Onsdag den 21. feb. ved 12-tiden rullede vi så endelig ind på Emmanuel..! Efter en 15 timers bustur fra Guatemala og en overnatning i Tegucigalpa var vi der. –Vildt endeligt at være her efter et utal af tanker, forestillinger og forventninger om ”hvordan det nu så ud og var i virkeligheden”.

Forestillingen om –stort  –og mange børn må siges at holde stik! Efter nu at have været her i 4 dage er der lige så stille ved at begynde at danne sig et lille overblik i mit hoved over arealet og alle bygningerne. Men børnene kommer det nok til at tage tid med at få overblik over!

–Der er godt nok mange!

Vi er blevet indlogeret i volontørhuset, hvor vi bor med 8 andre pigevolontører. Heriblandt 4 andre danskere, resten er fra USA.

Det er allerede blevet til mange knus fra børnene, de er meget hurtige til at falde én om halsen. Det skal man lige vænne sig til, når man går rundt her. Men de er rigtig søde og gode til at gentage, hvad de siger - også mere end en gang. Ret nødvendigt, når ens spanske kun er 3 uger gammelt.

I går var vi i kirke for første gang her. En rigtig god oplevelse at høre så mange børn give den max gas, når de får lov til at synge lovsange på spansk.

Lidt nytte har jeg også gjort, - håber jeg da. Har blandt andet malet reoler til børnenes huse - med klamme kakkelakker i samtlige revner -, syet gardiner i lange metermål og er begyndt at gå med medicin 3 gange om dagen til en pige, der lider af en hudsygdom. Én af de næste dage skal jeg også op og introduceres til klinikken, hvor jeg hver dag skal være en time om morgenen og en time om eftermiddagen.

I de sidste 2 uger har der været et amerikansk team, der kommer hvert år til februar og udfører et bestemt projekt. I år er projektet et nyt toddlerhus til de helt små børn. Så lige nu vrimler det med amerikanere –from the deep, deep south of America-. Meget hyggeligt, men glæder mig også til at det bliver hverdag i næste uge og man kan fornemme, hvordan Emmanuel sådan rigtigt er og fungerer til dagligt.

Det var lige en lille hilsen herfra det varme, varme Honduras. Jeg har det rigtig, rigtig godt og glæder mig til at arbejdet her rigtig går i gang. Håber I har det godt hjemme i Danmark Pas nu på jer selv..!

De bedste tanker og knus

–Birgitte

(eller "Bridget" om du vil, hvis du er amerikaner og ikke vil udtale det ordentlig…)