Ni hao allesammen!
Her kommer den længede ventede fortælling som jeg skylder. Nu er jeg jo ikke verdens bedste til at fatte mig i korthed :) Så jeg behøver ret lang tid til at få skrevet og tiden flyver simpelthen afsted hernede. Inden man får set sig om er dagen ovre. Men nu kan jeg vist ikke strække den ret meget længere og idag søndag, har jeg heldigvis masser af tid. Der er jo igen så meget at fortælle om. But here it goes...
Mandag d.1.marts var jo dagen, hvor vi endelig skulle ud i vores lejligheder. Det var simpelthen en befrielse at komme ud af hotelværelset, men samtidig var vi rigtig spændte på at se, hvad der ventede os. Med så lang tid på hotel, havde vi jo nok vænnet os til luksuslivet:) Vi havde ingen anelse om hvad standarden ville være i de lejligheder vi skulle ud i. Og med de lejlighedskomplekser, som vi efterhånden har set rigtig mange af udefra, håbede vi bare på det bedste og forventede det værste.
Men dagen startede med, at kontaktpersonerne fra de forskellige institutioner mødtes med os på hotellet og lige pludselig vrimlede det jo ind med små kinøjserkvinder. Det var et stort virvar, for nu skulle de jo til at finde ud af, hvem der skulle 'have' hvem med. Så småt fandt folk frem til hvem deres kontaktperson var, og Trine og jeg så vores navne på et stykke papir og kunne regne ud, at vi skulle i samme institution. Vores kontaktperson var en ældre nydelig klædt dame, som holdt sig lidt i baggrunden. Hun opsøgte os ikke, som nogle af de andre kontaktpersoner gjorde ved deres studerende. Men efter et stykke tid blev vi enige om, at så måtte vi da bare gå over og hilse på. Og det gjorde vi så. Det viste sig, at hun ikke kunne et ord engelsk, så det var nok grunden til, at hun havde holdt sig lidt på afstand fra os:) Vi frygtede, at ingen på vores praktiksted kunne engelsk og at det var derfor, at vi skulle det to derud. Vi havde indstillet os på, at vi skulle i gang med at lære en frygtelig masse kinesisk! Og det ville slet ikke blive nemt... Efter et lille informationsmøde, som mest foregik på kinesisk, fulgte vi med vores kontaktperson ud i deres privatbil og så gik turen ellers ud til vores lejlighed. Jeg kørte alene med vores kontaktperson, og det var sgu godt nok en mærkelig fornemmelse man sad med. Jeg kørte med en total fremmed og kunne ikke kommunikere med hende om noget som helst. Så jeg gav hende bare det bredeste smil, når jeg fik øjenkontakt med hende i bakspejlet og lod som om, jeg var helt tryg ved situationen:) Jeg syntes, vi kørte i evigheder og havde ingen anelse om, hvor vi var på vej hen. Og jeg anede ikk, hvor Trine befandt sig. Men efter at have kørt en halv times tid (hun kørte utrolig forsigtigt!), drejede vi ind mod en række bygninger, som så helt nye ud. Og heldigvis viste det sig også, at det var der vi skulle bo. Så slappede jeg lidt mere af :) Og det tegnede jo meget godt, trods alt... Og da jeg steg ud af bilen, blev jeg mødt af en ung kvinde, Micky, som kunne engelsk. Halleluja! Hun var lærer på den institution, jeg skulle i praktik. Sammen tog vi elevatoren, som ikke lignede noget, der kunne transportere os op på 23.etage, hvor vi skulle bo. Da jeg så elevatoren, tænkte jeg, at det måske bare var udadtil, at det hele så fint ud og at lejligheden ville være det værste lort. Men jeg blev heldigvis klogere! Da jeg blev vist rundt i lejligheden, gik jeg med et stort smil på. Lejligheden er helt ny og al inventar er nyt. Den er virkelig lækkert i forhold til den kinesiske standard. Vi har hvert vores store værelse med dobbeltseng og stort tøjskab. Og det skal jo gerne fyldes:) Så har vi fint badeværelse, hvor der for det meste er varmt vand, orange køkken med utrolig lave køkkenborde, "stue" med spisebord og fladskærms-tv og vaskerum/tørrerum med vaskemaskine. Så vi klager absolut ikke. Og efter at have set nogle af de andre lejligheder, så skal vi vist være ganske godt tilfredse...
Trine dukkede endelig op og vi fik valgt hver vores værelse og så gik turen ellers videre ud til vores praktiksted. Inden vi forlod lejligheden, spurgte de om der var noget vi manglede, for så ville de lige sørge for det var der, når vi kom tilbage. Fornemt. Det var helt overvældende så godt de tog imod en. Men vi kørte hen til børnehaven, hvor vi blev vist rundt af to andre lærere, som heldigvis også kunne engelsk. Noget af det første vi fik, da vi kom hen til børnehaven, var en nøgle hver til vores eget restroom, hvor vi kan slappe af i vores pause og forberede os, når vi skal i gang med at undervise. Så vi har hver vores bløde sofa, som er blødere end vores senge, skrivebord og fri internet. Men føler sig jo helt kongelig. Børnehaven var kæmpestor og bestod af mange forskellige farverige bygninger. Det virkede helt uoverskueligt, men førstehåndsindtrykket var virkelig godt og de har rigtig gode faciliteter. Dagen blev sluttet af med en fælles middag sammen med tre af de andre danske studerende og deres kontaktpersoner og skal ellers lige love for, vi fik smagt på noget af det kinesiske mad. Vi var ca.15 personer, som blev placeret om et stort rundt bord, som var fyldt op med mad. Pladen, som maden stod på, kunne dreje rundt, så hvis man skulle have noget af det, som stod langt væk fra en, drejede man bare på pladen (lidt ligesom lykkehjulet) og så kom det over til en:) Vi fik smagt på en masse forskelligt og heldigvis havde vi Micky til at fortælle os, hvad det var. For det er nu meget rart at vide, hvad det er man putter i munden! Men det endte faktisk med, at vi blev mætte. Hvis første gang vi er blevet det med kinesiske mad:) Jeg gik i seng den aften med en rigtig god fornemmelse for de næste 4 mdr.

Nu har jeg efterhånden været i gang i små tre uger og jeg nyder det! For helt overordnet at fortælle om institutionen, så hedder den Xincheng Sunny Kindergarden og ligger heldigvis kun 20 minutters gang fra vores lejlighed. De første dage var den lidt svær at overskue, da den er kæmpestor og består af flere bygninger på flere etager. Det har også vist sig, at der 10 topclasses (7-8-årige), 10 middleclasses (6-7-årige) og 8 bottomclasses (5-6-årige) og med 30 børn i hver klasse, så render det jo hurtigt op:) Børnene er fordelt i klasserne efter alder og når de er færdige med topclass, starter de i primary school et anden sted. I hver klasse er der to lærere tilknyttet og en 'aunt', en slags praktisk medhjælper, som typisk også er rigtig god til at skælde ud:) Den ene af lærerne er engelsklærer og den anden har så nogen andre fag, f.x. kinesisk, matematik. Så der er heldigvis altid en som kan lidt engelsk, nogle dog i meget begrænset omfang! De første tre uger af min praktik, har jeg hver dag været i en ny klasse, henholdsvis de 10 topclasses og i to middleclasses, hvor jeg har haft mulighed for at se hvordan deres dag forløber og hvordan det hele foregår. Og efter de tre uger, skal jeg så vælge hvilken klasse jeg gerne vil være i resten af praktikken.
I nogle klasser er der mange af børnene, som kommer langvejs fra, hvilket betyder, at de er på skolen hele ugen og kun er sammen med deres forældre i weekenden. Og de er altså ikke mere end de der 6-7 år. Det er en meget populær skole og forældrene betaler 15000 RMB (12000kr) om året, for at børnene er der hele ugen. Og det er altså rigtig mange penge her i Kina! Men det er vigtigt for forældrene, at deres barn får en god uddannelse og det er med at starte tidligt. Mange får jo kun et barn, da det er bestemt fra regeringens side pga. det høje befolkningstal i landet.
En typisk dag for børnene foregår på den måde, at de får en lille morgensnack (kiks og varm mælk) lidt i 9 og kl.9 starter undervisningen. Godt nok kalder institutionen sig børnehave, men det minder mest af alt om en skole og minder slet ikke om noget af det, vi forbinder med en børnehave. Hver klasse har deres eget skema, forskelligt fra uge til uge og det følger de til punkt og prikke. De arbejder med forskellige emner og i den første uge, arbejdede de med former og lærte om trekanter, rektangler osv. Når børnene møder ind, finder de hver deres lille stol og sætter sig i en halvcirkel, hvor de har deres faste pladser. Og så kan undervisningen ellers gå i gang. Der kommer hurtigt ro på, når man tænker på at der sidder 30 unger i sådan et forholdsvis lille rum. Læreren spiller bare et par toner på klaveret, som står i hvert klasselokale eller klapper i hænderne, så ved børnene, at der skal være ro. Imponerende. Spændt på at se, om det også virker, når jeg skal i gang med at undervise:) Hver undervisningsgang varer en halv time, og det er forskelligt, hvordan undervisningen foregår. Men alle klasser arbejder ud fra samme emne og får idéer fra hinanden ved at være inde i de forskellige klasser og på den måde inspirere hinanden. Men overordnet set foregår deres undervisning med rigtig mange gentagelser, i hvert fald når de skal lære engelsk. De kan godt sige det samme ord 20 gange i træk! Børnene skal række hånden op, hvis de vil sige noget og rejse sig, hvis de bliver taget. Men jeg er faktisk blevet positivt overrasket over, hvor kreative de er, også set i undervisningssammenhæng. De formår at inddrage en del lege og sange, som omhandler det emne de arbejder med. Og børnene kan virkelig mange ting. Men som forventet har vi ikke oplevet den frie leg endnu. Når de har legetid, bestemmer de voksne hvor i lokalet børnene skal lege. Og når de f.eks. skal tegne, skal de også altid tegne efter et eller anden eller også har de fået af vide, hvad de skal tegne. Og hvis læreren ikke synes, de har gjort det godt nok, så bliver der ellers skældt ud eller de får et nyt stykke papir stukket i hånden og så kan de starte forfra. Der er virkelig nogle skrappe madammer imellem, men heldigvis også rigtig mange, som ikke kommer op i det høje felt så ofte. Men lærerne har deres helt klare favoritter. De kommer tit hen til os med et barn i hånden og fortæller så, at han eller hun er meget sød, klog eller flot. Men det gælder også omvendt, de kan pege på et barn og sige, at han eller hun er meget tyk eller uartig. Men de vil rigtig gerne vise, hvad børnene kan og jeg har nærmest set et lille show med to piger som sang og dansede til "I'm a big big girl" :)
De har undervisning indtil kl.11, hvor de skal spise middagsmad og det samme skal vi. Vi spiser ikke sammen med børnene, men går over i 'kantinen', hvor vi spiser sammen med de andre ansatte. Vi får ris hver dag, er allerede møgtræt af det, men det er bare med at spise det, der bliver serveret. Der er for det meste altid noget vi kan lide, men her er det også bare med at prøve sig frem. Og hvis det har været helt galt, så må vi hjem i skabet og finde nogle nudler:) Efter maden skal børnene sove til middag og mens de gør det, har vi pause, hvor vi så kan bruge vores rest-room eller gå hjem i lejligheden. Vi har pause indtil kl.14.30, hvor børnene står op igen. Der skulle de også gerne være udhvilet! Det går hurtigt med at komme ud af sengen, de tager selv tøj og sko på og så er det tid til eftermiddagsmad, som typisk består af et stykke frugt og en skål mad, for det meste ris. De finder igen deres små stole frem og sætter sig ud til de små borde, hvor de sidder en 5-6 stykker. Og det skal bare gå stærkt med at få det mad ned. De skal jo videre i programmet:) De skal i hvert fald nok få at vide, hvis det ikk går hurtigt nok og så skal de nok få fart på. Ca. kl.15 starter de med undervisningen igen, som dog for det meste er lidt mere afslappet. De er tit udenfor, hvor de leger nogle forskellige lege, som læreren selvfølgelig bestemmer. Kl.16 er den officielle skoledag slut og nogle af børnene bliver hentet, men de fleste af dem har ekstra classes fra 16-17, som forældrene har valgt til deres små poder. Det kan f.x. være dans, rulleskøjter, engelsk osv. Jeg har fri hver dag kl.16, så jeg har endnu ikke oplevet de ekstra classes. Så sammenlagt er jeg i institutionen 3,5 timer hver dag, så det har været lige til at holde til. Men nu har jeg fået valgt hvilken klasse, jeg skal være i resten af tiden og nu håber jeg på, at jeg kan komme lidt på banen. For indtil videre har vi jo bare siddet på en stol og observeret og enkelte gange har vi fået lov til at komme op og lege med børnene. Men er sikker på, jeg har fået valgt mig en rigtig god klasse og glæder mig til de næste mange uger, hvor jeg skal lære børnene at kende og de skal lære mig at kende.

Puha, det er godt nok ikke nemt at få det hele med, men håber I har fået en lille forståelse for det:) Det må vist være nok for denne gang... Og så vender jeg frygtelig tilbage en af dagene, så I kan læse lidt om, hvad vi får tiden til at gå med, når vi ikke er i praktik...
Kan ellers fortælle, at vi i fredags havde ikke mindre end 25 grader, så vi formåede at få lidt sol på kroppen. Det er med at nyde solen, når den er her. For man må sige, at vejret herovre varierer rigtig meget! På onsdag kommer vi helt ned på 2 grader, så der stikker I vist os. I den kommende uge får vi besøg af to af vores lærere fra seminariet. De skal ud at besøge os i praktikken. Det bliver hyggeligt med besøg hjemmefra og vi har sørget for, at de har rosiner, rugbrød og pålægschokolade med i kufferten til os:) Vi har fundet mælk, så nu mangler vi bare leverpostej'en:)

Håber I alle har det godt, jeg sender jer tit en tanke derhjemme!

Záijián!