I just love to be back in Uganda

Det tager bare ganske få split sekunder, så er jeg igen "feeling at home here in Uganda". Jeg forstår ikke, hvorfor jeg behøver at stå i køen med turister i lufthavnen, når dette sted nu er mit andet hjem.

I går morges meget tidligt gik jeg rundt i kolonihaven og kiggede på alle blomsterne, og her til morgen gik jeg rundt haven her i Kampala – fantastisk. Turen herned gik fint, ingen forsinkelser men en masse turbulens i luften over Afrika. Det er ikke lige mig, men jeg brugte det meste af tiden på at koncentrere om at lytte til Jens Christian Grøndahls "Fire dage i marts", fantastisk at man kan have flere tykke romaner liggende på sin Ipod. Der var jo lige som masser at slæbe på selv om jeg måtte lade symaskinen blive i København!!! Der var simpelthen så mange passagerer, så denne gang "No mercy", og jeg syntes ikke, at jeg havde lyst til at betale kr. 1100,- for "det 3. stykke bagage", men i morgen kommer symaskinen så alligevel herned - uden betaling - sammen med Anne og Karsten og den danske gruppe.

Da jeg landede i Entebbe lufthavn var der en meget speciel modtagelse – personer iført hvide masker og hvide handsker samt røde korsagtige veste tog imod. Så skulle alle udfylde en formular omkring deres sundhedstilstand, da man frygter at få svineinfluenza ind i landet. Der har været et enkelt tilfælde af svineinfluenza i sidste uge her i Uganda, så derfor disse forholdsregler. Bagefter over i køen med pas og visa, men til gengæld var flyet så blevet tømt for al bagagen. Ventetiden brugte jeg på at checke min Uganda telefon, hvor der rullede "Welcome back" beskeder ind i massevis. Udenfor ventede Sam og Josephine tålmodigt på, at jeg dukkede op – gensynsglæden og knusene var mange og varme.

Det tog 1½ time at køre de 35 kilometer fra lufthavnen og til Kampala. Masser af "Trafic jam", men for os tre i bilen betød det intet, nu der var tid og mulighed for update mig omkring alt, hvad der er sket i de sidste 8 måneder, hvor jeg har været hjemme i Danmark. Og jeg havde jo også meget at fortælle hjemme fra Danmark. Klokken var næsten 23 før vi nåede til gæstehuset, hvor mit gamle værelse ventede på mig. Jane er i Jinja, hendes far er syg, men Susan var her. Forhåbentlig kommer Jane tilbage enten i aften eller i morgen.

Den økonomiske verdenskrise har også nået Uganda – mangel på gæster her i huset. Kun en mand fra Nigeria, og ham fik vi hurtigt vækket med al vores snakken og larmen. Her i eftermiddag er der så kommet en gruppe "7 girls" fra Vancouver, så nu begynder der at komme liv i huset igen, og det er som om huset keder sig og trænger til liv, latter og snak. Det skal vi nu "8 girls" nok få sat gang i.

Inden jeg gik i seng måtte jeg ud i haven for at kigge på stjernerne og månen. Det føltes igen trygt og rart at ligge i sin seng her i huset – desværre er vagten Jimmi her ikke længere, han er flyttet til at andet område og avanceret til at blive boss.

Jeg elsker morgenerne her ………. Manden i moskeen som vækker alle tidligt, klokken som ringer, når nogen er ved porten, snakken fra køkkenet og ikke mindst duften af kaffe. Så er det med at få sit morgen bad, sine morgenknus og den første kop kaffe i haven. Josephine var her som aftalt præcis kl. 9.30, for mit allerførste programpunkt var at møde Emmanuel. Da vi kom hjem til Josephines hjem, var der helt stille overalt, ingen kom ud for at sige goddag, men det tror jeg for alle var samlet i stuen, hvor de sad musse stille indtil jeg trådte ind. Sikke en velkomst – flere store varme knus og en kæmpe roser vedhæftet det sødeste brev. Hverken Emmanuel på 6 måneder eller Lewis på 4 måneder gav sig til at græde, for som mødrene grinende fortalte: Vi lader dem se udsendelser på TV, så de kan vænne sig til hvidemennesker!!

Næste punkt på dagens program: Besøg på Eden School. Ja, jeg er stadig en af lærerne på Eden School, selv om jeg er hjemme i Danmark. Porten var dårligt blevet åbnet for os, før det lød: teacher Bigiti, teacher Bigiti. Heldigvis var de fleste elever i gang med eksamen, så de var nødt til at blive i klasserne, men det gjorde jo denne velkomst seance meget laaaaaaang og meget dejlig.