Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
duddiogduddipaatur » Beretninger » 10. - 18. april

10. - 18. april

d. 10 april

Vi vågner tidligt da solen allerede står op kl. 5.30 og begynder at varme vores telte op. Efter morgenmaden pakker vi vores lejr sammen og gør os klar til at køre af sted. Første stop er et sted kaldet ”Eli Creek” som er en slags å der løber ned i havet. Man kunne gå op til ”toppen” af åen og så lade sig flyde med strømmen helt ned til stranden, super lækkert! Bagefter kører vi til et gammelt skibsvrag som ligger midt på stranden. Sidste stop denne dag er Indian Head og Champagne pools som ligger oppe i toppen af Fraser Island. Indian Head er en klippe som man går op på, og herfra kan man se ned i det klare vand og fx se skildpadder svømme rundt under vandoverfladen og nogle gange også rokker og hajer, men vi så kun en flok skildpadder. Bagefter bader vi i Champagne pools, som er nogle naturlige saltvandspools på stranden – også rigtig lækkert. Bagefter finder vi et sted på stranden hvor vi slår lejr, og vi er i alt 8 biler der slår lejr samme sted så det er rigtig hyggeligt.        

d. 11 april

Vores sidste dag på Fraser Island skal bruges til at slappe af ved en vildt lækker sø der hedder Lake McKenzie. Stranden ved søen har det fineste sand, og man kan endda tage sine smykker med derud og skrubbe dem med sandet og så bliver de helt som ny (den er god nok, jeg (Ditte) prøvede det selv) J Vandet i søen er helt klart og så lækkert at bade i. Denne dag var vejret helt perfekt så vi havde nogle rigtig gode timer ved søen og var ret triste over at skulle af sted derfra. Vi tager færgen tilbage til Hervey Bay og da vi kommer tilbage til vores hostel er der stor kamp om badeværelset da ingen har været i bad på turen. Om aftenen spiser vi alle sammen pizza sammen og så går vi ellers tidligt i seng efter nogle fede dage på fraser.

d. 12 og 13. April

Denne dag bruger vi på stranden i Hervey Bay med Line og Sofie, to danske piger som også var med på Fraser Island. Vejret er super godt og vi hygger rigtigt hele dagen på stranden, og vi bliver godt stegte! Om eftermiddagen siger vi farvel til pigerne og tager med bussen videre mod Rainbow beach som er vores næste stop. Rainbow beach er en meget lille by med en strand og ingenting andet. Vi krydser derfor fingre for at vejret bliver godt den næste dag så vi kan ligge på stranden. Desværre vågner vi dog op til masser og regn og det fortsætter næsten hele dagen. Det bliver til en løbetur og ellers går dagen på værelset med at slappe af og læse. Om aftenen spiller vi kort med fire drenge fra Aalborg som vi har mødt J

d. 14-17 april – Noosa

Om morgenen tager vi OZ bussen sammen med de danske drenge mod Noosa som er 2 timer længere ned af kysten. Da vi kommer frem hopper vi på en shuttle bus ud til et hostel, hvor vi får et 8-mands værelse så vi alle kan bo sammen. Da vejret er godt skynder mig og Fie os at hoppe på en bus ned til stranden hvor vi ligger og daser det meste af dagen. Da vi kommer tilbage til vores hostel er drengene i gang med at lave lækkert spaghetti carbonara, ikke dårligt! For at bidrage lidt vælger vi at tage opvasken :P

Torsdag har mig og Fie købt billetter til Australien Zoo så vi bliver hentet i bus og kører en time til zoo. På bussen er også to engelske fyre som vi har rejst med helt fra Cairns, så det er lidt sjovt at vi har valgt at tage i zoo samme dag. Vi har en rigtig hyggelig og sjov dag hvor vi ser fantastiske tigere, fodrer elefanter, klapper koalaer, ser krokodille show og mange andre sjove ting. Da vi kommer tilbage til vores hostel har vi lovet drengene at introducere dem til havregrød, da de ikke har fået det på deres tur. Så vi laver en kæmpe portion havregrød til aftensmad – ja det er hvad vi backpackere må tage til takke med på et stramt budget ;) pjat pjat.

Fredag har vi planlagt at vi skal ud og sejle i kajak, da man kan låne dem gratis på vores hostel. Vi laver derfor en masse sandwich som vi kan tage med, men så finder vi ud af at kajakkerne allerede er lånt ud. Vi tager derfor på stranden i stedet for med vores lille picnic. Vi låner nogle surfboards med som vi kan prøve kræfter med, der er dog ikke så mange bølger. Vejret skifter meget, først er solen fremme lidt og så begynder det er styrte ned osv. Så vi løber i læ med alle tingene et par gange, og pludselig begynder det at styrte helt vildt ned, men vi misser desværre bussen der går tilbage til vores hostel så vi sidder en time og venter på den næste. Om aftenen laver vi rigtig lækker mad mens regnen stadig bare vælter ned fra himlen. Bare de 15 meter man skal løbe fra køkkenet og ned på værelset er nok til at man er helt våd! Senere på aftenen rykker vi nogle senge sammen så vi kan ligge og se film på en bærbar. Vi ser først ”Sorte kugler” og derefter ”Paranomal activity” som er ret uhyggelig.

Da vi står op lørdag kan vi låne tre kajakker, så mig (Ditte), Fie og Casper får rullet dem ned til floden og kommer i vandet. De første 10 min går det fint, indtil der begynder at komme en masse vand ind i Fies kajak. Fie prøver at bytte kajak med Casper, men efter 5 min er kajakken så fyldt med vand at den synker med Casper i. Vi er helt færdige af grin, men ved alligevel ikke hvad vi skal gøre med en kajak der er total fyldt med vand. Efter ca. 30 minutter har Casper fået skubbet den i land ved at svømme efter den. Vi får med hjælp fra de andre drenge slæbt kajakken op på land og får den tømt for vand. Fie og Casper sejler videre med de to der virker, mens vi andre hopper en tur i poolen på vores hostel. Om eftermiddagen begynder vi på dagens store projekt: at lave brændende kærlighed. Fire kilo kartofter, 2 kg. Løg, 1,5 kg bacon, frisk persille, mælk, smør og æg til spejlæg – så er vi vist klar til at gå i gang. Det tager os to timer før vi er klar til at spise og uuuh hvor er det bare godt! Og vi spiser alle til vi har ondt i maven. Om aftenen tager vi i biografen hvor vi ser en rigtig sjov film i 3D der hedder ”How to train your dragon” :P

d. 18 april – Brisbane

Vi tager bussen videre til Brisbane, hvor vi kommer frem ved middagstid og får checket os ind på et hostel. Vi begiver os ud for at udforske byen lidt og vi finder et marked hvor vi kigger en times tid. Om aftenen har vi aftalt at mig og Fie skal lave spaghetti bolognese men supermarkedet har ikke fået deres oksekød i weekenden så vi satser og køber kængurukød. Det lugter lidt specielt og drengene er ikke helt vilde med det. Mig og Fie synes dog at det smager fint, så nu er der jo bare flere rester til os i morgen, hihi! Så har vi da prøvet det :)

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd