Dagene flyver af sted og jeg har nu været på Emmanuel i intet mindre end 20 dage..!

Der er lige så stille begyndt at tegne sig en hverdag for mig med nogenlunde faste gøremål.

Dejligt nogenlunde at vide, hvad man skal den næste dag.

Dagen her begynder med ”cirkel” for børnene uden for deres huse. Her samles de, synger og der bliver holdt en andagt for dem. Herefter er der skole for børnene helt fra de er ca. 3 år, hvor de starter i ”escualita” –lille skole.

I denne uge er jeg begyndt at arbejde på Emmanuels lægeklinik. Her kommer børnene ind med alt godt fra små-skavank-havet. Jeg nævner i flæng; bylder, flænger, svampe, diverse orme - og det er ikke så lidt endda -, eksem, diarré, skoldkopper og en enkelt brækket arm har der også været.

En total uuddannet og åbenbart ret så sart ”sygeplejerske-wanna-be” som jeg skal lige vænne sig til at kunne se på orme blive presset ud af næsen på en lille dreng uden at dåne og gå direkte i gulvet. Det var lige ved at gå galt første gang. Men synes efterhånden, at jeg blevet ret så cool og kynisk til at kunne stå og se på og faktisk også selv ført nålen uden at blive dårlig!

Atmosfæren i klinikken er rigtig hyggelig, de fleste af børnene nyder at få lidt alene tid og opmærksomhed fra os volontører, der arbejder der.

Formiddagene byder enten på praktisk arbejde eller at arrangere aktiviteter for ”special needs” børnene. Special needs er en gruppe børn, der er mentalt handicappede og kan derfor ikke gå i skole. Når de andre børn er i skole går special needs i deres gård og har ikke så forfærdelig meget at give sig til, derfor er de ofte ret ustyrlige og kræver en umanérlig stor portion tålmodighed -noget som jeg nok må indrømme, at jeg tit løber en anelse tør for... Men tager vi en 3-4 børn ud af gården af gangen, kommer der meget mere ro på dem. I morgen skal vi f.eks. bygge med Lego sammen med 3 drenge. 

Om eftermiddagen er jeg sammen med Elisabeth hos toddlerne. Det er gruppen med de helt små børn(1-3 år). Ofte går vi ture med dem, tegner eller leger med vores medbragte Lego(hitter). De er virkelig nogle dejlige hoveder, der går lige i hjertet. Men, men selvom de er søde, kan de virkelig også sætte tålmodigheden på prøve - noget så grusomt også. Det er ikke lige altid mit gebrokne spanske rækker, når jeg skal skælde ud –så tyer jeg til dansk og det forstår de heller ikke..! Tror engang imellem de store piger, der arbejder hos toddlerne får sig et godt grin!

Det var lige lidt om, hvad det er jeg bedriver herovre!

Jeg har det rigtig godt og synes jeg oplever en masse og får lært en del spansk!

Pas på gamle DK og jer selv!

Tanker fra Honduras til Danmark

-Birgitte