Man tror simpelthen det er løgn, men klokken er nu 21.30 og for anden aften i træk borer amerikanerne huller i plastic spandene!!! Det blev langt over midnat før i sluttede i går, og da jeg i morges trådte ud på terrassen, så der ud som om det havde været plastic snevejr. Pigerne brugte nogle timer i formiddag på at rydde op, feje og vaske det hele – og nu kan de begynde forfra i morgen. Det er simpelthen manglende respekt for andre mennesker.

Amerikanerne forlod huset i morges kl. 8, og det lignede simpelthen en slagmark. Pigerne har i løbet af dagen vasket tøj, ryddet og gjort hele huset rent, og nu ligner det en krigszone igen. Til aftensmad ville de gerne have pizzaer ude fra, så var pigerne da i det mindste fri for at lave mad til dem (tænk at tage til Uganda for at spise pizza, det kan de da gøre når de kommer hjem), men til mig lavede pigerne kylling, kartofler og salat. Lige nu er jeg ved at redde min appelsin fra et myreangreb.

Jeg har fundet mig en terrasse, hvor der er udendørs strøm. Her sad jeg i formiddags og prøvede at få symaskinen til at funger, men undertråden driller mig. Nu håber jeg der eksperthjælp at hente, når den danske gruppe når Kampala her i weekenden.

Josephine havde nogle indkøb at gøre, mens jeg legede med symaskinen og underholdt Janes søn Joshua. Når han hører jeg er her, finder han altid en anledning til at dukke op i nogle dage. Han er ellers på kostskole her lidt udenfor Kampala.

To piger fra et af de andre gæstehuse dukkede op her, "Hvorfor kommer du ikke og bor hos os"? NO siger jeg, jeg vil kun bo hos Jane. Denne gang er mit værelse blevet opgraderet. Nu har jeg fået et stort spejl, men jeg er nødt til at sidde i sengen, hvis jeg skal spejle mig – lidt upraktisk, men dog et spejl.

Josephine og jeg drog af for at finde to danske piger, som jeg er kommet i kontakt med gennem travellog, Susan og Rosa. Josephine skulle til eksamen, så blev sat af inde i Kampala med strenge ordrer om, hvor vi ikke måtte gå hen! Vi spiste frokost, var på afrikansk marked i flere timer, på Cafe og drikke kaffe – turen hjem gjorde vi en speciel taxi, for klokken nærmede sig 19, og mørket faldt på. Vi havde en rigtig hyggelig dag sammen, skønt at jeg kan få mulighed for at vise danskere rundt her i Uganda, måske Josephine og jeg seriøst skal overveje at lave vores "travel agency".

Nu sidder jeg her på terrassen i den lune mørke nat – indsmurt i stinkende myggebalsam – mens månen stiger stor og klar op på himlen. Jeg glæder mig til i morgen, for der skal jeg indfri mit løfte til Ivan, vi skal nemlig ud på landet og besøge hans søster og hans bedstemor.

Det er ikke til at sige, hvem af os der glæder sig mest, men jeg tror, det bliver en af de oplevelser, der vil sætte sig godt fast på nethinden. Josephine skal til Jinja til hendes mand Richard, Sam er sammen med den danske gruppe på vej fra Kampala, så det bliver teacher Sam og driver Godfried som skal passe på mig i morgen – jeg skal på tur med 3 mænd!! Det kan kun blive morsomt. Og morsomt har vi det hver eneste dag – her er masser af latter, smil og morskab, det er lige mig.