Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
sommerferie10 » Beretninger » Now I am an Ugandan driver

Now I am an Ugandan driver

Now I am an Ugandan driver…..

YEAH, sikke en dag – jeg kan simpelthen gå på vandet. Jeg har hvert år talt om, at jeg skulle køre Szukien, men jeg har ikke turdet. Trafikken er vild, masser af Boda Bodaer og så det med venstre side!!! Mange udfordringer på en gang. Men så i går, tog jeg nogle ture rundt om flagstangen på skolen, derefter ud af porten og af sted på de ujævne veje – bare lidt op og tilbage. Da vi skulle hjem fra skolen kørte jeg lidt længere, før jeg overlod rattet til Sam, men tog så over igen, da vi kom ind på vejen bag den amerikanske ambassade. Vagten som åbnede porten hjemme i gæstehuset, så noget overrasket ud, da det var Ms. Banange, som var the driver.

Da vi så i dag skulle ud til skolen og hente Ivan, kørte jeg hele vejen…………. Gennem rundkørsler, Boda Boda mænd m.m. og jeg kørte også hjem fra vores shopping tur. YEAH, jeg er bare så stolt, det er en stor sejr for mig. Det kan godt nå at blive dyrt i benzin, for nu vil jeg køre hele tiden.  

Jeg chattede med Casper i dag, han var imponeret over den driver, for at køre her turde han i hvert fald ikke.

I går kom der nye gæster til gæstehuset kl.5 om morgenen, og så var det slut med mere nattesøvn. Jeg havde møde på skolen kl. 9, så der var afgang kl.8.15 med et glas nylavet juice i den ene hånd og et stykke ristet brød i den anden hånd. Det er dejligt at have en driver, for så kan man lave kontorarbejde i bilen, mens man sidder i kø. Kl. 11.30 kom en dansk-ugandisk familie på besøg på skolen, og jeg havde lovet at vise dem rundt. Kl.13 posho og beans, og kl. 14 skulle vores workshop for lærerne begynde. Men vi kom først i gang kl. 14.30 – det der med African time, you know….. Lines og min workshop handlede om glæde – arbejdsglæde, glæden ved at lege, glæden ved at lære hinanden at kende……Og der blev leget, grinet og lavet sjov. Inspireret af world cup kaldte vi vores workshop ”One team one goal”, og til sidste fik lærergruppen en fodbold, hvor alle så skrev navne på. Det var en rigtig dejlig eftermiddag, og der var nogle børn på balkonerne, der rigtig morede sig over at se på deres lærere.

Vi var hjemme i gæstehuset ved 18.45, og så var jeg ellers sulten og helt flad. Jeg tilbragte aftenen på sofaen på terrassen – liggende – mens Line hældte kaffe i mig og jeg bare kiggede på en orangemåne.  

Jeg gik i seng ved midnatstid, og jeg sov dejligt lige til et kor vækkede mig. Først troede jeg, at det var en drøm, men nej, det fra gruppen der var ankommet dage før kl. 5 om morgenen, der nu her til morgen sang morgensang i stuen kl. 6!!! Præsten og Hvalrosen – som er Lines værelsesnaboer i garagen tog derefter plads udenfor mit vindue, hvor præsten foretog en længere prædiken…… og lige her til morgen, hvor jeg skulle sove længe. Kl. 7.45 stod jeg op, tog kaffen med ud på terrassen, hvor jeg så ellers tog en langsom opvågnen, nød solen og at være her – jeg elsker at være i dette land.

Sam skulle hente os ved 10 tiden – ”I am a bit late” ringede han og sagde, så vi sad her og hyggede til kl. 12.15. Så skulle Ivan hentes, så skulle teacher Sam samles op, inden vi kunne komme på shopping. Vi spiste alle 4 aftensmad i gæstehuset, og nu er drengene kørt hjem. Dog skal Driver Sam snart komme tilbage og hente os, for vi skal ud og lufte de flotte tånegle!!! Vi skal se noget sang og musik show, som skal komme til Danmark i august og september – hvis altså vi formår at holde os vågne. Måske han igen er ”a bit late”, og vi er faldet i søvn….

Ivan skal komme i morgen ved 10 tiden. Når vi har pakket, skal vi spise frokost på en fin restaurant – Line, Ivan og jeg. Den dreng er bare sådan en dejlig fyr, jeg kan mærke at mit ”mor gén” banker og i selvsving, når jeg er sammen med ham.

I morgen er det så afgang mod Danmark kl. 22 ……………..rundt omkring os foregår store planer. Teacher Sam har gang i noget med en stor bil, og et større følge skal med i lufthavnen for at sige farvel. Vi er lige blevet bedt om at forsøge at opføre os som VIP på turen til lufthavnen, hvordan skal det mon gå.     

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd