Hun blev så glad, så glad :)