Ja, så er jeg hjemme igen.
I går kl. 17.30 blev Line og jeg hentet i gæstehuset af teacher Sam, som havde lånt en stor bil, så der var plads til bagage, os, Ivan, Sam, Joan og teacher/driver Sam. Turens mål var lufthavnen....... tid til at sige: ikke farvel men SEE YOU.
Teacher Sam havde klædt sig i mørke bukser og jakke, for det var VIP's der skulle transporteres til lufthavnen.
Vi havde forsøgt at sove lidt længe, men det er ikke nemt i et hus med mange mennesker ud og ind. Kl. 10 var vi klar til morgenmad, og Ivan dukkede op som aftalt. Vi pakkede, sad lidt i vores udendørs kontor, og så begyndte det ellers at regne.
Ved 13 tiden stoppede regnen, og vi begav os afsted for at spise frokost i restaurant Le Chateau, som er en belgisk ejer og meget lækker restaurant. Vi trængte til at få rigtig dejlig og lækker mad her på den sidste dag, og Ivan fik pandekager med is til dessert.i gik en tur til Kabalalagala, for jeg skulle bruge en kopi af mit pas. Da vi igen var hjemme i gæstehuset, tog Ivan sig en lur på sofaen på det udendørs kontor. Al den megen mad var for meget for ham.
Tid til at tage gruppe farvel billeder og sige SEE YOU til pigerne og John, og så kom tårerne hos mig. I bilen sagde Ivan til mig: Nu er jeg ikke længere bange og ensom, jeg ved du er her. Du er der selv om du er i Danmark. Så kom tårerne igen..... Ivan havde fortalt mig om, hvordan det foregår hjemme hos tanten, og det er historier som jeg næsten ikke kan klare. Jeg ser frem til, at han i februar 2011 skal på kostskole.
Afskeden i lufthavnen gik OK, det er ellers her det ofte bliver kritiskt med vandet i øjnene. Jeg havde en blå ugandisk metal kuffert med, som jeg fik pakket ind i plastic, og så blev vi ellers checket hurtigt ind. Lidt shopping, lidt vand og kaffe inden afgang mod Amsterdam kl. 21.50. Fin flyvetur hjem - ikke som den turbulente udtur.
Dejligt at have Line at rejse hjem sammen med, og nu skal jeg så bare til at vænne mig til at være hjemme igen. Der går nok lige et par dage, men mon ikke en ordentlig lang nattesøvn i min egen seng kan hjælpe.
Tak, fordi du fulgte med på min tur til Uganda.