Søndag morgen…… sidste morgen denne gang. Morgenkaffe i haven til lyde af hanegal og afrikansk gospel musik fra naboen. Solen stiger og det er allerede varmt selv om klokken kun er 9.
Jeg venter på Josephine, jeg skal til katolsk messe, da de 2 børn Tendo og Margret (Josephines nevø og niece) skal have deres første konfirmation.  
I går ventede vi også på Josephine……….. aftalen var, at hun skulle komme her kl. 11 og hente Nicole, for at hun kunne møde Emmanuel og  Lewis, inden hun kørte til Lyantonde. Jeg ordnede billeder, ryddede op, begyndte at pakke, snakkede med Nicole osv. Endelig ved 13 tiden hørte vi Josephine komme, og vi besluttede, at vi ville gemme os. Vi satte os ind i mit klædeskab og lukkede døren – og her fik vi lov til at sidde længe, inden vi blev fundet. Pigerne i huset havde ikke set os gå, og mine telefoner og min bærbare stod fremme her på terrassen, så det var et mysterium for dem alle, hvor vi var ende. Langt omlænge hørte vi Josephine sige: Jeg tror, de sidder i klædeskabet. J
Nicole skulle hentes omkring kl. 15, så der var ikke tid til at køre hjem til Josephine. I stedet kørte vi på indkøb, så vi kunne få te, brød, kage og slik.
Lidt før kl. 15 ankom de to, som skulle hente Nicole, og kort efter kom tr. Sam og Ivan. Tr. Sam og jeg har hele ugen forsøgt at få tid til at mødes omkring faglige skolespørgsmål, og det var lige som sidste udkald nu. Josephine lagde sig til at sove, Ivan læste lektier, mens tr. Sam og jeg fik holdt vores møde i de næste 3 timer. Driver Sam ankom, og vi var klar til at gå ud at spise.
På restauranten sad vi i tropeaftenen under den mørke himmel med stjerner og en næsten fuld måne. Et hold gæster – min alder og ældre - som var fra Schweiz ankom, og de medbragte en bærbar computer. De havde megen besvær med at få strømmen sat til, og til sidst overgav 2xSam sig og i løbet af få minutter fungere strømmen. Men ak og ve, det musik de spillede var tyrolermusik af værste kaliber……………… Det var gyseligt for mine ører, og fuldstændig vanvittigt at sidde på en italiensk restaurant midt i Afrika og lytte til tyroler musik.   
Efter mange pinsler for mine ører stoppede musikken langt om længe. Vi 5 spiste, snakkede, hyggede og grinede meget. Da vi var ved at være færdige, gik den ældre herre fra Schweiz  igen hen for at for gang i tyroler musikken. ”Now the DJ is back” var tr. Sams kommentar, og til lyden afmarchmusik og kirkeklokker forlod vi restauranten. Den bemærkning var bare for meget, jeg grinede så meget, at tårerne løb ned af kinderne, og det var helt umuligt at stoppe igen.
Hjemme i gæstehuset tog jeg afsked med tr. Sam og Ivan, for dem ser jeg ikke før næste gang. MEN 20 minutter senere havde jeg tr. Sam i telefonen: ”Mine nøgler til huset og til skolen ligger i dit værelse!!!” Mit svar var: ”Åhhhhhhhhh, det er næsten rigtigt dine nøgler ligger her i min taske, netop for at vi kunne sikre os, at du huskede at få dem!!”. J
Sams bror havde ringet til ham tidligere på aftenen, han havde nemlig glemt sine nøgler inde i huset, men havde fået lirket et vindue op, som han kunne kravle ind igennem. Heldigt for Sam og hans bror, for ellers havde de jo måtte tage turen tværs gennem Kampala retur til gæstehuset omkring midnatstid. Sikke en historie.
Jeg begyndte at pakke – noget skal blive hernede til næste gang – lyttede til musik og nød i fulde drag min sidste nat her i gæstehuset.