PURA VIDA... Direkte oversat betyder det "Ren liv". Det bliver vi mindet om hver dag hernede ved bare at se os omkring. Folk går rundt med farverige t-shirts hvor det står skrevet, vi ser det i busserne og på gaden og vi hører det ofte, hvor vi nu end befinder os. Her den anden dag tog jeg mig selv i at spørge Anne "Skal vi tage ud til vandfaldet inden vi tager ud til vulkanen?" Bagefter kunne jeg godt høre det var et lidt usædvanligt spørgsmål, men man har efterhånden vænnet sig til, at hver dag bringer en nogle nye og anderledes oplevelser. Ikke en dag minder om hinanden hernede og der er sket rigtig meget på de 3 uger, vi nu allerede har været her og det skal I da lige høre lidt om:)

Dyreliv er der jo masser af hernede, så vi har været på diverse ture og ihærdigt forsøgt at spotte alle dyrene, men det er ikke altid lige nemt skal det siges, men vi er blevet bedre;) Vi har bl.a været på en lille tur i båd og inden vi overhovedet stiger ombord på den lille turistbåd, ser vi aber slænge sig oppe i træerne og leguaner, som render frit rundt over det hele. Anne og mig startede hårdt ud på båden med at spotte alt hvad der var at spotte. I starten blev det til diverse mærkelige og anderledes fugle og vi snakkede om, at vi ville se krokodiller og papegøjer, og lige i det samme ser vi en krokodille i mudderet og senere spottede Annes to store røde papegøjer. Man kan hvad man vil;) Det endte med, at vi fik set en masse krokodiller og var kun ca. 30 cm fra en af dem. Heldigvis var den ikke så vild, så bare rolig, der skete ikke noget som helst.  

"Det er livet det her", den tanke når man at tænke mange gange når man er ude som backpacker og en af de dage den tanke strøg en, var da vi tilbragte en hel dag i de såkaldte "Hot Springs". Vi tog bussen derud og igen kunne vi nyde godt af, at vi ikke rejser i højsæsonen. Der var 9 pools, nogen med varmere vand end andre, og vi havde dem mere eller mindre helt for os selv. Det varmeste vand tiltrak os med det samme, så der befandt vi os det meste af tiden, men når det blev for varmt, hoppede vi bare lige over i poolen ved siden af og blev kølet lidt ned. Vi var omgivet af træer og blomster og der var totalt stille, ren idyl. Da vores hud nærmest var helt opløst, mente vi det var et godt tegn på, at vi måtte bevæge os hjemad igen, selvom det ikke var helt nemt.

Når man har opholdt sig at par dage i samme by, så er det sommetider næsten helt trist at skulle derfra igen, fordi man føler sig så godt tilpas, og sådan havde vi det lidt, da vi forlod Liberia. På ganske få dage når man at møde så mange forskellige og spændende mennesker, som hver især påvirker en på den ene eller anden måde. Men det er jo en del af backpackerlivet, man har ikke meget mere end 3-4 dage det samme sted, så drager man videre til et nyt sted som har noget helt andet at byde på og giver en nogen helt nye indtryk. Hele tiden skal du have øjene op for nye ting og det er fedt!

En ting jeg har fundet ud af hernede, eller måske nærmere fået bekræftet, er at jeg hader at stå tidligt op! Idag stod vi f.eks op kl.3.30, for at vi kunne få det hele til at passe med transporten. Mange af aktiviterne starter også meget tidligt på dagen pga. regnen, som med garanti kommer efter middag og fortsætter et par timer. Vi har dog været heldige at have nogle dage uden regn, men har til gengæld også haft dage, hvor det har stået ned det meste af dagen, men det er jo også vinter hernede:) Vi har haft et par gange hvor vi har  været fuldstændig gennemblødte og jeg har været nødsaget til at tage mit regnslag i brug, selvom jeg godt nok havde som mål, at det ikke skulle bruges. Vi havde bl.a en dag, hvor vi nåede at være gennemblødte TO gange, og det var alt tøjet der var vådt, for når det regner hernede, så REGNER det! I byen Santa Elena, som vi tilbragte et par dage i måtte vi finde de lange bukser frem, da vi var kommet højt op i bjergene og dermed nærmere skyerne. Her legede vi turister i en nationalpark i nærheden af byen, hvor vi var så heldige at se en Quetzal, som er deres farverige nationalfugl. Det var godt nok ikke os der spottede den denne her gang, men vores flinke og altvidende guide;) Da vi skulle ud på egen hånd i parken blev det ikke til så mange dyr, men vi nød bare de flotte landskaber. Stedet blev kaldt "Cloudforrest" (=skyskov), da skyerne nærmest befandt sig mellem træerne. Usædvanligt syn! Vi krydsede fingre for at vi nåede "i mål" inden regnen startede, men nej, så heldige var vi ikke. Og heldige var vi heller ikke om aftenen, da vi var på en Nightwalk i regnskoven. Det stod ned i stænger lige fra vi kom og til turen var slut, så det blev desværre "kun" til en tarantel og et dovendyr, da alle dyrene var krøbet i ly for regnen. Men vi kan jo heller ikke være lige heldige hver gang.

Vi har også været ude at prøve kræfter med adventure, nærmere bestemt CANOPY, som kort fortalt går ud på at svæve højt hævet over disse cloudforrests med fuld fart. Og nøøøj, hvor var det fedt! Vi blev monteret med sele, hjelm og handsker og så var vi ellers klar til fart og lidt adrenalinkick. Turen bestod af 15 liner, nogen længere og højere oppe end andre. Som altid inden man skal ud i sådan noget og står og gør sig klar og prøver at vænne sig til tanken, så kriller det lidt i maven og nervøsiteten steg, da man stod og blev spændt fast til den første line med udsyn over hundredevis af træer. Det hele gik så stærkt og 2 sek efter svævede man hen over dem med 45 km/t. Da de første par liner var overstået, blev man nærmest helt høj af det og kunne ikke vente til man skulle videre til den næste. Midt i det hele havde vi også mulighed for at lege ægte Tarzan og svinge rundt, godt nok ikke i en lian, men det legede vi bare;)         

Vi har oplevet så mange ting at det er umuligt at skrive om dem allesammen, så det bliver bare lige de ting jeg nu lige synes I skal vide. Alt det andet må I høre om når jeg kommer hjem. Her den anden dag besøgte vi den aktive vulkan Arenal med håb om at se en masse lava. Eller det havde jeg i hvert fald forestillet, ligesom man ser på postkort og i film:) Vi tog afsted om eftermiddagen og gik en lille tur hvor vi bl.a så tukaner og da mørket begyndte at melde sig, kørte vi nærmere vulkanen og samlede en masse god energi, som vores guide anbefaldede os til;) Og det fik vi åbenbart gjort, for vi så lava på vulkanen. Det kom ganske kort et par gange, men billeder af lava får I ikke at se, for det var umuligt at fange, så I må nøjes med et postkort hvis det er:) Men det var fedt at stå der i mørket og se op på det orange lava.

Det var lidt om de ting, vi har hygget os med de sidste mange dage. Nu skal vi op og have købt busbilletter, forude venter endnu en bustur på 6 timer. Deres offentlige transport hernede er ikke ligefrem helt optimal. En dag tog det os f.eks 3 1/2 time at køre 35 km!! Men det har vi efterhånden også vænnet sig til-bare vi kommer frem plejer vi at sige. Og som Anne siger; "Det kan ikke gå andet end galt" Men jeg ved hvad hun mener;) 

Jeg håber at I alle har det supergodt derhjemme og endnu engang TAK for alle de forskellige hilsner i gæstebogen-de varmer mere end I aner! Vi ses omkring d.29.juni... PURA VIDA!

Den største hilsen fra SANNE