Første blogindlæg:

Jeg HAVDE jo oprindeligt oprettet en flot designet blog på blogspot, MEN, THE GREAT FIREWALL blokerer det (og facebook, youtube mm), og da jeg ikke er noget proxy-server-geni, kan jeg ikke finde ud af hvordan man snyder censurpolitiet med lidt computerfinesse og internetsnilde.

Here it goes:

Vi landede i Beijing efter en 9 timers flytur, hvorefter vi kørte i bus (med falsk mærkebetræk: første eksempel på den særprægede og tacky stil der allerede viser sig over alt)i 2.1/2 time til vores hjem det næste halve år.

Her er 2 toiletter til 13 mennesker, men ellers er det fint. Mao hang på væggen da vi kom, sammen med lyserøde hawaiblomster mm. Vores kontaktperson hedder Sunny, og hun er allerede overraskende frisk, hun fyrer sjofle jokes af i flæng, og har lært flere grumme sætninger på dansk af de tidligere hold. Vi har allerede haft vores første kinesisk time med hende, hvor jeg har lært at tælle til ti, og sige "det er for dyrt". Hun er patriotisk og på en eller anden måde ret tæt forbundet med kommunistpartiet via skolen – og hun bryder sig ikke om at tale om emner hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved Kina: derfor er emner som lønforskel, OL i Beijing og lignende meget ømme.

Jeg har hurtigt fundet ud af, at de børn vi skal undervise på Cathay Future ikke bare er velhavende; de virker faktisk til at være stinkende rige. De betaler 2000-3000 rmb for at gå på skolen, i måneden! Det er langt mere end en årsløn for fattigere kinesere, og skolen ER også enormt storslået og tilknyttet en endnu mere storslået kreativt center med kunst på én etage, musik på en anden osv. Vi skal vidst begynde at undervise på fredag, men vi har allerede haft et konstant program – hvor spisning i den lysegrønne kantine har fyldt en del. Vi har fået tildelt hver vores sindssyge cykel, der matcher den hovedkuldse trafik! Allerede nu er 3 af dem gået i stykker, og de er simpelthen et særsyn. Min ligner en lille BMX og har ikke rigtig bremser! Vi minder om de 10 små cyklister rundt i Tianjin, og man bliver hurtigt nød til at udvikle nerver af stål for at omgås bilerne og trafikken. I Kina er højresving ALTID lovligt.

De første 2 dage var vi i tvivl om hvorvidt byen var dækket af smog eller tåge, men i dag skinnede solen mens vi var i 4D biograf (det var vildere end det lyder), og har cyklet rundt og købt skraldespande, toiletpapir, og hvad vi ellers mangler. Søvnmangelen er stadig slående, da vi har festet begge aftener siden i vi kom, og først var hjemme fra byen kl. 5.00 i går. Trods det er vi stadig helt klar på at tage til Beijing i morgen (mandag) fordi vi har et par dage fri; det skal jeg nok skrive mere om.