Øv, ja det er lidt øv at skrive rejseberetninger for jeg bliver hver gang gjort opmærksom på at tiden går og datoerne tæller opad med en rasende fart - nok lidt af et luksusproblme:)

Hurtigbåden i går gik først til Dumaguette og derefter til Siquior, hvor vi var kl. 2045. Der var en lang mole og umiddelbart kunne vi ikke se ret meget by. Normalt så synes jeg at det er rarest at komme forbi køen af tricykler og så til fods få det første indtryk af det nye sted - konceptet kunne kaldes: "Få stedet ind via fødderne" - men da vi var lidt sent ude, så gjorde vi en undtagelse og bad en gut finde et sted.

Vi ville finde et simpelt sted i byen og så ellers finde noget mere permanent dagen efter, men vi så ingen by. Vi kørte 2 km nord for byen, hvor vi indlogerede os på et japansk drevet resort, hvor servetricerne gik rundt i kimonoer. Ikke lige den type steder vi normalt bor, men det var sent og vi fik nogle budget rooms (700 peso), så det var fint. Det var de mest velholdte rum, som vi endnu havde været på. Stedet har egen tennisbane, men ligger for sig selv, så der er ingen alternative steder at handle eller spise.

Nå pyt, jeg overlever det nok. Jeg ligger i øjeblikket i en stor bambussofa ved den store træterrasse foran restauranten og har udsigt over havet og en lang strand, som dog ikke er helt fri for sten, så badedyrene vil nok ikke give den en højere karakter en 6 ud af 10. Jeg har mindst 4 små vimsende servitricer, der nu er iført saronger, til at servere for mig.

Klokken var 7 men er nu blevet 8 og jeg er den eneste i restauranten. Jeg venter på at de andre to skal komme ud af dynerne, så vi kan komme derudaf. Vi flytter nok op på det nordvestlige hjørne af øen og lejer nogle scootere og suser så en tur rundt om øen.

Så kom gutterne op og I slipper for mere snak.

Alt vel.

-----

Så fik vi os flyttet til Islanders Paradise, der ligger yderligere 8 km mod nord ved siden af 2 andre resorts, men ellers er der ingenting herude andet end bølgeskvulp og palmer. Vi har fået en kæmpe hytte med køkken, 2 værelser og en opredning til mig i stuen (1500 peso).

Jeg gik en tur ind til byen og lejede en motorcykel (Scandinavian bikes i færgebyen hvor vi ankom, ejes af en dansker, gode bikes, 300-350 peso pr døgn), kiggede lidt på byen og på boksning, da den store Filipinske helt Paquiao skulle bokse. Jeg fik ikke set kampen, men det gjorde David og Jesper, som sagde den var god og manden vandt.

Jeg kørte derpå ud og så en hanekamp (10 peso, da det var en lokal kamp. Hvis man tager til de store kampe i de store runde stadions man ser i mange størrer byer, så kommer man let af med 2-300 peso) og her mødtes jeg med de andre.

Hanekamp er noget der foregår i de fleste byer hver søndag. De monterer ca. 6 cm lange spidse og skalpelskarpe knive på hanerne. Knivene er dyppet i gift, så ejerne skal passe på ikke at blive skåret, da den skulle være dødelig.

Kampene tog ca. 10 sekunder og folk spillede som gale. De overlevende haner blev derpå lappet sammen udenfor, hvor en hanekirurg havde en lille biks. Meget interessant at se, men ikke noget der rigtig kunne fange mig.

Vi har nu lige spist en udmærket dinner på vores resort og i morgen så skal vi en tur rundt om øen. Vi har lige mødt en engelsk fyr, der har været på vejen i 3 år. Han fortalte om en spændende cave tur, som han havde været på i Dumagette, med udgangspunkt fra Harrods Pension, så det vil vi nok prøve. Det er ikke noget der er særlig kendt, men turen tager ca 3 timer, hvor man klatrer, kravler og svømmer indtil man kommer til udgangen, som kun kan nås ved at man dykker og svømmer 10 m UV, så jeg tror vores farmerboy vil springe over, hvilket er fint for så kan han passe vores tasker :)

I øvrigt så fortalte David, at hans 4 farme har samme størrelse som det halve af denne ø. Han havde 5000 stk. kvæg, til hvilke han med sin bulldoser havde gravet 20 vandhuller, så det er rimeligt store forhold. Han er en fin fyr, som absolut ikke praler med at han nok er rimelig godt kørende økonomisk (konen fik 3 mio AU dollars ved deres skilsmisse, ja det er omkring 25 mio kroner). Han er 54, men 15 kg overvægtig, så han har lidt svært ved at følge med, når vi begynder at gå.

------

Efter spisningen ville David læse, så Jesper og jeg smuttede en tur ind til Larena (10 km), der er den tidligere hovdstad her på øen. Denne titel er nu overtaget af den sydligere by, Siq1uior, hvor vi ankom til med færgen.

Larena er en lille lokal by uden MC-Donnald, Jollybee og alt det andet storbylir. Jeg så ingen banker i byen, men der er nok en. Nå men vi cruisede lidt rundt i byen, hvor vi var nede på havnen, hvor der var nogle madboder, ligesom de har færgeafgange til forskellige steder (Der er 3 byer med færgeforbindelse).

Efter 5 minutter havde vi været byen rundt, da vi pludselig hørte rigtig god musik og det viste sig at være et liveband bestående af en rytmeguitarist, en æble, bananer, pære mand samt to sangerinder. Fantastisk at finde sådan noget i sådan en lille flække, der absolut ikke er større en 1/10 del af Skanderborg.

Vi satte os ind, selv om der næsten ingen mennesker var, da vi blev lokket af deres rytmer. På gulvet stod fire kraftige til fede husmødre og fyrede den af. Det specielle var, at bandet spillede latinamerikanske cha-cha-cha rytmer. Specielt den største af damerne gav den bare hele armen, men det så rimelig rigtigt ud. Hun havde i hvertfald ingen problemer med sit selvværd, da hun med næsen i sky smed om sig med sin store mave og ladeport. af en røv.

Der kom to mænd til, som også begyndte at danse sammen. Herudover var der ikke andre på stedet. Herlig musik og god stemning, så vi blev en times tid. Herefter tog vi ind ved siden af og kiggede på karaokeforholdene i denne by, da jeg har en plan om at David, der nok er karaokevirgin, skal med ud og synge i morgen aften. Jeg snuppede lige et par numre for at checke dagsformen, der ikke var noget at prale af, så fint at maskinen ikke begyndt at give karakterer. Vi var i øvrigt de eneste to kunder på stedet, så derfor benyttede jeg selvfølgelig lejligheden til at træne mine fraseringer, da jeg selvfølgelig er nødt til at se stort på det med at ramme tonerne, da det vil kræve meget lang tids træning:)

Efter en øl her, så kørte vi hjem. Klokken var omkring midnat og der var helt stille. På vejen mødte vi INGEN andre trafikanter, så der er tale om en stille ø.

Har sovet kanon godt i nat, da der stod en brise ind ad vinduerne, så det ikke var nødvendigt med fan, men var dog nødt til at lukke lidt for vipperuderne så bølgesvulpene ikke var for dominerende i lydbilledet. Ja rigtig gættet vi bor 10 m fra stranden i en fed hytte.

Nu er kl. 8 alle er oppe og vejene venter forude på The Easy Riders.