Den danske gruppe fra "Børn i Afrika" er ankommet til Kampala. Efter fire dage i Rakai, hvor de fik oplevet det virkelige Afrika, ankom de sent lørdag eftermiddag til Kampala.
Søndag var jeg sammen med dem i kirke, på besøg hos de handicappede ude i Bukoto, på Nationalmuseet, lidt rundt i Kampala for til sidst at besøge en ugandisk familie, hvor hun er medarbejder på Folkekirkens Nødhjælps kontor. Her fik vi aftensmad lige store mængder, og tilbragte en dejlig og hyggelig sammen med familien og deres venner.
I dag besøgte den danske gruppe så Eden School, men nu var gruppen halveret!!! I går begyndte nogle af dem "at falde som fluer" med dårlig mave, og her til morgen måtte 9 personer så holde sig hjemme tæt på et badeværelse. Så besøget på Eden School blev forkortet, og vi prøver igen på onsdag.
Jeg blev på skolen, og besøgte P6, hvor jeg fik en lektion i Øst Afrikas historie, rigtig spændende og bagefter en lektion i brøkregning. Jeg sprang frokosten over – posho og beans – og holdt i stedet et møde med nogle af lærerne.
Jeg var hjemme ved 18.30 tiden, nød stilheden (den amerikanske gruppe er rejst, jubiii) i haven og kl. 19.30 fik jeg aftensmad: kartoffelmos, fisk og grønsager – det smagte skønt, måske fordi jeg ikke havde spist siden kl.8 i morges.
På vejen hjem var vi forbi Josephines hjem. Hendes lille nevø Suvio har nu gennem 1½ år grædt sine modige tårer, hver gang han har set mig. Men i dag da vi ankom, var han lige kommet fra skole, og da han så mig, kom han løbende, og jeg fik et stort knus – og så veg han ikke fra min side resten af tiden. Men er han også 4 år gammel og går i skole. Ja, nu er vi bedste venner.