Saa er det ved at vaere sidste udkald inden flyveren skal bringe os videre paa oceanien-turen. Vi har et blot et par dage tilbage - et par dage, der tilbringes i NZs eneste millionby, Auckland. Her er en ganske hyggelig stemning (fraregnet den japanske hejre, der skraaler i den anden ende af den saeregne kombination af internetcafe/karaoke-bar, hvori naervaerende forfattes) af storby. Vi ankom i gaar, saa vi er endnu paa udebane, men mon ikke vi faar faerten af oelstederne inden laenge?

Den ventende afsked med vores kaere rallerkasse bliver ikke rar. Det er imidlertid lykkes os at saelge den til et dansk par, der d. 8. (dagen foer vi selv rejser) lander i Auckland for at tage hul paa to maaneders roadtrip. Nemmere kunne det naesten ikke blive - og vi har desuden haft en saerdeles problemfri og billig transport.

Siden sidst har vi oplevet lidt af hvert. Ikke mindst en "saerdeles autentisk maori-forestilling - ligesom at vaere der selv" i Rotorua. For SATAN det var en turistfaelde! Vi foelte os en anelse taget ved naesen da aftenen var omme. Selve maori-forestillingen (ca. 15 min.) var for saa vidt glimrende. Det samme var den komplimentaere maori-mad (stegt under jorden), hvis man saa bort fra, at den skulle deles med halvdelen af USAs pensionister i omgivelser, der forlangte ikke saa lidt af gaesternes fantasi for at kunne gaa for at vaere autentisk. Det var imidlertid umuligt at ignorere en saerdeles irriterende toastmaster, hvis eneste kald syntes at vaere en staedig insisteren paa, at alle gaester tog noget chokoladekage med i lommen. Havde han da bare vaeret sjov (eller stum eller - endnu bedre - slet ikke)... Naa men man kan vel lige saa godt vaenne sig til at blive taget ved naesen - vi skal trods alt til Indonesien!

Dagen efter havde jeg (Jens) set mig lun paa underholdning i specialbyggede racerbiler. 12 runder paa en oval bane i en potent, forstoerret gokart i regnvejr. Mudder i ansigtet, kone-Lars som passager og forsoeg paa power slides. Sidstnaevnte var ikke saa let som det ser ud, men skaegt ... jo tak!

Fra Rotorua-omraadet (hvor der, grundet vulkansk aktivitet, lugter som raadne aeg (eller vores bil om morgenen)) koerte vi nordpaa. Presset for tid kunne vi ikke naa det hele, men havde held til at opleve Coromandel-halvoeen (new zealaendernes eget ferie-omraade - det forstaas) og en anelse af omraadet nord for Auckland. Desvaerre var vejret ikke helt med os, men det blev da til baade sol, strand og store boelger. Desvaerre ingen hajer.

Imponerende var imidlertid nordoeens Kauri-traeer. De er simpelthen enorme: Det stoerste ca. 5 meter i diamenter (nogenlunde konstant de foerste 15 meter) og med et volumen paa mere end 240 rummeter - saa kan du sgu godt slibe kaeden paa saven, far!

Om et par dage flyver vi, via Sydney og Perth, til Denpassar paa Bali (hvor der p.t. er 30 grader - uhA). Et par uger senere letter vi fra Jakarta paa Java med kurs mod Singapore. Forudsat at det dersens 'Internet' er naaet til Indonesien, hoerer I dog nok fra os forinden.

Hav det godt derhjemme.

Vh Lars & Jens